Flere firmaer trækker sig fra MWC

Corona-virussen får nu endnu flere virksomheder til at droppe verdens største messe for mobilteknologier, Mobile World Congress i Barcelona

I sidste uge meddelte svenske Ericsson, at de trækker sig som udstiller på Mobile World Congress i Barcelona, hvor de ellers i mange år har været en af de største udstillere. Årsagen er klar – Coronas-virussen skræmmer.

Men ynk og elendighed søger mage, og tabstallet for MWC fortsætter med at vokse. Efter Ericsson kom der også meddelelse om, at LG ikke kommer til at udstille under Mobile World Congress. LG har ellers ligeledes været en af de store udstillere, og de er ikke de eneste.

Verdens største producent af grafikprocessorer, Nvidia, har nemlig også trukket sig fra Mobile World Congress, ligeledes fordi de frygter Corona-virussen, og det vil kunne mærkes. For Nvidia stod for at skulle afvikle ikke mindre end 10 sessioner om AI og et AI Innovation Center, og med AI som et område der bliver lagt vægt på i år, er der ingen tvivl om det kommer til at påvirke udstillinge.

Tabstallet stopper dog ikke der. Amazon har lige meddelt at de også trækker sig fra MWC, også af frygt for Corona-virussen, og det samme gælder Sony.

Men selvom det kommer til at betyde end del for den store udstilling, så er der dog ingen planer om at aflyse messen. Men der er taget en del forholdsregler – ikke mindst er der nedlagt forbud mod at folk ikke må have været i Kina 14 dage før messen, at der slet ikke må komme nogen fra Hubei-provinsen, hvor epidemien menes at være startet, og der er udstedt en række anvisninger omkring hygiejne og hvordan man bedst undgår smitte.

Derudover kommer der temperatur-scanninger, så folk med potentiel feber vil blive sorteret fra, og du skal opgive om du har været i kontakt med folk der potentielt er smittede.

Endnu er der intet der tyder på at smitten har ramt Barcelona, eller er begyndt at smitte udenfor Kina. Men med udstillere fra hele verden, ikke mindst fra Asien er frygten forståelig, og det er vigtigt at der bliver implementeret så mange forholdsregler som muligt.

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (2585 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hvis du ikke allerede får vores nyhedsbrev, har du her muligheden for at tilmelde dig.

Vi udsender 1 gang om ugen, så vi kommer ikke til at spamme din mailboks.

Vi holder dine data private, og deler dem ikke med tredjepart