Nyhedsbrev

TEST: Jabra Elite 10 – lækkert headset der dog også har småudfordringer

Helt generelt er jeg en stor fan af Jabras produkter, de har været blandt de første når det kommer til nye teknologier og de har stort set altid leveret en fed lyd. Nu har de så lanceret ikke mindre end to helt nye headsets i deres Elite-serie, og i denne anmeldelse skal vi kigge nærmere på deres topmodel, Elite 10. Headsettet retter sig, ifølge Jabra selv, mod de audiofile, eller som de skriver, så leverer Elite 10 ‘den bedste kombination af komfort, lyd og opkald hvor som helst, både til arbejde og fritid’. Jeg er enig med Jabra i, at det er et fedt headset, men jeg kan ikke skrive under på at hele sætningen er sand. Men det kommer jeg tilbage til lige om lidt. I modsætning til Jabras ‘Active’-serie, så er Elite 10 ikke beregnet til træningssituationer, det kan godt være at du kunne finde på at bruge det i træningscentret, og det skal det nok også holde til. Men det er ikke certificeret svedtæt, og det er altid rart, hvis du er typen der sveder meget når du træner. Opsætningsguide forvirrede Headsettet startede ellers med at forvirre mig lidt, for ifølge den korte vejledning app’en leverer, så var det eneste jeg skulle gøre, at åbne låget på etuiet, og så ville parringen automatisk starte. Det skete bare ikke i mit tilfælde. Jeg blev præsenteret for en top boks, hvor jeg skulle vælge ’tilbehør’, og fordi der ikke var noget at vælge, så kunne jeg bare ikke komme …. (læs mere her)
Gadgets

TEST: Insta360 GO3 – sejt, lille og fedt action cam

Insta360 er kendt for deres action cams, og jeg har for ikke så længe siden testet deres Insta360 X3, der også imponerede i testen. GO3 har ikke de samme funktioner, f.eks. kan det ikke lave de magiske optagelser som X3 kunne. Men når jeg alligevel er vildt imponeret over GO3, så er det fordi det er utrolig fleksibelt i brug, og faktisk kan nogle små frække ting, som jeg blev utrolig glad for i testen. Herudover så kommer det med en række tilbehør, der gør at det kan bruges på masser af spændende måder. Insta360 GO3 er ret småt, og faktisk så kan det ikke umiddelbart bruges, det skal på en eller anden måde gøres fast på brugeren, væggen, bordet eller hvor det nu skal bruges. Der kommer da også en række forskellige holdere med til kameraet. Der er blandt andet en slags halskæde med en magnet på. Den kan f.eks. hænge under din trøje, og så kan du klikke kameraet direkte på og have det hængende på brystet. Der er også en holder der kan klikkes fast på skyggen på din cap, hvis du har en sådan på. Hvis du har brug for at sætte GO3 på en flade – bord, væg eller lignende, så er der også en holder til det, og på den er der endda en swivel, så du kan dreje kameraet til præcist den vinkel du ønsker. Den swivel kan forresten også monteres på en boom-arm med en standardskrue, hvis du har en liggende (boom-arm …. (læs mere her)
Editors choice

DJI Osmo Action 4 – fedt og dyrt action cam

Det er efterhånden blevet hverdag at have et action cam med på løbeturen, cykelturen, træningen i centret eller andre steder, hvor folk gerne vil lave action-baserede videoer uden nødvendigvis at have et stort kamera med dig, og endda have filmene frie. Jeg har testet det nye action cam fra DJI, Osmo Action 4, i en version de kalder for Adventure Combo. Uanset hvilken pakke man vælger at købe er selve kameraet det samme. Men i Adventure Combo følger der en række tilbehør med, der på det nærmeste forsyner kameraet med superkræfter. Men inden jeg kigger på tilbehøret, så lad os lige kigge nærmere på selve Osmo Action 4. Som med andre DJI-produkter, så kræve det at du har en DJI-konto før du kan aktivere det, og det frustrerer mig en del. Jeg fatter ikke at det skal være nødvendigt at vi har konti over alt, bare for at kunne bruge et produkt vi lige har købt. Men det er altså tilfældet – og som med alle andre produkter, så vælger jeg at trække lidt fra her, for det irriterer mig. Klimaaftryk Der har ikke været nogle oplysninger om kameraets klimabelastning. Men det kommer med rigtig mange enheder pakket ind i plast. Ros skal der dog også være plads til, for alle papæsker er lige til at pakke samme og smide ud som papaffald. Men herudover er det let at komme i gang med at bruge kameraet. App’en finder hurtigt kameraet, opdaterer det, og derefter kan du så enten vælge at …. (læs mere her)
Gadgets

TEST: Ergonomiske produkter fra Contour skuffer

Ergonomi er vigtig for alle os der sidder alt for mange timer ved computeren, ikke mindst når vi bruger vores mus konstant og hele tiden. Jeg hører selv til typen der bruger alt for meget tid foran skærmen og bruger min mus konstant og hele tiden, og var derfor glad for at få mulighed for at teste to nye ergonomi-produkter fra Contour. Det handler om deres tastatur Balance Keyboard BK Wireless og SliderMouse Pro. Hvor førstnævnte er let nok at gætte hvad er, så er SliderMouse Pro er erstatning for den traditionelle mus. Flere af os husker måske RollerMouse (også fra Contour) og SliderMouse Pro er en videreudvikling af det produkt – eller en lidt anden type om du vil. Let at komme i gang SliderMouse Pro skal placeres tæt på tastaturet, og derfor skal du have et tastatur der er relativ smalt, så det kan placeres korrekt. Mit normale tastatur er svunget og ville aldrig virke med SliderMouse Pro, hvilket faktisk er lidt surt, for jeg arbejder rigtig godt på det tastatur. Balance Keyboard er designet som et klassisk tastatur, og det er relativ lille, så det passer – ikke overraskende – perfekt til SliderMouse Pro. Med til tastaturet følger der en usb-dongle, som skal bruges for at koble tastaturet trådløst sammen med computeren, og det fungerer helt uden problemer. Der er også en dongle med til SliderMouse Pro, men den behøver man så ikke bruge, den kobler sig fint sammen med computeren via den almindelige bluetooth-forbindelse. Så langt …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Galaxy Tab S9+ – imponerer over hele linjen

Skal du have toppen af poppen når det kommer til tablets, så er det ikke til at komme udenom Samsungs topmodeller. Det gælder ikke mindst deres nye Galaxy Tab S9+ som jeg har testet et stykke tid. Alt lige fra design, skærm og vægt til medfølgende S Pen, kreative muligheder og ikke mindst pris ligger i den høje ende. Noget af det første der slog mig da jeg modtog tabletten til test, var størrelsen – eller rettere tykkelsen. For pokker tage mig, Samsung har gjort den tynd. Med en tykkelse på kun 5,7mm er det uden tvivl den tyndeste tablet jeg endnu har arbejdet på, og jeg frygtede faktisk i begyndelsen, at det skulle få den til at føles mindre robust. Men det er ikke tilfældet – den føles fuldt ud lige så robust som tidligere modeller. Vægten ligger på 581 gram (for WiFi-versionen) og 586 gram (for 5G-versionen), hvilket gør at den er oplagt at tage med når du skal ud. Omend jeg klart vil anbefale at man bruger et cover til den. For selvom Samsung siger at de har fremstillet den af materiale der er svært at ridse, så er der ingen grund til at tage chancen, slet ikke med en tablet til denne pris. Hvad jeg dog ikke helt kan forstår er at Samsung har beholdt en relativ stor kant/bezel rundt om skærmen. Jeg ved at de sagtens kan lave skærme med mindre kant, og jeg synes at en tablet til så høj en pris som denne, …. (læs mere her)