Man skulle tro at tegneplader til computere primært er forbeholdt for grafikere, ikke sandt? Det gælder måske nok for de A4-store tegneplader, men Wacom, kongen over alle elektroniske tegneplader, har sendt en række små tegneplader på markedet, og det retter sig direkte mod hobbyfolket.
Wacom Intuos Photo
Vi startede vores test med at kigge på det der mest af alt minder om en traditionel tegneplade, nemlig Intuos Photo. Som navnet antyder er den rettet specielt mod folk der arbejder med billeder på deres computer, men den har i virkeligheden rigtig mange anvendelsesmuligheder.
Det er ret let at få Intuos Photo installeret, den skal blot sluttes til din computer (Windows eller Mac) og så skal den medfølgende software installeres. Hvis du skal installere på en computer uden dvd-drev, så er der også et link du kan bruge til at hente den nødvendige software.
Når computeren er genstartet kan du logge ind på din nye Wacom-konto, og derfra hente den software der følge med til tegnepladen. Det er nemlig den medfølgende software der gør Intuos Photo speciel til folk med fotobehandling.
Masser af software
Alt efter om du installerer på en Mac eller Windows-pc, så er det lidt forskellig software du får med – primært fordi ikke alle programmer findes til begge platforme. Men i princippet så for du nogle værktøjer til fotobehandling, og hvis du allerede har f.eks. Adobe Photoshop installeret på din computer, så bliver der også installeret et par plug-ins, så du derfra får direkte adgang til de funktioner som du ellers skulle finde i de programmer du lige har installeret.
Men det fede er, at selvom du ikke har de dyre fotoredigeringsværktøjer på din computer i forvejen, så får du, med Intuos Photo, masser af værktøjer til at redigere i billeder med. Blandt andet så får du Corel PaintShop Pro X8 hvis du har en Windows pc, og Corel Aftershot Pro 2 hvis du har en Mac. Det er begge programmer der giver dig masser af muligheder for at arbejde med billeder.
Men ud over en tegneplade med masser af tilhørende software, så er Intous Photo et rigtig godt værktøj til din computer.
Hvis du ikke lige gider din mus til de gængse opgaver, så kan du sagtens bruge Intous Photo i stedet. Du kan f.eks. placere din finger på pladen og så bruge din finger til at pege, hvor du vil flytte musen hen.
Indbyggede kommandoer
Der er også en række kommandoer der er indbygget i tegnepladen. På en Mac kan du f.eks. rulle mellem skærmen, ved at placere fire fingre på skærmen og så swipe fra side til side – en funktion der ellers kræver at du har Apples egen Magic Mouse.
Der er også funktioner til at zoome, dreje billeder og meget mere, alt sammen indbygget direkte i tegnepladen.
Men der er mere endnu. Der sidder nemlig fire knapper i toppen af tegnepladen, og der er også en knap på selve Stylus’en. Disse kan naturligvis også programmeres til de funktioner du måtte have lyst eller behov for. Det kunne være zoom ind og ud i dit fotobehandlingsprogram, eller måske fortryd. Mulighederne er mange.
Det fede er, at tasterne kan have forskellige funktioner alt efter, hvilket program du bruger, og så er det super let at programmere dem – uanset om du arbejder på Windows eller Mac.
Wacom skal virkelig have ros for denne lille tegneplade, der lynhurtigt er gået hen og blevet vores foretrukne input (ud over tastaturet) til vores Mac.
Et lille ord her på falderebet. Intous Photo er super god til fotoredigering, og det er fedt med alle de ekstra funktioner som f.eks. Photoshop får. Men – uanset hvor godt produktet er, så forvandler det dig ikke til en super fotoredigeringsspecialist med mindre du i forvejen var god.
Det kræver at man ved, hvad der virker, hvornår man skal sharpen eller fjerne støj, hvordan man fritlægger og så videre.
Men når det er sagt, så er kombinationen af fotoredigeringsfunktionerne og dens mulighed for at overtage mange af musens funktioner guld værd, og til en pris på lige omkring 1.000 kroner der der masser af værdi for pengene – vi er solgt.