Laptops

TEST: Flot kraftoverskud i Galaxy Book3 Pro 360

Det er længe siden jeg sidst har brugt en stationær computer. Jeg er kæmpe fan af en god laptop – eller tablet – som jeg kan tage med mig. Men den skal helst også have kræfter nok til at jeg kan arbejde på den når jeg er på kontoret, hvilket for mig betyder, at den skal have masser af hestekræfter så jeg ikke sidder og bliver irriteret over den, når jeg f.eks. redigerer videoer på den. Galaxy Book3 Pro 360 viser at det er muligt både at have en tynd laptop i et flot design, med masser af kræfter til stort set alle opgaver. Jeg var meget tilfreds med hvad den kunne præstere i mine produktive programmer. Den nye laptop fra Samsung har en kæmpeskærm på hele 16″, hvilket mine gamle øjne sætter stor pris på. Men samtidig er den designet så den er virkelig tynd, og vægten er ikke speciel høj, hvilket bare gør det mere oplagt at tage den med i tasken. Nu vi er ved designet, så skal jeg også rose både tastatur og touchpad. Laptoppen har et tastatur i fuld størrelse, inklusiv et numerisk tastatur. Tasterne er gode og behagelige at arbejde på, omend jeg altid ville sætte et ekstern tastatur på, hvis jeg skulle arbejde på det i længere tid ad gangen. Touchpad er stor og let at bruge, dejlig følsom og den er placeret så den ikke ligger i vejen for håndled. Med til Galaxy Book3 Pro 360 er en S Pen du kan …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Ny støvsuger klarer både støvsugning og gulvvask på samme tid

Jeg har lige testet den nye støvsuger fra Tineco, Floor One S5 Extreme, og det er ikke en helt almindelige håndholdt og ledningsløs støvsuger. For den kombinerer nemlig traditionel støvsugning med gulvvask i en og samme arbejdsgang. Faktisk kan S5 Extreme lidt mere end det – hvis du spilder noget på gulvet – vand, mælk, te, kaffe eller måske et æg, så kan denne spændende støvsuger faktisk suge det op. Som med alle nye gadgets til hjemmet så kommer S5 Extreme ikke færdigsamlet. Men det var nu ikke det store der skulle til før den var klar. Håndtaget skal sættes på selve støvsugeren og så skal vandbeholderen lige fyldes med en blanding af varmt vand og det rengøringsmiddel der følger med til støvsugeren (og man må ikke bruge sig eget). Endelig skulle jeg lige sætte basen/opladeren op. Men alt i alt brugte jeg kun et par minutter på samlingen – men måske 15-20 minutter på at pakke den ud fra kassen. Jeg skal også lige fremhæve, som jeg skrev indledende, at S5 Extreme ikke er en robotstøvsuger, det er en opretstående, ledningsløs, støvsuger, så du kan ikke programmere den til at køre rundt, du er nødt til at gå rundt med den i huset. Selve støvsugeren har et par forskellige tilstanden den kan bruges i, men jeg brugte primært Auto hvor den selv styrer hvor meget vand der skal på gulvet, hvor kraftigt der skal suges og så videre. Men hvis du vil bruge den til at suge væske op …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

TEST: Vandingssystem sparer på vandet

Der er ingen tvivl om at vi skal spare på vandet, både fordi vi har (haft) tørke det sidste stykke tid, men også for at hjælpe på det globale klima. At spare på vandet er altid en god ide. Men vi er stadig mange der gerne vil have vandet vores planter så vi ikke behøver se vores nyplantede hæk visne og dø. Jeg var derfor ret begejstret for at teste det nye Micro-Drip-system fra Gardena – der findes i et par forskellige versioner. Jeg testede den mest basale, som i virkeligheden kun er en slange, propper og forbindelsesled mellem en almindelig slange og Micro-Drip-slangen. Det er ikke specielt vanskeligt at sætte systemet op. Dryp-slangen (der følger med), måles af og placeres tæt ved rødderne af de planter der skal vandes. Det er også muligt at grave slangen ned i jorden, hvis det er nødvendigt for planterne. Jeg har en lille udfordring med slangen. For den er ret stiv, og den har en tendens til at ‘knække’ når den placeres. Den kommer i en rulle, og den krumning er svær at slippe af med (den at slangen knækker). Men jeg fik placeret den, og det altså en god ide, at bruge nogle kroge (som Gardena sjovt nok også sælger), til at holde slangen nede ved jorden hvor vandet skal ramme. Der er en fin kobling der forbinder den almindelige vandslange med dryp-slangen, og der er ligeledes nogle endepropper der stopper vandet i den anden ende af slangen. Her skal jeg lige …. (læs mere her)
Test

TEST: Kabelfri robotplæneklipper sætter tålmodigheden på prøve

Jeg er vild med robotplæneklippere og har i mange år haft forskellige kørende på min græsplæne. Fælles har dog være at de alle kræver kabler gravet ned i haven. Når kablerne først ligger der, så er alt godt – men det er svært at få kabler gravet godt og grundigt ned, og det er et mareridt at ændre på havens konfiguration senere. Derfor var jeg også ret spændt på at teste Stiga A1500, den nyeste robotplæneklipper der ikke kræver kabler gravet ned i haven. Denne robot navigerer i stedet via GPS, hvilket umiddelbart lyder fint nok. Men GPS er ikke specielt præcist, som udgangspunkt, og derfor har Stiga da også udstyret robotten med lidt ekstra hjælpemidler, blandt andet deres eget Active Guidance System og Real Time Kinematic-teknologi. Jeg skal ikke komme nærmere ind på, hvad de to teknologier gør, men i praksis betyder det, at du ska have installeret en GPS-modtager i haven, og at robotten selv har et sim-kort installeret, så den konstant har en LTE-forbindelse kørende. Tålmodighed ved installation Jeg var så heldig at Stiga sendt en montør til at hjælpe med opsætningen, hvilket jeg vil påstå er påkrævet. I princippet kan man nok godt gøre det selv, men selve GPS-modtageren skal placeres meget præcist, så den har uforstyrret udsyn til satellitterne. Jeg har en fin have med godt udstyr (synes jeg selv), men det var stadig ret svært at finde et sted modtageren sad, så den faktisk kunne få god forbindelse til satellitterne. Næste udfordring var så …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

TEST: OnePlus Pad er en fed underholdnings-tablet

For ikke så længe siden sendt OnePlus deres første tablet, OnePlus Pad, på markedet. Den har været forbi redaktionen og jeg kan rigtig godt lide den – til underholdning altså. For den er ikke et oplagt valg som erstatning af min laptop. Designet af OnePlus Pad er rigtig flot, bagsiden er af aluminium og der er en pæn glasfront – ingen af delene bliver let fedtede, og det er jeg glad for. Det er hamrende irriterende at skulle tørre forside og bagsiden af hele tiden. Men jeg er så ikke specielt glad for placering af kameraet på bagsiden. Det sidder midt på højre side (hvis du holder tablet i højformat, og midt på oversiden, hvis du holder den i bredformat. Det sidste kan give mening, men det er virkelig irriterende at kameraet er placeret i højre side, når tabletten holdes i højformat. Derudover så har OnePlus Pad stort samme format som en iPad, altså tæt på 4:3-formatet, omend det her er på 7:5. Jeg kan godt lide det format, for det giver en god udnyttelse af skærmpladsen i modsætning til de tablets, der har et bredformat. God til underholdning Jeg brugte OnePlus Pad gennem en periode, hvor jeg brugte den både til at tegne på, til at se film og YouTube-videoer med. Jeg gamede på den, og jeg forsøgte at bruge den som erstatning for min laptop, hvilket er den rolle min iPad normalt opfylder. Skærmen var god at se film på. Flot, hurtig og lysstærk, men den manglede lige …. (læs mere her)