Gadgets

MINITEST: Polestar 2 – super spændende elbil

Polestar 2 er navnet på en ny elbil der er på vej til det danske marked. Bilien er svensk og vil rigtig gerne være en Tesla-killer. Jeg har prøvekørt bilen, og er faktisk ret begejstret for den. Den er virkelig komfortabel og der er gjort meget ud af luksusmomentet i den, hvilket blandt andet mærkes ved superlækre sæder, god plads og højt til loftet – der forresten er et soltag med et UV-filter der både lukker masser af lys ind, og som også fjerner solens skadelige stråler. Bilen er baseret på Android, og det betyder at du kan downloade en masse kørevenlige apps, og styre hvis du allerede har en Google-konto, så kan du indstille navigation og playlister hjemmefra inden du bevæger dig ud i bilen. Selvom dette er en minitest, så kan ikke give bilen karakter, for jeg har kun kørt i den en enkelt dag. Polestar 2 skal dog have masser af roser. For den er superlækker, har et godt optræk, ligger godt på vejen, og har en masse fede sikkerhedsfunktioner, som blandt andet sikrer at du ikke kører ind i andre biler, som holder dig på vejen og som stopper bilen, hvis du fx slipper rettet for længe eller er ved at falde i søvn. Det eneste er, at prisen er høj – omkring 450.000 kroner i introduktionsperioden – en høj pris – og så er der tillægspakkerne, så den bil jeg kørte i, stod nok i et sted mellem 500.000 og 550.000 kroner. Er den pengene …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Suveræn luftrenser og -fugter fra Dyson

Jeg sidder dagligt mellem 8 og 10 timer på mit kontor, omgivet af papkasser og nye gadgets. Det betyder også at det kan være svært at holde en god luftkvalitet, så jeg har været ret begejstret over at skulle teste den nye luftrenser og -fugter, Dyson Pure Humidify + Cool. For den redede virkelig indeklimaet på min kontor. Luftrenseren er et mellemstort tårn der har et superflot design, der uden problemer kan passe ind i såvel kontor som soveværelse eller stue. En af de fede ting ved den er, at den passer sig selv, alt du skal gøre er at slutte den til strøm og derefter sikre at vandbeholderen er fyldt. Den del gik ret hurtigt, og da først luftrenseren var sat op, så gik den i gang med at analysere luftkvaliteten i kontoret – noget den forresten gør løbende. Den tjekker partikler og gasser samt temperatur og luftfugtighed, og det hele kan du både se på et lille display på luftrenseren og naturligvis også i den tilhørende app. Luftrenseren er udstyret med et aktivt kulstof- og HEPA-filter, og den skulle fange helt op mod 99,95% af partikelforureningen, og så har den også Ultraviolet Cleanse-teknologi, der ydermere fjerner 99,9% af bakterierne i det vand du har fyldt i vandtanken. Disse tal er naturligvis kun noget jeg har fra Dyson, ikke noget jeg har målt. Men da det er godkendte filtre så har jeg ingen grund til at tro at det ikke passer. Personligt så mærker jeg tydeligt når Dyson kører. …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Fed højttaler fra Huawei

Jeg elsker at høre musik, men desværre så oplever jeg ofte at højttalere langt fra klæder min dagligstue. Det var derfor også med spænding at jeg gik i gang med at teste Sound X, en lille rund højttaler fra Huawei. En højttaler der forresten er lavet i samarbejdet med Devialet, hvilket i sig selv lover godt for musikkvaliteten. Højttaleren er en såkaldt 360-graders højttaler, hvilket betyder at lyden udsendes i et jævnt mønster hele vejen rundt om højttaleren. Det har flere fordele, ikke mindst at du let kan placere højttaleren – for lyden bliver ikke udelukkende sendt ud af fx fronten – nå ja, der er slet ikke en front på Sound X. Så jeg fik hurtigt sat højttaleren op og tilsluttet min iPhone til den via bluetooth. Det gik hurtigt og let, og jeg gik med det samme i gang med at lytte til musikken. Her er der så to ting at sige – den kan spille vildt højt, hvilket i sig selv imponerede mig, for den er altså ikke så fælt stor, Sound X. Men til gengæld vejer den godt til, og det tyder på godt materialevalgt, med tunge og solide drivere og ophæng. Dernæst spiller den ret godt, og det sætter jeg virkelig stor pris på. For det er langt lettere at spille højt end at spille godt. Den levere en super god og meget markant bas, og du kan virkelig føle den når du lytter til musikken. Jeg er vild med den solide bund Sound X …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Fænomenal lille mobil højttaler

Der er ingen tvivl om, at Sonos har nogle fede produkter, og jeg har længe været fan af deres højttalere, både de store og de små. Men mobil og Sonos har aldrig rigtig hørt sammen, og derfor var det også en spændende nyhed da Sonos kunne annoncere deres Sonos Roam højttaler for ikke så længe siden. Jeg har haft det lille dyr til test et stykke tid, og indrømmet – jeg er blevet vild med den. Ikke alene er den virkelig lille og meget mobil, den er også robust, lyder fantastiske og tåler lidt af hvert. Læs også: Mobil højttaler fra Sonos lanceret Jeg starter med opsætningen af Roam, der var super let. Det kræver naturligvis at du har en Sonos konto, men det er hurtigt klaret. Herefter finder app’en selv Roam når den tændes, og så skal man lige bekræfte at højttaleren også er din. Det kan enten gøres ved at indtaste et nummer der står på højttaleren, eller man kan give app’en adgang til mikrofonen i mobilen. Så udsender højttaleren en række beep, og derefter er højttaleren genkendt og installationen fortsætter. App’en koblede så hurtigt Roam på mit trådløse netværk, og derefter var jeg klar til at lytte. Et enkelt spørgsmål blev dog stillet, og det var om jeg ville tillade at den løbende optimerede lyden, hvis jeg nu kom til at flytte på højttaleren. Personligt synes at jeg at det var et dumt spørgsmål, for naturligvis da. Effekten var så, at højttaleren lige bruger et par sekunder …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

TEST: Fed flyvetur i VR

Jeg har haft mulighed for at teste den nye Flight Simulator fra Microsoft sammen med HTC Vive Cosmo Elite, og dermed fik jeg en forsmag på, hvordan VR også kan være. Hvad mener jeg så lige med det? Jo ser du… Jeg har før prøvet VR, og må indrømme at jeg ikke har været specielt imponeret. Jeg har altid lige manglet den sidste dimension, nemlig de fysiske påvirkninger, fx når du kører en tur i en rutsjebane. Så jeg var lidt skeptisk da jeg satte Cosmo Elite op til min computer og downloade Microsoft Flight Simulator. Sidebemærkning – den installeres hurtigt, men når den først er installeret, så skal der hentes over 20GB ‘opdatering’ ned. Det er i min verden IKKE en opdatering, det er selve spillet… Men lad det nu lige fare – Flight Sim er stor, vandvittig stor, og den gør brug af real-time vejr data, så du kan komme til at flyve i ‘ægte’ dansk vejr. Og på grund af den store nøjagtighed når det kommer til kort, omgivelser og ikke mindst flytyper, så skal der naturligvis hentes en hulens masse data ned på din computer. Kompliceret simulator Flight Sim fra Microsoft er i virkeligheden ikke et spil – jo du kan godt spille visse missioner, men det er og bliver en simulator, og det er sådan man skal betragte programmet. Jeg skal også lige med det samme sige, at selvom du godt kan bruge Flight Sim uden andet udstyr end dit tastatur og mus, så er …. (læs mere her)