Nyheder fra gl. site

Jabra lancerer tredje generation af true wireless ørepropper

Med lanceringen af Elite 65t og Elite Active 65t har Jabra videreudviklet et sæt true wireless ørepropper, der har indarbejdet virksomhedens viden om brug, komfort og design fra den første true wireless innovation. De nye ørepropper har særligt fokus på stemmestyringsoplevelsen, på at levere den bedste lydkvalitet ved opkald og musik helt uden ledninger. Produkterne kommer i to udgaver: en til daglig brug på farten og en ’Active’ udgave, der er skabt til træning og sport. De nye ørepropper, der bygger på succesen fra Jabra Elite Sport, det bedst sælgende og mest teknisk avancerede true wireless sportsheadset, er skabt til at levere en endnu bedre stemmestyrings- og musikoplevelse og kommer nu i et nyt design og farvevalg. De nye ørepropper udvider Jabra’s true wireless portefølje, som nu omfatter tre produkter og er del af familien af Elite-produkter, der annonceres og vises på CES: Jabra Elite 65t til de der ønsker den bedste lyd og forbindelse i et true wireless headset til hverdagsbrug – med klippefast forbindelse og høj batterilevetid på totalt set 15 timer. Jabra Elite Active 65t til de der ønsker den samme fantastiske lyd og forbindelse som i Elite 65t, tilføjet egenskaber som slidstyrke og fit, der er nødvendige for et sportsprodukt – IP56 certificering, speciel coating, der får headsettet til at sidde helt fast samt accelerometer til brug for tracking. Jabra Elite Sport – det eksisterende produkt til ultimativ træning og med biometrisk forbedrende features og endnu højere slidstyrke (IP67) samt tre års garanti mod sved. Jabra …. (læs mere her)
Nest produkter
Gadgets

TEST af Nest: Hjemmeovervågning der snakker sammen

Tidligere på året lancerede det lille Google startup-firma, Nest, deres produkter (eller nogle få af dem) i Danmark. Jeg har kigget på produkterne, to forskellige indendørs overvågningskameraer, et udendørskamera og en røg/CO2-måler. De fire Nest-produkter der har været forbi testbænken er: Nest Cam Outdoor, Nest Cam IQ Indoor, Nest Cam Indoor og Nets Protect, og fælles for alle er et super flot design, solidt, pænt og meget diskret. Så når det kommer til udseendet er det intet at udsætte på Nests produkter. Jeg har ikke tænkt mig at gå ind på opsætningen af samtlige produkter, for faktisk så fungerer den på nøjagtig samme møde. Du henter app’en til din Android eller iOS’enhed og følger vejledningen der. Du skal have en (gratis) konto hos Nest, hvor dine produkter registreres, hvor du kan tilgå dem uden din smartphone og hvor du faktisk kan indstille dine kameraer mere præcist end på din smartphone. Nest Protect Nem opsætning, fed app Du bliver guided igennem tilslutningen til dit netværk, og når du kommer til enhed to, tre osv, så skal du faktisk ikke rigtigt andet end bare sikre dig at mindst en enhed er tændt. Nest-produkterne snakker sammen og danner deres eget netværk, og udveksler den nødvendige information for at koble dem på dit wifi. Det er måske værd at bemærke, at når du sætter røg/CO2-alarmerne op, så tester de også lige lyden, og har du hund så smid den ud, for det er godt nok en høj lyd der kommer der. Hvis du, som …. (læs mere her)
Guides

Sådan beskytter du din nye smartphone eller tablet

Danskerne er tossede med smartphones og tablets, og TDC Group har ifølge F-Secure, oplevet en stigning i salget på omkring 25% før jul. Det er fedt nok, men det betyder også nye mål for de cyberkriminelle. Derfor skal du få sikret din mobile enhed, for vi kommer snart til at se masser af nye angreb – ikke mindst af den type der lige har været i omløb på Facebook Messenger. Erik Andersen, sikkerhedsekspert fra F-Secure kommer her med en række gode råd til sikkerhed på din smartphone. Det gode ved disse råd er, at det ikke bare handler om at installere et sikkerhedsprodukt – noget du slet ikke kan på en iPhone eller iPad – men om at tænke dig om når du bruger den nye mobile gadget. Download kun anerkendte apps fra de officielle app-butikker Apples App Store og Google Play Store er din bedste mulighed for at finde og downloade sikre apps af høj kvalitet til din iPhone eller Android-telefon. “Upålidelige app-butikker fra tredjepart bør ikke undervurderes, da en betydelig mængde mobil malware stadig kan findes i ondsindede apps. Det er dog altid klogt at huske på, at en lille del af indholdet i App Store og Google Play Store stadig kan være lavet med onde hensigter, da ingen app-butik kan garanteres at være 100% ren,” lyder det fra Erik Andersen. Sikkerhedskopier automatisk data fra din nye enhed Der er forskellige muligheder for automatisk sikkerhedskopiering af de data, der er gemt på din nye telefon eller tablet. Dette …. (læs mere her)
Guides

Gadgetjulegaver – for dem der stadig mangler

Hvis du er som mange, så mangler du med statsgaranti stadig at købe et par julegaver. Der er altid den person der er svær at købe julegaver til, så hvorfor ikke kigge efter lidt gadgets? Vi har samlet, i fuldkommen tilfældig rækkefølge, et par eksempler på gadgets vi gerne så ligge under juletræet, og hvis du er hurtig så kan du lige nå at skaffe dem inden på søndag. Og hvis du ikke mangler flere julegaver, så er der måske lidt inspiration at hente til gaven til dig selv når januarudsalget starter. Denne liste kunne være meget længere, men er udelukkende et udtryk for, hvad jeg ville selv ville lede efter, hvis jeg skulle ud og finde ’sidste minuts’ julegaver. iPad cover/tastatur iPad’en er en fantastisk tablet, ingen tvivl om det. Men den bliver først for alvor brugbar som erstatning for laptoppen, når der kommer tastatur på den. ZAGG har et cover/tastatur som hurtigt forvandler iPad’en til en laptop. Rugged Messenger Keyboard er navnet og prisen ligger på omkring 800 kroner. Fitness gadget Hvis du gerne vil tracke motionen i 2018 (når julemaden skal trænes væk), så er Fitbit altid et godt eksempel på en god medhjæper. Fitbits nyeste tracker er Fitbit Ionic, og selvom det er et mindre godt smartwatch, så er det stadig en rigtig god tracker, og hvis du hellere vil have den mere diskrete version, så skulle du måske kigge efter Fitbit Alta HR. Prisen på Ionic er omkring 2.699 kroner og Alta HR på ca. …. (læs mere her)
huawei 360 Panoramic VR Camera
Editors choice

TEST af 360 kamera: Huaweis lille nye gadget er sjov, let at bruge og vanedannende

Der stod jeg så og fik et 360-graders kamera i hånden fra Huawei. Min umiddelbare tanke var – nå ja så har jeg da prøvet det. Men jeg kommer næppe til at bruge den ret meget. Jeg måtte dog hurtigt æde mine ord i mig igen, for denne lille gadget viste sig at være ret vanedannende. Kameraet er for det første dejligt lille, og det betyder at jeg altid har det liggende i min lomme – for det fylder jo ikke noget. Dernæst er det lynhurtigt at bruge. Du tager kameraet frem, sætter det ned i usb-c-porten på din smartphone, og så starter den medfølgende app automatisk op. (Jeg har ikke afprøvet om kameraet virker på andre mærker end Huawei, men jeg vil gætte på, at så længe mobilen har en usb-c-port, så skal den nok virke). [yuzo_related] Herefter gælder bare om at løfte mobilen op i luften og tage et billede. Der sidder to stk. 270-graders kameraer i kameraet og det er de to billeder der bliver strikket sammen til et ret overbevisende 360 graders billede. Herefter er det så bare at lege med billedet. Du kan naturligvis se det på din smartphone (igen i den medfølgende app), eller du kan dele det på sociale medier, f.eks. Facebook, der understøtter 360-graders billeder – igen direkte fra app’en. Du kan også vælge forskellige visninger af billedet. Personligt foretrækker jeg ’fish-eye’ visningen, men du kan også vælge ’panoramic’, ’crystal ball’ og ’little planet’, forskellige måder at præsenterer dit 360-graders billede på. …. (læs mere her)