TEST: 2 spændende modulære smartphones fra Motorola

De to nyeste smartphones fra Motorola, Moto Z2 Force og Moto Z2 Play, er spændende på grund af de modulære muligheder, men formår i sig selv ikke at skille sig ud fra mængden

Markedet af smartphones er domineret af mærker som Apple, Samsung og Huawei. Men der findes en lang række andre fortrinlige mobiler på markedet som ofte drukner i mængden.

Motorolas brand, Moto, er et af de mere spændende og med Moto Z2 Force og Moto Z2 Play har de øjnene rettet mod både high-end og entry-markedet. Force er næsten dobbelt så dyr som Play, men har også ting som splinterfrit glas og dobbelt kamera som berettiger en stor del af forskellen.

Moto Mods

Nok den ting der er alle mest spændende ved Moto Z2-mobilerne er at de understøtter Moto Mods, tilbehør der enten forvandler mobilerne til noget helt andet, giver dem nye egenskaber eller som forbedrer de egenskaber som mobilerne allerede har.

Til denne test har jeg brugt tre forskellige Moto Mods, et der udstyrer mobilerne med et 360-graders kamera, et der forvandler mobilen til en højttaler og endelig en der ændrer mobilen til en spillekonsol.

Så inden jeg kommer til testen af mobilerne, så lad mig lige dvæle lidt ved Moto Mods. På mange måder er det virkelig genialt. Du har en mobil du nyder, og hvis du gerne vil have et bedre kamera, bedre lyd eller noget helt femte, så behøver du ikke købe en ny mobil, du kan købe et nyt Moto Mod, og derved få den egenskab du gerne vil have.

Moto Mods er let at bruge, de klikker automatisk på mobilen, og hvis det er første gang du benytter et Moto Mod, så bliver du bedt om at downloade den tilhørende app. De fleste Moto Mods er også designede så de klæder mobilerne, og det er et stort plus.


[yuzo_related]


Når det så er sagt, så er alt ikke ros til Moto Mods. For de flyder jo en del, og det betyder at hvis du f.eks. vil have dit 360-graders kamera med, så har du en ret stor dims du skal slæbe med i tasken eller inderlommen.

Men helt generelt er jeg ret begejstret for Moto Mods og det de gør for din smartphone. På den måde kan du f.eks. få en fantastisk højttaler, SoundBoost 2 fra JBL for kun omkring 700 kroner.

Moto Z2 Force

Moto Z2 Force

Et nærmere kig på mobilerne

Af udseende er der ikke den store forskel på de to smartphones. Men et nærmere kig på de to smartphones viser tydeligt, at de Force-mobilen er lavet af et langt mere eksklusivt materiale. Men det får faktisk ikke den store betydning i længden. For hvis du ikke bruger et Moto Mod, så har den bagbeklædning på mobilen, og det er fuldkommen ens på de to mobiler,

Force har dog stadig en designmæssig fordel over Play, nemlig at Motorola lover, at den er designet med splinterfrit glas. Jeg har dog ikke testet den del, men jeg er sikker på at når Motorola skriver det, så skal det nok passe.

Men derudover så har Force bedre hardware, bedre skærm og dobbelt kamera, og det mærkes tydeligt at den bare yder bedre under brug. Det viser sig når du starter en app op, eller hvis du skal fange et gps-signal, Force gør det bare hurtigere.

Men det betyder ikke at hastigheden i Play er dårlig. Faktisk yder den ganske fortrinligt af en mobil til omkring 3.000 kroner. Der er dog lidt større ventetider når du åbner en stor app, f.eks. et 3D-spil, men når først spillet kører så går det fint.

Skærmen er heller ikke dårlig på Play, der udstyret med en Fuld-HD AMOLED-skærm, men det er klart at QHD-skærmen i POLED er en del bedre. Men igen – den koster også det dobbelt.

Godt og bedre kamera

Når vi så lige kigger på det der nok bliver brugt mest af alt i en smartphone, nemlig kameraet, så er der her meget stor forskel på, hvad du får i de to mobiler. Play levere et 12MP kamera med to forskellige fokusteknologier, dels laserfokus og dels phase detection auto focus.

Hvad de to teknologier giver dig som bruger er et meget hurtigt fokus, så du let kan fange bevægelige billeder. Derudover er der mulighed for at tage billeder i professionel-tilstand så du kan justere på blænde, fokus, hvidbalance og et par småting mere.

Moto Z2 Play

Moto Z2 Play

Billederne er af en fin kvalitet, men de har en tendens til at mangle en del i farvemætning.

Når jeg så kigger lidt på kameraet i Force, så kommer der lidt mere guf. Her er der nemlig et dobbelt 12MP kamera, der både gør at du kan tage ægte sort/hvid-billeder og lege med dybdeskarpheden. Den introducerer også ’zero shutter lag’, hvilket betyder at kameraet her faktisk tager billeder i samme øjeblik du klikker på udløserknappen.


[yuzo_related]


Billederne er dog ikke markant bedre end i Play, når du ser bort fra de effekter der kan laves med dybdeskarpheden. Jeg kunne godt tænke mig en bedre farvemætning.

Moto Z2 Force

Moto Z2 Force

Batterierne er forskellige

Sjovt nok har Motorola valgt at udstyre den billige mobil med det største batteri, nemlig på 3.000 mAh, mens Force må nøjes med et batteri på 2.730 mAh.

For Play er det et acceptabel batteri, processoren kræver ikke helt lige så meget strøm, og skærmen trækker også mindre. Men på Force er batteriet bare ikke stort nok. Resultatet er, at hvis du bruger mobilen til ting som navigation eller andre der trækker på processoren, så løber den hurtigt tør for strøm.

Men erfaring er, at Play godt kan køre en hel dag ved normal brug, men Force skal helst ikke alt for langt væk fra en oplader. Faktisk måtte jeg smide den i opladeren efter små otte timers brug (sms, mail, billeder og navigation), mens Play godt kunne vente til jeg skulle i seng.

Opsamling

Denne test er naturligvis ikke en test der skal kåre en vinder, men det var for mig spændende at finde ud af, hvilken mobil der giver mest ’bang for the buck’. Valget var faktisk ret svært for mig.

Moto Z2 Force koster omkring 6.000 kroner alt efter, hvor du køber den, og personligt synes jeg ikke at du får nok mobil for pengene. Godt nok får du en Android-mobil med et meget rent OS på, men du får alt for lidt ydelse for pengene.

Skærmen og kameraet er gode, men bare ikke helt så gode som jeg ville have forventet i en mobil til 6.000 kroner. Og batterilevetiden er alt for ringe. Jeg ved godt at det er svært at holde en tynd smartphone og smide et større batteri ned i den, men i Moto Z2 Force er batteriet altså blevet for ringe.

Moto Z2 Play

Moto Z2 Play

Når jeg så kigger på Moto Z2 Play, så skal jeg kun ofre omkring 3.000 kroner på mobilen, og det er faktisk en meget fin pris. For selvom du ikke få ret dobbelt kamera, så er det til prisen ganske fint, og skærmen er rigtig god.


[yuzo_related]


Når så du samtidig får en mobil der godt kan køre en hel dag på en opladning, og som stadig understøtter de smarte Moto Mods, så ender det med at blive en smartphone der i dette tilfælde giver mest ’bang for the buck’.

Specifikationer Moto Z2 Force

  • Produktnavn: Moto Z2 Force
  • Producent: Motorola
  • Skærm: 5.5″ Quad HD 1440p (1440 x 2560) POLED, ShatterShield
  • Cpu: Qualcomm Snapdragon 835 processor – 2.35 GHz Octa-Core CPU og Adreno 540 GPU
  • Forbindelser: 802.11 a/b/g/n/ac 2.4 GHz + 5 GHz med MIMO. Bluetooth 4.2, usb type c.
  • Bagkamera: Dual 12MP IMX 386 sensors – 1 Bayer, 1 Clear, ƒ/2.0, 1.25um, Depth detection and depth effects, Zero Shutter Lag (ZSL), Phase Detection Auto Focus (PDAF), Laser Auto Focus, Closed loop actuator, Color Correlated Temperature (CCT) dual LED flash
  • Frontkamera: 5 MP, ƒ/2.2 aperture, Wide-Angle 85° lens, Flash, Auto Night mode, Beautification software
  • Batteri: 2.730 mAh
  • Hukommelse: 4GB ram + 64GB rom, kan udvides op til 2TB
  • Dimensioner: 76 x 155,8 x 6,1 mm
  • Vægt: 143 gram
  • Pris: Set til 6.000 kroner
  • Se mere hos Motorola

Bedømmelse Moto Z2 Force

Samlet vurdering 60%

En ganske fin smartphone, der dog er mest spændende på grund af Moto Mods-teknologien. Et fint dobbeltkamera og god skærm, men desværre er batterilevetiden for ringe. Til prisen yder Moto Z2 Force ikke som forventet.

Specifikationer Moto Z2 Play

  • Produktnavn: Moto Z2 Play
  • Producent: Motorola
  • Skærm: 5.5 Full HD 1080p (1920 x 1080) Super AMOLED
  • Cpu: Qualcomm Snapdragon 626 processor op til 2.2 GHz Octa-Core CPU og Adreno 506 GPU
  • Forbindelser: 802.11 a/b/g/n/ac 2.4 GHz + 5 GHz. Bluetooth 4.2, usb type c.
  • Bagkamera: 12MP 1.4um Dual Autofocus Pixel, ƒ/1.7, Laser Autofocus (Up to 5 meters), Phase Detection Auto Focus (PDAF), Color Correlated Temperature (CCT) dual LED flash, Professional mode, Auto Night mode
  • Frontkamera: 5MP 1.4um, ƒ/2.2, Wide-Angle lens, Color Correlated Temperature (CCT) dual LED flash, Auto Night mode, Beautification software, Professional mode
  • Batteri: 3.000 mAh
  • Hukommelse: 3GB ram + 64GB rom, kan udvides op til 2TB
  • Dimensioner: 76,2 x 156,2 x 5,99 mm
  • Vægt: 145 gram
  • Pris: Set til 3.000 kroner
  • Se mere hos Motorola

Bedømmelse Moto Z2 Play

Samlet vurdering 75%

En udmærket smartphone til folk der ikke ønsker at smide formuer efter deres mobil. for 3.000 kroner får du en god mobil med et godt kamera og en fin skærm. Der er ikke noget prangende ved mobilen, men den er jævnt god og med en fin batterilevetid.

About Lars Bennetzen 3837 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?