Kunstig intelligens til støvsugerrobotten

Nu lancerer iRobot mulighed for brugerdefineret rengøring med deres nye robotplatform, der - som så meget andet - har fået kunstig intelligens.

iRobot, som du nok bedst kender fra Roomba-støvsugeren, har lancret deres iRobot Genius Home Intelligence, en robotplatform, der giver masser af nye digitale muligheder omkring rengøring med produkter der er tilsluttet WiFi, fx Roomba robotstøvsuger og Braava Jet robotgulvmoppen.

Det nye system giver dig mulighed for at give dine husholdningsrobotter dit personlige præg, og dermed også tage højde for dine egne rutiner, særpræg i dit hjem, og en del mere.

iRobot Genius interface er en nydesignet iRobot Home App, som tager dig langt ud over standard app-kontrol for at give dig et personligt og brugervenligt kontrol- og kommandocenter. Appen, der fungerer med alle Wi-Fi-tilsluttede iRobot-produkter, understøtter rengøring baseret på dine vaner og personlige præferencer, hvilket muliggør en smartere og mere effektiv rengøringsoplevelse. Det giver ydermere større indsigt i robottens rengøringsydelse.

Den nye platform gør det fx muligt at sende din robot afsted for at gøre rent lige når det er nødvendigt ved at bruge noget iRobot kalder for Clean Zones.

Ved hjælp af kunstig intelligens bruger Roomba i7/i7+ og s9/s9+ robotstøvsugerne samt Braava jet m6 robotgulvmoppen maskinlæring til automatisk at opdage og proaktivt foreslå Clean Zones omkring specifikke objekter, såsom sofaer, borde og køkkenbordet.

Du er ydermere i stand til at tilpasse dit Smart Map ved at udpege dine egne Clean Zones. Dette muliggør målrettet rengøring i bestemte områder eller omkring genstande, hvor der ofte bliver beskidt. Brug blot appen eller giv en besked til stemmeassistenten, “Roomba, støvsug rundt om sofaen,” og Roomba ved præcis, hvor den skal hen.

Rengøring når du ønsker det

Med iRobot Genius lærer Roomba-robotstøvsugere og Braava jet robotgulvmoppen dine foretrukne rengøringsrutiner at kende og kan med den viden give dig nye funktioner som fx:

  • Begivenhedsbaserede automatiseringer, der lader robotten vide, hvornår det ideelle tidspunkt er at starte eller stoppe rengøring, baseret på påmindelser defineret af dig. Uanset om du er på farten, på arbejde eller ude at gå en tur, kan iRobot Home-appen bruge placeringsbaserede tjenester som Life360 eller modtage påmindelser fra smart home-enheder, som f.eks. August Wi-Fi Smart Lock, for at vide hvornår du er væk, og derfor begynde rengøringen.
    På samme måde kan robotten stoppe rengøringen, når du vender tilbage. Disse automatiseringer kan opsættes direkte i iRobot Home-appen.
  • Anbefalede rengøringsplaner baseres på dine mere almindelige rengøringsmønstre som rengøring f.eks. mandag formiddag. Roomba i7/i7+ og s9/s9+ robotstøvsugere og Braava jet m6 robotgulvmoppen kan også tilbyde rumspecifikke anbefalinger som at støvsuge stuen fredag aften, eller i spisestuen og køkkenet efter måltider.
  • Favoritter giver dig muligheden for hurtigt at oprette og få adgang til dine egne forudindstillede rengøringsrutiner. Opret favoritter som “Efter middagen”, der instruerer robotten i at rengøre spisestuen og gulvet foran køkkenvasken. Eller “Sengetid” for at rengøre legerummet og stuegulvet. Eller “Overalt” for at rengøre hele hjemmet.

Rengøring efter dine behov

  • Wi-Fi-tilsluttede Roomba-robotstøvsugere og Braava jet robotgulvmoppen bliver kontinuerligt smartere, og lærer dine rengøringspræferencer at kende, så de forstår, hvordan du vil have rengjort dit hjem. Ny intelligens betyder også, at iRobot-produkter kan tage skridtet videre, ud over basal planlægning, for at låse op for nye lokalbaserede og smart home-enhedsintegrationer.
  • Nye anbefalede Adgang forbudt-zoner giver meget mere end blot muligheden for manuel oprettelse af Adgang forbudt-zoner. Roomba i7/i7+ og s9/s9+ robotstøvsugere og Braava jet m6 robotgulvmoppen kan automatisk lære at undgå problemer, og derved anbefale dig specifikke Adgang forbudt-zoner.
  • Sæsonbetonede anbefalinger tilbyder personlige forslag til automatisk planlægning af rengøring eller foreslå tidspunkter, hvor dit hjem muligvis har brug for hyppigere rengøring, f.eks. når dine kæledyr fælder meget eller i allergisæsonen.
  • Brugerdefineret rengøring og den nye iRobot Home-app vil være tilgængelige for kunder over hele verden via en softwareopdatering, der frigives den 25. august 2020.
About Lars Bennetzen 4127 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?