Logitech har netop annonceret en omfattende opdatering til deres MX Creative Console, der tilføjer værdifulde plugins til en række førende softwareløsninger inden for foto, video og design. Opdateringen, der er tilgængelig via Logi Marketplace, inkluderer nu officiel understøttelse af Adobe Lightroom (cloud-versionen), Final Cut Pro samt nye plugins til DaVinci Resolve, Figma og Affinity Photo.
Vores brugere fremhæver, hvordan MX Creative Console ikke blot effektiviserer deres arbejdsgange, men også øger produktiviteten markant og gør arbejdet lettere.
Tilføjelsen af disse stærkt efterspurgte plugins frigør konsollens fulde potentiale og når ud til endnu flere kreative fagfolk.
Anatoliy Polyanker, General Manager for MX Business Unit hos Logitech.
MX Creative Console er designet til at give en intuitiv og personlig arbejdsoplevelse. Med dynamiske display-taster, der skifter funktion alt efter det aktive program, og en justerbar drejeknap til præcis kontrol, giver konsollen hurtig adgang til ofte brugte værktøjer og funktioner. Ved køb af konsollen følger desuden et gratis tre måneders abonnement på Adobe Creative Cloud All Apps.
De nye plugins kommer med forudindstillede profiler, der gør opsætningen hurtig og nem. Brugerne kan dog også tilpasse konsollen yderligere med egne genveje og handlinger.
De nye integrationer i overblik:
- Adobe Lightroom (Desktop): Hurtigere bedømmelse og markering af billeder, nem beskæring samt præcis justering af lys, farver og detaljer.
- Final Cut Pro: Intuitiv navigation i tidslinjen, hurtig adgang til redigeringsværktøjer, præcis farvejustering via Color Wheels samt avanceret klippekontrol (skub, trim, vælg klip, slet).
- Figma (Desktop): Hurtig adgang til essentielle designværktøjer i Figma og FigJam, nem filhåndtering, præcis justering af tekst (størrelse, vægt, linjehøjde) og layout.
- DaVinci Resolve: Præcis navigering i tidslinjen, hurtig klipning og trimning, øjeblikkelig justering af kliplængde samt nem håndtering af nodes (tilføj, fjern, rediger, naviger).
Opdateringen udvider den eksisterende understøttelse, der allerede inkluderer Adobe Photoshop, Lightroom Classic, Premiere Pro, After Effects, Illustrator, Audition og Capture One (kun Mac). Logitech understreger, at de kontinuerligt arbejder på at udvikle og forbedre funktionerne i MX Creative Console.
De nye funktioner er tilgængelige via Logi Options+ appen, som kan downloades gratis fra logi.com/optionsplus. MX Creative Console kan købes i farverne Pale Grey og Graphite til en pris på 1.699 kr. på www.logitech.com og hos udvalgte forhandlere. Yderligere information findes på www.logitech.com//mx-creative-console.
