Editors choice

TEST: Px7 S3 fra Bower & Wilkins er årets bedste over-ear-headset

På designsiden er Px7 S3 umiddelbart ikke så forskelligt endda fra forgængeren Px7 S2e som jeg tidligere har testet, men ved nærmere inspektion er det blevet tyndere, lettere og lidt mere elegant. Især det sidste er imponerende, for jeg var virkelig begejstret for både design og elegance i S2e. Så jeg var ekstra spændt da jeg begyndte at bruge Px7 S3, for ville komforten stadig være god? Og her blev jeg absolut ikke skuffet. Jeg mærkede stort set ikke at jeg havde headsettet på, det nærmest smyger sig fast på hovedet. Det slankere design har bragt vægten ned, og det memory foam der bliver brugt i ørekopperne er virkelig behageligt, også når man bruger briller. Samtidig har Bowers & Wilkins ændret en anelse på hovedbøjlen, så den får headsettet til at sidde bedre fast uden det bliver ubehageligt. Der er topkarakter for designet – der er absolut ikke noget at udsætte, og materialevalget er fedt og med til at give Px7 S3 et virkelig elegant udseende. Lyd og støjreduktion Det bringer mig så til lydkvaliteten og støjreduktionen. Der er ingen tvivl om at støjreduktion er noget af det vanskeligste når det kommer til at designet et godt headset. For enten bliver den for markant, eller også bliver den for svag. Det er for let at skabe et totalt skjold mod omverdenen, men det giver hurtigt et ubehageligt virtuelt rum. Bowers & Wilkins har dog godt styr på støjreduktionen, der er en blanding af den passive støjreduktion der kommer gennem materialevalg …. (læs mere her)
Headsets og højttalere

Bowers & Wilkins lancerer Px7 S3

Bowers & Wilkins bygger videre på succesen fra den anmelderroste Px7 S2e og introducerer nu Px7 S3, en ny topmodel inden for trådløse hovedtelefoner. Med et nyt elegant design, opgraderet komfort og markant forbedret lydkvalitet sætter Px7 S3 en ny standard. Hovedtelefonerne understøtter højopløselig 24-bit lyd og får senere i år tilføjet Spatial Audio og LE Audio via trådløse opdateringer (OTA). Kernen i Px7 S3 er de nyudviklede 40 mm biocellulose-drivere, der i samspil med en dedikeret hovedtelefonforstærker leverer en detaljeret og naturlig lydgengivelse med forbedret dynamik og minimal forvrængning. Understøttelsen af både aptX Adaptive og aptX Lossless sikrer streaming i høj opløsning (24-bit / 96 kHz) fra tjenester som Qobuz og TIDAL. Bowers & Wilkins’ egenudviklede Digital Signal Processing (DSP) finjusterer lyden for optimal klarhed. Px7 S3 tilbyder desuden fleksibilitet med både 3,5 mm analog tilslutning og højopløselig USB-C. Den aktive støjreduktion i Px7 S3 er den mest avancerede fra Bowers & Wilkins hidtil. Et system med otte præcist placerede mikrofoner optimerer både elimineringen af uønsket støj og sikrer klarere opkald. Den nyeste generation af stemmebehandlingsteknologien, ADI Pure Voice, garanterer krystalklare samtaler, uanset baggrundsstøj. Komforten er også i højsædet med Px7 S3. Slankere design og ergonomiske memory foam-ørepuder sikrer behagelig brug, selv over længere tid. Den forbedrede hovedbøjle giver en tættere pasform, og det medfølgende, mere kompakte bæreetui gør transporten nemmere. Px7 S3 lanceres i farverne Anthracite Black, Indigo Blue og Canvas White. Batterilevetiden er op til 30 timer, og med lynopladning får du yderligere 7 timers afspilningstid på …. (læs mere her)