Editors choice

TEST: Vild laptop fra Asus

Det er sjældent at jeg møder en gaminglaptop der fra start til slut imponerer mig. Ofte når jeg ser en gaminglaptop, så er den ikke den flotteste blomst i buketten, eller også så oversælger producenten hvor mange hestekræfter den har, eller skærmen er ikke helt det jeg gerne ville have. Men fra da jeg pakkede Zephyrus G15 faldt jeg totalt for den. Designet er vildt flot, og en anelse frækt, den har et imponerende kraftoverskud, den er elegant og mobil, for selvom den har en 15,6″ skærm, så er den kun omkring 2cm tyk, og vægten ligger på 1,9kg – hvilket ikke er så galt endda for en gamer. Jeg har dog en anke mod designet, og det er tastaturet. For på den hvide model som jeg testede, kunne jeg stort set ikke se hvad der står på tasterne. Og selvom jeg godt nok skriver med 10-fingersystemet, så skal jeg altså kunne se hvor f-tasterne er, hvor lydstyrke, lysstyrke osv sidder, og det var næsten umuligt. Men lad mig lige blive ved tasterne. For hvis vi ser bort fra at jeg ikke kan se, hvad der står på dem, så er det et fantastisk tastatur at skrive på, og hvis du skal bruge WASD-tasterne, så er det bare en fornøjelse at bruge dem i spil. Der er masser af plads mellem tasterne og anslaget er rigtig godt – det har Asus altså gjort virkelig godt. En anden lille detaljer jeg lige vil nævne er, at der er indbygget en fingeraftrykslæser …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Fedt virtuelt musikunivers til børnene

Sammen med min datter Natacha, har jeg kigget nærmere på det interaktive AR-legetøj, Vidiyo fra Lego. Sammen med Universal Music Group har danske Lego lavet et helt nyt univers af legetøj, der handler om musik og dans, og det er virkelig noget der vækker glæde. Der findes lidt forskellige elementer i universet, men grundlæggende så baserer det sig på, hvad Lego kalder for BeatBoxes, der er små kasser som en figur kan ‘bo’ i. Sammen med figuren er der så en række BeatBits, som repræsenterer forskellige musiknumre, genrer, rytmer, videoelementer og -effekter. Til systemet kan der så også købes forskellige BeatMates som er flere små figurer der kommer med nogle BeatBits. Du kan også købe ekstra BeatBits til systemet, så børnene på den måde kan få en samling af figurer, musik og meget mere til videoerne. Natacha og jeg fik hurtigt samlet et par figurer og et par BeatBoxes og så gik vi ellers i gang med at lave musik. Det gik utrolig let – figurerne skal stå på bordet sammen med de BeatBits der skal bruges i videoen, og så scanner du opsætningen med mobilen. Det hele dukker så op på mobilen, og du kan nu gå i gang med at lave din video. Figurerne du har valgt kommer til live på mobilen, du kan så vælge hvor store de skal være, så de på den måde både kan optræde i et Lego-univers eller sammen med dig eller dit barn/børn. Når så først musikken kører optager du automatisk videoen, …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

TEST: Ny Motorola smartphone skuffer

Motorolas smartphones er kendt for at være billige, og stadig komme med en masse fede specs. De to parametre gælder også for moto g30. Prisen ligger på lige under 1.500 kroner og har en masse flotte specifikationer. Problemet er bare, at den ikke lever op til forventningerne. For det er altså ikke nok at specifikationerne ser flotte ud på papiret, de skal også levere i virkelighedens verden. Lad mig starte med at kigge på skærmen. moto g30 kommer med en 6,5″ skærm som ifølge Motorola er hurtig nok til at video og spil, men det er en sandhed med modifikationer. Den kan godt vise film, omend billedet ikke er imponerende godt. Opløsningen er da også ‘kun’ på 1.600 x 720, og det ses tydeligt, og det hjælper altså ikke at skærmen har en opdateringshastighed på 90 Hz. Men når det kommer til spil, så er det bare ikke nogen fornøjelse. Skærmens hastighed er måske nok på plads, men opløsningen gør at spil ikke ser specielt flotte ud. Og samtidig så er processoren bare ikke specielt hurtig. Snapdragon 662 er en fin lille processor, men den har bare ikke hestekræfter nok til at trække spil på mobilen. Skærmen virker også meget sløv når du generelt arbejder på mobilen, den lagger meget når du bare scroller på mobilen, og det er ret irriterende, det føles virkelig som om skærmen hænger fast. Samtidig er overfladen på skærmen lidt ‘ru’ og det fremhæver følelsen af at skærmen er langsom. Et udfordrende kamera Kameraet er …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: OnePlus 9 og 9 Pro imponerer

Der dukker konstant nye mobiler op, og helt efter tidsplanen, så er det nu tid til to nye mobiler fra OnePlus, 9 og 9 Pro. Jeg har testet begge, og en ting er med det samme helt tydeligt – når det kommer til nye smartphones, så handler det primært om at forbedre kameraet, derefter en forbedret skærm og på en delt tredjeplads handler det om en opgraderet processor og et større, eller mere effektivt, batteri. Det er ikke specielt for OnePlus, det er helt generelt for nye mobiler, og OnePlus 9 og OnePlus 9 Pro passer perfekt til den opskrift. Og med de bemærkninger på plads, så er jeg altså pænt imponeret over, hvad de to nye mobiler fra OnePlus kan levere på kamerasiden og ikke mindst på processorsiden. Skærmen og batteriet kommer mere med nogle forventede forbedringer, fine men ikke nogle der blæser mig ned af stolen. Nydeligt design Lad os starte med at kigge på mobilernes design, som er det første jeg møder når jeg pakker mobilerne ud (du kan forresten se en video med min udpakning herunder). Skærmen på OnePlus 9 er en 6,55″ og kører (næsten) til kant. Herudover er mobilen designet med afrundede hjørner, hvilket gør at den ligger godt og komfortabelt i hånden. På bagsiden sidder der så tre linser som er en anelse hævet. Men OnePlus har sikret at farven på mobilen går igen på forhøjningen, hvilket er med til at gøre den mere ‘usynlig’. OnePlus 9 Pro har langt hen ad vejen …. (læs mere her)
Gadgets

TEST: Smart, men langsom, monitor

De fleste af os arbejder i dag på en laptop, og som regel kræver det en skærm, for hvem pokker kan holde ud at arbejde på den lille indbyggede skærm der er på en laptop? Jeg har kigget nærmere på Smart Monitor M5, i 27″-versionen, fra Samsung, og jeg kan faktisk rigtig god lide den. Men der er også nogle ting ved skærmen som jeg ikke er helt vild med. Men lad os lige kigge lidt nærmere på skærmen først. Den skal nemlig installeres, i modsætning til alle andre skærmen. Du skal forbinde den til dit trådløse netværk, og du kan også forbinde den til din Samsung-konto, hvis du altså har en sådan. Det sidste giver dig mulighed for at installere apps på den, hvis der er nogle du mangler. For lige ud af boksen er der faktisk en del installeret på skærmen. Du kan fx forbinde direkte til Office 365, så du kan arbejde på dine dokumenter, præsentationer, og regneark eller tjekke mail helt uden at du bruger en computer. Men du kan også streame indhold, fx Netflix, HBO, Disney+ og flere andre, igen helt uden at du behøver en computer tilkoblet. Stream direkte til skærmen Det kan dog godt betale sig at tilkoble et tastatur og mus, via bluetooth, for det tager altså vild lang tid at bruge fjernbetjeningen der følger med. Og det bringer mig lige til et punkt mere, nemlig den generelle hastighed på skærmen. For når du bruger de apps der er med, eller som …. (læs mere her)