Det er efterhånden blevet hverdag at have et action cam med på løbeturen, cykelturen, træningen i centret eller andre steder, hvor folk gerne vil lave action-baserede videoer uden nødvendigvis at have et stort kamera med dig, og endda have filmene frie.
Jeg har testet det nye action cam fra DJI, Osmo Action 4, i en version de kalder for Adventure Combo. Uanset hvilken pakke man vælger at købe er selve kameraet det samme. Men i Adventure Combo følger der en række tilbehør med, der på det nærmeste forsyner kameraet med superkræfter.
Men inden jeg kigger på tilbehøret, så lad os lige kigge nærmere på selve Osmo Action 4. Som med andre DJI-produkter, så kræve det at du har en DJI-konto før du kan aktivere det, og det frustrerer mig en del.
Jeg fatter ikke at det skal være nødvendigt at vi har konti over alt, bare for at kunne bruge et produkt vi lige har købt. Men det er altså tilfældet – og som med alle andre produkter, så vælger jeg at trække lidt fra her, for det irriterer mig.
Klimaaftryk
Der har ikke været nogle oplysninger om kameraets klimabelastning.
Men det kommer med rigtig mange enheder pakket ind i plast.
Ros skal der dog også være plads til, for alle papæsker er lige til at pakke samme og smide ud som papaffald.
Men herudover er det let at komme i gang med at bruge kameraet. App’en finder hurtigt kameraet, opdaterer det, og derefter kan du så enten vælge at bruge mobilen til at styre og indstille kameraet med, eller du kan gøre det samme direkte på kameraets små skærme.
Jeg valgte at bruge mobilen til at indstille kameraet, men det var kun i ganske få tilfælde at jeg brugte mobilen til at starte optagelser med. Mobilen kan være fed, hvis du gerne vil have en ekstern monitor til dine optagelser, ellers er det faktisk bare mere besværligt end at starte optagelser direkte på kameraet.
Direkte på kameraet er der en stor knap der starter og stoppe optagelser (eller still billeder), der er en skærm på bagsiden så du kan se, hvad du filmer og en lille skærm på forsiden, du kan bruge, hvis du vil skyde en selfie-video. Der er også låge der gemmer på batteriet og det sted du sætter et SD-kort ind, så du rent faktisk kan optage videoer.
Hvis du investerer i Adventure Combo-pakken, får du en række fede ting der gør kameraet endnu mere fleksibelt. Der er en selfie-stand så du kan holde kameraet ud i strakt arm, der er en ramme der gør kameraet mere stødsikkert, og som samtidig gør at du kan vende kameraet både vandret og lodret.
Herudover er der et etui med tre batterier, og etuiet lader endda batterierne op, så du kan lade det tomme batteri op på farten.
Adventure Combo-pakken er virkelig fed, og er klart den version af Osmo Action 4 jeg selv ville investere i.
Når det så kommer til selve kameraet så skyder det virkelig flotte videoer. Det er udstyret med en 1/1.3″ sensor med en f2/8 blænde, og så kan det skyde 4K optagelser i 120fps med en synsvinkel på 155 grader. Når det kobles med den indbyggede billedstabilisering, er det vildt så flotte videoer du kan skyde.
Jeg var meget begejstret for kvaliteten af videoerne, de står superskarpe, kameraet er god til at stabilisere billederne og farverne står flotte og naturtro.
Der er så to måder du kan arbejde videre med dine optagelser på. Dels kan du vælge at downloade dem direkte til din telefon, så du kan bruge app’ens AI til at redigere dine videoer med, eller du kan vælge at bruge nogle af skabelonerne der er i app’en. Du kan også vælge at tage sd-kortet ud, og kopiere filmene direkte over på din computer og så redigere dem i dit favoritprogram der.
Der er indbyggede mikrofoner, som optager ganske fin lyd, men jeg ville klart vælge at lave en speak over mine film, eller alternativt optage lyden via gode mikrofoner – der desværre ikke kan kobles til kameraet.
Endelig kan du streame direkte til dine sociale medier fra kameraet, og her skal du så bruge app’en og din smartphones WiFi-hot spot.
Endelig skal jeg lige rose batteriet. Du kan skyde op til 2,5 timer på et fuldt batteri, og du kan få 80% strøm på kun 18 minutter i etuiet.
Nå ja – jeg bør også lige sige, at kameraet er vandtæt, og ifølge DJI kan det klare dybder på op til 18 meters dybde, uden et beskyttelsesetui, så hvis du er dykker, kan du bruge kameraet til at filme dine oplevelser her.
Bedømmelse
Samlet vurdering 90%
DJI Osmo Action 4 – Adventure Combo – er et vildt fedt action cam-system. Udover at det skyder vildt flotte videoer og billeder, så der mulighed for at lave slow motion, timelapse og meget mere, og alt i en meget høj kvalitet.
Samtidig er kameraet let at bruge, og der er masser af kreative muligheder i den medfølgende app.
Men desværre så kræver kameraet at du har en DJI-konti, og det trækker ned, og samtidig er det et dyrt bekendtskab.
Du kan læse mere om DJI Osmo Action 4, Adventure Combo her.