Fra den 13. oktober bliver det for første gang muligt at købe Googles smartphone, Pixel, i danske butikker. Seks år efter lanceringen af den første Pixel får Google dansk telefondebut i form af de spritnye Pixel 7 Pro og Pixel 7, som begge lige er blevet annonceret, samt Pixel 6a, der kom på markedet i foråret.
Fælles for Pixel 7 og Pixel 7 Pro er, at de drives af Googles nyeste chip, Tensor G2, som via machine learning skulle gøre telefonens navigation lynhurtig og effektiv. Pixel-telefonerne er blevet optimeret så der kommer nye niveauer af optisk zoom, ligesom de eksempelvis har Magic Eraser, hvor du ved hjælp af kunstig intelligens kan fjerne forstyrrende elementer fra billeder. Derudover har telefonerne en ekstra sikkerhedschip, Titan M2, der giver den højest mulige sikkerhed.
Lidt om modellerne
- Topmodellen Pixel 7 Pro har en 6,7″ QHD+ OLED-skærm, 12 GB hukommelse og enten 128 eller 256 GB lagerplads og op til 72 timers batteritid. Det primære kamerasystem består af tre linser, som i samspil tilbyder 10x optisk zoom og Superzoom – en teknologi, der gør 30x digitalt zoom mulig.
Med funktionen Skarpere billede kan kameraet desuden selv kompensere for rystelser i billedet og stille skarpt, og så sikrer Mørkelinse, at du kan tage skarpe og tydelige billeder selv ved meget lav belysning.
Pixel 7 Pro er bygget i 100 procent genanvendt aluminium og fås i farverne Obsidian (dybsort), Hazel (hasselgrøn) og Snow (snehvid).
- Pixel 7 har en 6,3″ OLED-skærm med FHD+-opløsning. Den gemmer på 8 GB hukommelse, har enten 128 eller 256 GB lagerplads, og med Ekstrem batterisparefunktion kan du klemme op til 72 timer ud af batteriet.
Det bagudrettede dual-kamera på 50MP har 2x optisk zoom og kan optage videoer i 4K med 60 billeder i sekundet. Ligesom Pixel 7 Pro er den bygget i 100 procent genanvendt aluminium, og så fås den i farverne Obsidian (dybsort), Lemongrass (citrongræs) og Snow (snehvid).
- Pixel 6a er den mest budgetvenlige af de tre telefoner, og den drives af første generation af Googles Tensor-chip. På trods af prisen er det en hurtig telefon med op til 72 timers batteritid og et 12MP dual-kamera, der kan optage videoer i 4K-opløsning og med op til 60 billeder i sekundet. Telefonen byder på en 6,1″ skærm, rummer 6 GB hukommelse og har 128 GB lagerplads. Pixel 6a fås i farverne Charcoal (gråsort), Chalk (kridthvid) og Sage (salviegrøn).
- Endelig lancerer Google høretelefonerne Pixel Buds og Pixel Buds Pro, som er bygget til at spille sammen med Pixel-telefonerne. De er bygget på en 6-core audio chip og har bl.a. aktiv støjreducering. Fordi ingen ører er helt ens, og høretelefoner derfor ikke altid passer, har Pixel Buds Pro skabt det såkaldte Silent Seal, som tilpasser sig ørets form for at skabe den optimale lyd. De har op til 11 timers lyttetid og fås i farverne Charcoal (gråsort) og Fog (lys grå).