JBL lancerer smarte rejsehøretelefoner med indbygget underholdningsskærm

Med de nye JBL Tour ONE M3 og den innovative SMART Tx-transmitter lover JBL en markant forbedret lydoplevelse og underholdning på rejsen

Foto: JBL

Er du træt af flyets standardhøretelefoner og besværet med at navigere i underholdningssystemet? JBL lancerer nu deres nye flagskib inden for høretelefoner, JBL Tour ONE M3, der i en særlig udgave kommer med den revolutionerende SMART Tx – en trådløs transmitter med touchskærm.

SMART Tx fungerer som en ekstern enhed, der nemt tilsluttes flyets underholdningssystem via kabel. Herefter kan du trådløst koble dine JBL Tour ONE M3 høretelefoner til transmitteren og nyde film og serier med overlegen JBL Pro Sound og aktiv støjreduktion. Skærmen på SMART Tx giver dig direkte kontrol over afspilningen, lydstyrken og mulighed for at skifte sange. Du kan endda personliggøre enheden med dine egne billeder.

En anden smart feature er Auracast™, som gør det muligt at dele din lyd med andre ved et enkelt tryk på SMART Tx-skærmen.

Foto: JBL

Selve JBL Tour ONE M3 høretelefonerne byder på forbedret ergonomisk design og avanceret aktiv støjreduktion, der effektivt lukker omgivende støj ude, uanset om du er i luften eller på farten. Med JBL Spatial 360 får du en rummelig lydoplevelse, og via Personi-Fi 3.0 kan lyden tilpasses din personlige hørelse.

Batterilevetiden er op til imponerende 70 timer, og med hurtig opladning får du 5 timers ekstra spilletid på blot 5 minutter. Høretelefonerne leveres desuden med et elegant rejseetui og en karabinhage for nem transport.

JBL Tour ONE M3 fås nu i farverne sort, latte og blå. Versionen inklusive SMART Tx koster 2.999 kr., mens udgaven uden transmitter koster 2.699 kr. Begge varianter er tilgængelige på jbl.com. Fra 1. juni vil versionen med SMART Tx også kunne købes hos udvalgte elektronikforhandlere.