Der er godt gang i salget af elcykler i Danmark. Virksomheden Refurbed, der er specialister i at genanvende elektronik, fortæller i en pressemeddelelse, at de nyeste tal viser, at hver ottende danske familie i dag ejer en elcykel, og at salget af elcykler er steget med over 200% de seneste 5 år.
Men Emma Jefelt fra Refurbed i Danmark mener at danskerne glemmer en væsentlig detaljer når de investerer i en elcykel. For selvom den er et godt og bæredygtigt alternativ til bilen, så gemmer elcyklen på en mindre klimavenlig hemmelighed.
Refurbed fortæller at det kræver op mod 165kg CO2e at fremstille en elcykel, og at der i denne fase gemmer sig næste 80% af det samlede CO2-aftryk.
”Jeg er kæmpefan af de mange klimagevinster, elcyklen giver. Men det er ikke nok at købe en elcykel. For den skal bruges utroligt mange gange, før den er en gevinst for klimaet, især når den købes fra ny. Står den primært i garagen og kun bliver luftet i ny og næ, gør den nye elcykel, lidt firkantet sagt, mere skade end gavn.
Emma Jefelt, Refurbed Danmark
Det skulle igen betyder, at du skal cykle hele 692km på en ny elcykel for at opveje de CO2-udledninger som produktionen alene er skyld i. Samtidig er der flere faktorer der bidrager negativt til klimaet mener Refurbed.
Produktionen af batterier til elcyklen er nemlig en energikrævende proces, der kræver råmaterialer som litium, kobolt og nikkel, hvilket er en stor kilde til forurening af miljøet.
Derfor anbefaler Emme Jefelt, at hvis man gerne vil investere i en elcykel, så skal man overveje at købe en genanvendt eller brugt, og ikke lade den stå ubrugt hen når den først er indkøbt.
Danskerne har, desværre, en indgroet køb-og-smid-væk-kultur, og den ligger dybt i os, og klimaet betaler prisen, mener Emma Jefelt.