CO2-alarm på vej fra Netatmo

CO2-forgiftning forårsager omkring 200 dødsfald i Danmark om året, og nu er Netatmo så på vej med en alarm der kan advare dig, hvis niveauet af CO2 bliver for højt i din bolig

De fleste kulilteforgiftninger sker i hjemmet, når gassen afgives af forkert installerede eller defekte enheder, der udleder gas og som ikke bliver tjekket hvert år, såsom pejse, gaskomfurer og opvarmningsenheder. Kulilte er en giftig gas uden farve, lugt eller smag og er den stille dræber, man ikke selv bemærker. For at undgå at blive forgiftet, er det klogt at installere en kuliltealarm i hjemmet – især hvis man har enheder, der udleder brændstof.

Netatmos er nu på vej med en smart kuliltealarm, der måler kulilteniveauet i realtid. Hvis alarmen registrerer kulilte, advarer den brugeren med en alarm på hele 85 dB, så alle hurtigt kan forlade hjemmet og ringe til alarmcentralen. Derudover sender den også en notifikation til brugerens smartphone, også selvom man ikke er hjemme. Så kan man hurtigt give besked til alle, som måske opholder sig i hjemmet, så de kan komme ud og i sikkerhed.

10 års batterilevetid

Kuliltedetekteringssensoren svækkes over tid. Derfor anbefales det, at alle kuliltealarmer udskiftes efter 10 år. Men da mange tilsluttede kuliltealarmer ofte har batterier, der kun holder 1-5 år, skal brugeren også huske at udskifte dem med jævne mellemrum.

Men takket være den lange batterilevetid holder Netatmos smarte kuliltealarm i 10 år, uden at du skal bekymre dig om at udskifte den. Når produktlevetiden er ved at udløbe, vil alarmen sende en notifikation som en påmindelse om, at det er tid til at købe en ny kuliltealarm.

Netatmos smarte kuliltealarm kommer med en testfunktion, der automatisk overvåger både kuliltesensoren, batterier og wi-fi-forbindelsen. Hvis alarmen registrerer et problem, giver den dig straks besked, så du altid kan have ro i sindet. Kuliltealarmen kommer derudover også med en testfunktion, der kontrollerer, at alarmen på 85 dB fungerer, som den skal. Det anbefales at aktivere testfunktionen mindst en gang om året.  

Nem og hurtig installation

Ifølge Netatmo kan du nemt og hurtigt installere Netatmos kuliltealarm, helt uden elinstallationer. Det eneste du skal gøre, er at skrue den fast på væggen, følge Netatmos monteringsvejledning, der er med i pakken, og downloade Netatmo Home + Security-appen.

Det anbefales at installere en kuliltealarm i alle de rum, der har en enhed, som bruger brændstof – for eksempel hvor der er en fyrkedel, varmtvandsbeholder, pejs, gaskomfur eller brændeovn.  

Den smarte kuliltealarm er både CE-certificeret og NF-certificeret. Disse certificeringer tildeles kun produkter, der opfylder de højeste sikkerhedsstandarder. Kuliltealarmen overholder desuden alle europæiske regler.

Netatmo Smart Kuliltealarm kommer på markedet d. 16. november og får en pris på omkring 800 kroner.

About Lars Bennetzen 3837 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?