Bowers & Wilkins lancerer Px7 S3

Det britiske lydikon Bowers & Wilkins præsenterer deres hidtil mest avancerede trådløse hovedtelefoner, Px7 S3, der kombinerer enestående lydkvalitet med forbedret komfort, støjreduktion og understøttelse af fremtidens lydteknologier

Foto: Bowers & Wilkins

Bowers & Wilkins bygger videre på succesen fra den anmelderroste Px7 S2e og introducerer nu Px7 S3, en ny topmodel inden for trådløse hovedtelefoner. Med et nyt elegant design, opgraderet komfort og markant forbedret lydkvalitet sætter Px7 S3 en ny standard. Hovedtelefonerne understøtter højopløselig 24-bit lyd og får senere i år tilføjet Spatial Audio og LE Audio via trådløse opdateringer (OTA).

Kernen i Px7 S3 er de nyudviklede 40 mm biocellulose-drivere, der i samspil med en dedikeret hovedtelefonforstærker leverer en detaljeret og naturlig lydgengivelse med forbedret dynamik og minimal forvrængning. Understøttelsen af både aptX Adaptive og aptX Lossless sikrer streaming i høj opløsning (24-bit / 96 kHz) fra tjenester som Qobuz og TIDAL. Bowers & Wilkins’ egenudviklede Digital Signal Processing (DSP) finjusterer lyden for optimal klarhed. Px7 S3 tilbyder desuden fleksibilitet med både 3,5 mm analog tilslutning og højopløselig USB-C.

Den aktive støjreduktion i Px7 S3 er den mest avancerede fra Bowers & Wilkins hidtil. Et system med otte præcist placerede mikrofoner optimerer både elimineringen af uønsket støj og sikrer klarere opkald. Den nyeste generation af stemmebehandlingsteknologien, ADI Pure Voice, garanterer krystalklare samtaler, uanset baggrundsstøj.

Komforten er også i højsædet med Px7 S3. Slankere design og ergonomiske memory foam-ørepuder sikrer behagelig brug, selv over længere tid. Den forbedrede hovedbøjle giver en tættere pasform, og det medfølgende, mere kompakte bæreetui gør transporten nemmere. Px7 S3 lanceres i farverne Anthracite Black, Indigo Blue og Canvas White.

Batterilevetiden er op til 30 timer, og med lynopladning får du yderligere 7 timers afspilningstid på blot 15 minutter. Betjeningen kan ske via fysiske knapper på ørekopperne eller via Bowers & Wilkins Music App, der giver kontrol over EQ-indstillinger og støjreduktion. Appen tilbyder også en ny, justerbar fem-bånds equalizer og mulighed for at gemme personlige lydindstillinger. Alternativt kan man vælge True Sound-tilstand for den lydprofil, som Bowers & Wilkins’ lydingeniører anbefaler.

Senere i 2025 vil Px7 S3 via en gratis softwareopdatering få understøttelse af Spatial Audio, der skaber en mere immersiv lydoplevelse. Derudover vil hovedtelefonerne også blive opdateret med Bluetooth LE Audio og Auracast-funktionalitet, som muliggør lydtransmission til et ubegrænset antal kompatible hovedtelefoner.

Bowers & Wilkins Px7 S3 er tilgængelig fra i dag, den 25. april 2025, hos HiFi-Klubben til en vejledende pris på 3.199 kroner.