Det sociale medie WeAre8, der er baseret i Europa, er blevet lanceret i Danmark. Platformen har tidligere haft succes i Australien og Storbritannien og er nu for første gang trådt ind på det nordiske marked. Med lanceringen vil WeAre8 udfordre den etablerede forretningsmodel for sociale medier ved at undgå at høste data og ved at opfordre brugerne til kun at bruge otte minutter på platformen dagligt.
Brugerne kan tjene penge på at se annoncer, som de efterfølgende kan donere til velgørende formål. Det er en del af den nye forretningsmodel, hvor platformen også har til formål at begrænse den tid, som brugerne tilbringer foran skærmen. Astrid Haug er blevet udnævnt til advisory board-medlem for det sociale medie i Danmark.
Annoncemodel giver penge til brugerne
WeAre8 er bygget op omkring en forretningsmodel, hvor 60% af annonceindtægterne går direkte tilbage til brugerne og fællesskabet. 50% af pengene går til brugerne selv, 4% til velgørende organisationer, 5% til kreative skabere og 1% til klima-initiativer. De resterende 40% geninvesteres i platformen.
Ifølge WeAre8 kan brugerne tjene penge ved at se annoncer i op til to minutter dagligt. Beløbet kan enten blive udbetalt til brugeren eller doneres til en af de NGO’er, som WeAre8 samarbejder med.
I dag er brugere af sociale platforme blevet verdens største ulønnede arbejdsstyrke. Med WeAre8 vil vi give magten tilbage til brugerne, og som det eneste sociale medie er vores platform specifikt designet til at få dig væk fra skærmen.
Zoe Kalar, Stifteren af WeAre8
Astrid Haug bakker op
For mig er det en mulighed for at omsætte mange års erfaring med digital kommunikation og samfundsdebat til konkret handling – og bidrage til at skabe et sundere digitalt miljø.
Astrid Haug, med i af platformens advisory board
Ifølge WeAre8 har platformen 3 millioner downloads globalt. Målsætningen er at nå 500.000 downloads i Danmark inden for de første seks måneder. Desuden har 40% af brugerne genbrugt platformen efter 30 dage, hvilket er markant højere end branchegennemsnittet.
WeAre8 er certificeret som en B-Corp, hvilket betyder, at virksomheden lever op til høje standarder inden for social og miljømæssig ansvarlighed, transparens og ansvarlighed.
Om WeAre8:
- Grundlagt: 2020
- Stifter: Zoe Kalar
- Tilgængelig i: Australien, Storbritannien og Danmark
- Globale downloads: 3 millioner
- Målsætning for downloads i Danmark: 500.000 inden for 6 måneder
- Brands på platformen: Over 250, herunder UNICEF, IKEA og WWF
- Retentionsrate: 40% af brugerne vender tilbage efter 30 dage.
- Brugerengagement: 70% af brugerne ser dagligt annoncer.
- Annonceindtægter fordeles som følger: 50% til brugerne, 4% til velgørenhed, 5% til kreative skabere, 1% til klima-initiativer og 40% geninvesteres.
- Certificering: B-Corp