Det dansk udviklede headset Boom, kommer nu med aktiv støjreduktion
Danske MIIEGO lancerer nu BOOM by MIIEGO ANC med aktiv støjreduktion, og dermed samler MIIEGO nu alle funktioner i ét produkt, der med sine udskiftelige ørepuder kan bruges både til sport, på rejsen, til afslapning eller på kontoret
MIIEGO har de seneste 10 år specialiseret sig i sportshovedtelefoner, og har kunder i hele verden. Herudover lover BOOM by MIIEGO ANC hovedtelefonerne lyd i topklasse med dyb bas, komfortabel pasform, indbygget mikrofon, batteritid på op til 36 timer per opladning, samt mulighed for enten at være trådløs gennem Bluetooth eller bruge ledning.
BOOM by MIIEGO ANC er trådløse Bluetooth over-ear hovedtelefoner designet til både sport- og hverdagsbrug. Det specielle og innovative ved hovedtelefonerne er, at man nemt og hurtigt kan skifte ørepuderne.
Man kan enten benytte bløde og komfortable ørepuder i kunstlæder eller man kan bruge de af MIIEGO specialudviklede og åndbare sports-ørepuder i meshmateriale, som også kan vaskes. Begge sæt ørepuder følger med i pakken. Produktet er som en af få over-ear hovedtelefoner i markedet IPX 5-certificeret og tåler derfor sved og let regn.
Om BOOM by MIIEGO ANC
- Vejledende udsalgspris: 1.799 kroner.
- Vægt: 287 gram
- Musiktid: 36 timer på en fuld opladning (22 timer med ANC tændt).
- Hovedtelefonerne er foldbare og hovedbøjlen er justerbar i størrelsen. Ørepuderne kan udskiftes.
- AUX-kabel, vaskbare sports-ørepuder, hard case etui til hovedtelefonerne samt manual medfølger.
- De sorte hovedtelefoner forhandles af udvalgte forhandlere og på www.MIIEGO.com
Tekniske specifikationer
- Musiktid: 36 timer // 22 timer med ANC tændt
- Indbygget mikrofon
- IPX 5 – sved og vandafvisende
- Bluetooth v5.0
- Trådløs rækkevidde: Op til 10-15 meter
- Batteriindikator på iPhones / iOS-enheder
- Støjreduktion: Aktiv
- Frekvens: 2.402-2.480GHz
- Freq. response: 20Hz-20kHz.