Editors choice

TEST: Px8 S2 – Sådan forbedrer man det bedste…

Det er næppe nogen hemmelighed at jeg er vild med Bowers & Wilkins headsets, og glædede mig rigtig meget til at teste det nyeste over-ear-headset, Px8 S2 fra dem. Gang på gang har producenten vist, at de ikke alene har fuldkommen styr på, hvordan et headset skal lyde og se ud, men også at de løbende kan forbedre deres produkter. Rent designmæssigt har Bowers & Wilkins gjort det langt bedre end forventet. De har taget udgangspunkt i det kendte design, men formået at gøre det langt mere elegant og eksklusivt, mindre og lettere, mens de samtidig har sikret at det er robust og virkelig føles solidt. Det er små detaljer der gør headsettet så elegant. Hovedbøjlen går ned mod ørekopperne, og svinger sig elegant rundt til bagsiden, og kablerne der løber ud fra hovedbøjlen bliver en naturlig del af designet og er med til at gøre headsettet elegant. Ørekopperne er blevet mindre, men stadig store nok til at går rundt om ørerne. Formen er blevet mere aflang, og det ser superflot ud. Det nappelæder der dækker alle primære overflader er både lækkert ved berøring og i udseende. Samtidig er det memory-foam der bruges i hovedbøjlen og selve ørekopperne er super behageligt, og kan ifølge producenten udskiftes, skulle det blive nødvendigt. Ørekopperne kan svinge omkring 180 grader rundt, og det er med til at gøre komforten høj når man bruger headsettet, for du vil altid kunne finde en behagelig position. Uovertruffen lyd Men det der virkelig betyder noget i et headset …. (læs mere her)
Nye nyheder

Polestar 3 får legendarisk Abbey Road-lyd via opdatering

Polestar introducerer en ny lydoplevelse til Polestar 3-modellen. En over-the-air (OTA) softwareopdatering tilføjer “Abbey Road Studios Mode”, der udelukkende er tilgængelig for modeller udstyret med Bowers & Wilkins-lydsystemet. Den nye funktion er inspireret af lydsignaturen fra det britiske indspilningsstudie, Abbey Road Studios. Den tilbyder fire specifikke lydprofiler: Intimate, Open, Energised og Expansive. Hertil kommer en femte indstilling, Producer Mode, som giver brugerne mulighed for at tilpasse lydoplevelsen yderligere. Hver lydprofil er tilpasset af lydteknikere fra Abbey Road Studios og ledsages af et skræddersyet billede på Polestar 3’s 14,5-tommers touchskærm. Bowers & Wilkins-lydsystemet i Polestar 3 er i forvejen i absolut verdensklasse, men den nye Abbey Road Studios Mode løfter oplevelsen til et helt nyt niveau. Den formår at gengive en lydoplevelse så tæt på Abbey Roads unikke lydsignatur, at man skulle tro, man befandt sig midt i det legendariske studie i London – og ikke bag rattet i en performance-SUV. Polestars CEO, Michael Lohscheller Lydsystemet fra Bowers & Wilkins i Polestar 3 består af 25 strategisk placerede højttalere, herunder en proprietær Continuum™-enhed. Systemet har en samlet effekt på 1.610 watt og understøtter 3D-surroundsound og Dolby Atmos. Systemet inkluderer desuden aktiv vejstøjdæmpning. Vi er utrolig stolte over at kunne bringe Abbey Road Studios Mode til Bowers & Wilkins-lydsystemet i Polestar 3. For første gang nogensinde er Abbey Roads lydmæssige DNA med til at forme lytteoplevelsen i en bil – og det sker i Polestar 3. Sally Davies, administrerende direktør for Abbey Road Ud over den nye lydfunktion inkluderer den bredere OTA-softwareopdatering …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Px7 S3 fra Bower & Wilkins er årets bedste over-ear-headset

På designsiden er Px7 S3 umiddelbart ikke så forskelligt endda fra forgængeren Px7 S2e som jeg tidligere har testet, men ved nærmere inspektion er det blevet tyndere, lettere og lidt mere elegant. Især det sidste er imponerende, for jeg var virkelig begejstret for både design og elegance i S2e. Så jeg var ekstra spændt da jeg begyndte at bruge Px7 S3, for ville komforten stadig være god? Og her blev jeg absolut ikke skuffet. Jeg mærkede stort set ikke at jeg havde headsettet på, det nærmest smyger sig fast på hovedet. Det slankere design har bragt vægten ned, og det memory foam der bliver brugt i ørekopperne er virkelig behageligt, også når man bruger briller. Samtidig har Bowers & Wilkins ændret en anelse på hovedbøjlen, så den får headsettet til at sidde bedre fast uden det bliver ubehageligt. Der er topkarakter for designet – der er absolut ikke noget at udsætte, og materialevalget er fedt og med til at give Px7 S3 et virkelig elegant udseende. Lyd og støjreduktion Det bringer mig så til lydkvaliteten og støjreduktionen. Der er ingen tvivl om at støjreduktion er noget af det vanskeligste når det kommer til at designet et godt headset. For enten bliver den for markant, eller også bliver den for svag. Det er for let at skabe et totalt skjold mod omverdenen, men det giver hurtigt et ubehageligt virtuelt rum. Bowers & Wilkins har dog godt styr på støjreduktionen, der er en blanding af den passive støjreduktion der kommer gennem materialevalg …. (læs mere her)
Headsets og højttalere

Bowers & Wilkins lancerer Px7 S3

Bowers & Wilkins bygger videre på succesen fra den anmelderroste Px7 S2e og introducerer nu Px7 S3, en ny topmodel inden for trådløse hovedtelefoner. Med et nyt elegant design, opgraderet komfort og markant forbedret lydkvalitet sætter Px7 S3 en ny standard. Hovedtelefonerne understøtter højopløselig 24-bit lyd og får senere i år tilføjet Spatial Audio og LE Audio via trådløse opdateringer (OTA). Kernen i Px7 S3 er de nyudviklede 40 mm biocellulose-drivere, der i samspil med en dedikeret hovedtelefonforstærker leverer en detaljeret og naturlig lydgengivelse med forbedret dynamik og minimal forvrængning. Understøttelsen af både aptX Adaptive og aptX Lossless sikrer streaming i høj opløsning (24-bit / 96 kHz) fra tjenester som Qobuz og TIDAL. Bowers & Wilkins’ egenudviklede Digital Signal Processing (DSP) finjusterer lyden for optimal klarhed. Px7 S3 tilbyder desuden fleksibilitet med både 3,5 mm analog tilslutning og højopløselig USB-C. Den aktive støjreduktion i Px7 S3 er den mest avancerede fra Bowers & Wilkins hidtil. Et system med otte præcist placerede mikrofoner optimerer både elimineringen af uønsket støj og sikrer klarere opkald. Den nyeste generation af stemmebehandlingsteknologien, ADI Pure Voice, garanterer krystalklare samtaler, uanset baggrundsstøj. Komforten er også i højsædet med Px7 S3. Slankere design og ergonomiske memory foam-ørepuder sikrer behagelig brug, selv over længere tid. Den forbedrede hovedbøjle giver en tættere pasform, og det medfølgende, mere kompakte bæreetui gør transporten nemmere. Px7 S3 lanceres i farverne Anthracite Black, Indigo Blue og Canvas White. Batterilevetiden er op til 30 timer, og med lynopladning får du yderligere 7 timers afspilningstid på …. (læs mere her)
Headsets og højttalere

Bowers & Wilkins lancerer nye eksklusive øretelefoner i McLaren-design

Den anerkendte lydproducent Bowers & Wilkins har præsenteret en ny version af deres trådløse Pi8-øretelefoner, designet i samarbejde med McLaren Automotive og McLaren Formel 1-teamet. De nye øretelefoner, Pi8 McLaren Edition, kombinerer avanceret lydteknologi med et design inspireret af McLarens ikoniske farver og motorsportstradition. Samarbejdet mellem Bowers & Wilkins og McLaren, der startede i 2015 med udviklingen af lydsystemer til McLarens superbiler, er nu udvidet til også at omfatte Formel 1-teamet. Dette partnerskab har resulteret i Pi8 McLaren Edition, hvor øretelefonernes design bærer præg af McLarens karakteristiske farver, galvanisk grå og papayaorange. Pi8 McLaren Edition bygger videre på de eksisterende Pi8-øretelefoners tekniske specifikationer og tilføjer et eksklusivt designelement. Øretelefonerne er designet til at levere høj lydkvalitet og er udstyret med funktioner som hi-res-lyd og trådløs lydoverførsel. McLaren Formel 1-teamet anvender Bowers & Wilkins’ produkter som en del af deres restitution og hvile under løbene. Dette understreger samarbejdets fokus på både lydkvalitet og funktion i professionel sammenhæng. Pi8 McLaren Edition vil være tilgængelig i et begrænset antal og kan forudbestilles fra den 3. april hos HiFi Klubben. Den officielle lancering finder sted den 6. maj, og den vejledende udsalgspris er 3.699 DKK.