Guide: Sådan vælger du den rigtige skærm

Næste gang du skal købe en ny skærm til din computer, er der et par ting du bør overveje. Skærmfabrikanten MMD kommer her med et par gode råd til hvad du skal kigge efter når du skal bruge en ny skærm

Der er en lang række forskellige mærker af skærme du kan vælge imellem. Men når vi kigge bort fra mærker, hvor personlige præferencer spiller ind, så er der også en række funktioner som du bør kigge efter, og derved vælge hvad der er vigtigt for dig.

  • Ryg- og nakkesmerter: For at undgå fysisk ubehag og for at gøre tiden foran skærmen mere behagelig, er ergonomiske funktioner, der kan understøtte en god kropsholdning, en vigtig funktion at holde for øje når der skal vælges skærm.
  • En fod der kan justeres i højden er et godt sted at starte. Højden fra skærmens nederste kant og ned til bordet har betydning for den komfort man kan opleve ved læsning. En justerbarfod gør det muligt at indstille skærmen, så den sidder rigtig i forhold til dit synsfelt.
  • Trætte øjne: Hvem har ikke oplevet at øjnene kan blive trætte efter mange timer foran skærmen? Derfor er det næste skridt mod et godt arbejdsmiljø, at reducere de udmattende effekter ved dårligt lys og potentielt skadeligt kortbølget blåt lys.
  • Flicker-free teknologi regulerer lys og reducerer flimmer for en mere behagelig visning. På grund af den måde hvorpå lyset styres på skærme med LED-baggrundslys, kan nogle brugere opleve flimmer på skærmen hvilket hurtigt fører til træthed i øjnene. “Flicker-free” teknologien er en løsning der kontrollerer lyset for at give mere visuel komfort. En anden funktion der kan hjælpe til at gøre læsning på skærmen mere behageligt er EasyRead mode, der giver en papirlignende læseoplevelse.

[yuzo_related]


  • Rodede kabler: For mange kabler og for få porte til at forbinde dem er ofte til stor irritation for folk der arbejder ved et skrivebord. Disse funktioner kan hjælpe til at få styr på rodet:
  • Usb-c er særligt velegnet til brugere af bærbare enheder. Det gør skærmen til en hub, der gør det muligt at få mere ud af begrænsede tilslutningsmuligheder og gør det let sidde ved forskellige arbejdsstationer. Usb-c giver mulighed for at tilslutte eksterne enheder til skærmen og behøver kun et enkelt SuperSpeed Usb-kabel til at afspille video, lyd og for tilslutning til internet og intranet.
  • Flere skærme øger produktiviteten og gør multitasking let. Skærme der understøtter Daisy Chaining, hjælper også til at gøre systemopsætningen mindre kompliceret. Ved denne opsætning, kan en række skærme forbindes via et enkelt DisplayPort kabel.
  • Ikke sikre webkameraer: Webkameraer er en hurtig og simpel måde at holde kontakten med kollegaer og arbejdspartnere verden over. Men de udgør også en risiko: Ethvert webkamera er et vindue ind i din virksomhed, som kan bruges til at få uautoriseret adgang, hvis det brydes af hackere. Pop-up webkameraer giver alle fordelene med en minimal risiko: webkameraet kommer frem når det skal bruges til møder, og skjules igen når det ikke er i brug.
  • Miljømæssige aspekter: Flere og flere forbrugere ønsker at træffe grønne valg når de køber ny teknologi.
  • Vælger man en skærm med eco-friendly teknologier, minimerer man CO2 og andre effekter på miljøet.
  • Kviksølv er en af de mest giftige stoffer i naturen, som både påvirker mennesker og dyr. Vælg en kviksølvfri-skærm for at mindske dine enheders miljøpåvirkning.
About Lars Bennetzen 3837 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?