Nyhedsbrev

TEST: Headsettet Clear TV giver god tv-lyd og problematisk opsætning

Normalt så tænker jeg ikke tv-lyd når snakken falder på et in-ear-headset, men det nye headset fra Sennheiser, Clear TV, er præcist til den brug – sammen med dit tv. Tanken bag headsettet er, at headsettet kan gøre dialoger bedre når du ser film på dit tv, og på den måde gøre det lettere at følge med. Headsettet har en avanceret algoritme der analyserer lyden og forbedrer dialogen, og resultatet bliver så sendt direkte ind i øregangen på dig. For at forhindre forsinkelse forbinder headsettet sig ikke via bluetooth, men i stedet via en lille forbindelsesboks og dets proprietære trådløse forbindelse, der skal sluttes til tv’ets optiske udgang – nå ja, også til en usb-port, for boksen kræver også strøm. Det var i øvrigt her jeg fik det første problem med Clear TV, for jeg skulle lige have fundet en usb-port på mit tv. Inden jeg går videre med installationen, så skal jeg lige nævne, at der hører en app til headsettet. Via den kan du klare et par forskellige opgaver, herunder opdatere headsettets firmware, vælge niveau for dialogforbedring og så kan du bestemme for meget af lyden i rummet du vil høre. Du kan også bestemme hvordan du vil styre headsettet uden app’en, altså hvordan du skruer op og ned, samt ændrer niveau for stemmeforbedring, direkte på headsettet. Den del var fin, og Sennheiser har lavet en rigtig fin app, der er let at betjene og den har de nødvendige funktioner og ikke alt for mange andre. Virker, virker …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

TEST: Et underligt headset

Creative Zen Hybrid er et såkaldt over-ear-headset med indbygget Hybrid Active Noise Cancellation. Umiddelbart er det et rigtig fint headet med mange spændende funktioner og muligheder. Det er designet til at have på hele dagen, og den hybride aktive støjreduktion skulle sikre at du både får god lyd når du afspiller musik, og når du taler i telefon. Herudover har Creative designet headsettet så det ser rigtig flot og eksklusivt ud. Det skal Creative have ros for – når man skal sidde med et over-ear-headset på, er det rigtig rart at det også er flot ud. Herudover er det designet så det kan folde sammen og puttes ned i en lille pose der følger med. Den del sætter jeg også stor pris på. Men alt er stadig ikke godt ved designet. Fordi Creative har ønsket at ramme et segment der ønsker et headset til under 1.000 kroner, har de været nødt til at gå på kompromis med materialerne. Det betyder at vi her har et headset der virker meget skrøbeligt. Det rasler når man tager fat i det, og jeg er lidt nervøs for om det går i stykker når jeg bruger det. Herudover kan det være lidt besværligt at indstille bøjlen over hovedet, den virker meget stram. Men det skal heldigvis ikke gøres alt for mange gange. Direkte på headsettet er der knapper til at skrue op og ned for lyden og at slå ANC til og fra. Man kan altid diskuttere hvor de skal placeres, og personligt synes …. (læs mere her)
Gadgets

TEST: Kæmpeskærm skuffer

Jeg er rigtig glad for store skærme, og nyder at have masser af skærmplads. Buede skærme har vist sig at være en vigtig del af min hverdag, og var derfor ret forventningsfuld da jeg skulle teste den nye skærm AGON AG493UXC2 fra AOC. Skærmen er, som navnet antyder, på 49″ og har en radius på 1800, hvilket gør den til en enorm stor skærm med en behagelig krumning. På papiret har den da også en fed opløsning, 5.120 x 1.440, en responstid på 1ms og en opdateringshastighed på 165Hz. Men allerede inden jeg havde sat den til min computer, var jeg lidt loren ved den. For højden i forhold til bredden var meget lav. Målebåndet viste da også, at i forhold til min gamle 38″-skærm var den adskillige cm mindre. Nuvel, jeg kunne jo blive overrasket, så jeg sluttede skærmen til min helt nye Macbook Pro, hvilket var let via HDMI. Men det viste sig hurtigt at skærmen ikke fungerer ordentligt sammen med en Mac. Jeg kunne overhovedet ikke udnytte skærmens opløsning, fik alt for store ikoner og mistede vildt meget skærmareal. Samtidig var billedet lettere sløret og nærmest tåget. Alt i alt var det ikke nogen speciel god oplevelse at bruge skærmen sammen med min Macbook Pro. Så jeg koblede den i stedet til min Windows-computer. Nu kunne jeg så udnytte skærmens opløsning, skærmbilledet blev langt mere tydeligt og skarpt, og alt passede bedre. Men når det er sagt, så var det stadig en underlig oplevelse at bruge skærmen. …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Fantastisk headset til din PlayStation 5

Det nyeste gaming-headset fra SteelSeries, Arctis 7P+ Wireless, er rettet mod alle os der gamer på en PlayStation 5. Men jeg skal dog lige sige, at det også fungerer til PlayStation 4, pc, Mac, Oculus Quest 2, Nintendo Switch og Android-mobiler. Men det er udviklet specielt til PS5, og det er på en sådan jeg har testet det. Rent designmæssigt er headsettet holdt meget tæt op ad designet på en PS5, flotter kurver og holdt i de sorte og hvide farver du også kender fra konsollen. Ørepuderne er dejligt store og går fint rundt om ørerne og da de samtidig er dejlig bløde og komfortable, så bliver det på intet tidspunkt ubehageligt at have headsettet på. Bøjlen rundt om hovedet har en blød og elastisk rem liggende under den, og det betyder at den ligeledes er dejlig komfortabel. Jeg brugte Arctis 7P+ Wireless i timevis, og der gik ikke ret længe inden jeg totalt glemte at jeg havde det på hovedet. Det oplever jeg kun yderst sjældent, og det var en af årsagerne til, at jeg blev så vild med dette flotte headset. Der er, naturligvis, en indbygget mikrofon i headsettet, og den gemmer sig i venstre ørekop. Den kan trækkes ud når du skal bruge den, og skubbes ind når du ikke skal chatte med dine online-kammerater. Udover tænd/sluk-knappen er der to drejeknapper på headsettet, en til volumen af lyden i headsettet og en til volumen på din tale. De er placeret på hver sin ørekop, og er lette …. (læs mere her)
Gadgets

VIDEOTEST: iPhone-tilbehør til kontor og bil

I denne video kigger jeg nærmere på et par forskellige tilbehørsprodukter til iPhone du kan få. Både til kontoret og bilen. Jeg forsøger også at komme med et svar på, om de virkelig er pengene værd – og svaret er…. ikke altid. Men tjek selv denne video, så ser du hvad jeg mener.