Nyheder

Google går et skridt videre med AI

Ifølge en pressemeddelelse kombinerer Bard alverdens viden fra internettet med intelligensen og kreativiteten fra Googles sprogmodeller. På den baggrund kan den fx hjælpe med at forklare nye opdagelser fra NASAs James Webb-teleskop til en 9-årig – eller lære om de bedste angribere i fodbold netop nu og give forslag til træningsøvelser. Lanceringen bliver i første omgang en ‘light’ udgave af LaMDA, fordi denne mindre model kræver markant mindre computerkraft, og dermed nemmere kan udrulles til flere brugere. Det giver mere feedback fra brugerne, hvilket i kombination med interne test sikrer, at Bards svar lever op til en høj tærskel for kvalitet, sikkerhed og grundighed.  AI kan komme milliarder til gode Kunstig intelligens er allerede i dag en integreret del af de fleste af Googles produkter, og den spiller en rolle i alt fra at spotte livstruende sygdomme tidligt til at give mennesker adgang til information på deres eget modersmål. Hver eneste dag bliver regnekraften større og mulighederne flere, og det åbner for løsninger, der kan komme milliarder af mennesker til gode. Eksempelvis nye måder at finde information i alt fra sprog, billeder, video og lyd. Historisk set har brugerne primært besøgt Google for at få svar på faktuelle spørgsmål som “hvor mange tangenter har et klaver?” Spørgsmålene bliver dog i stigende grad mere og mere komplekse, som eksempelvis “er det sværest at lære at spille klaver eller guitar, og hvor meget øvelse kræver hver af dem?”  Inden længe vil der i Googles søgemaskine være features, som dissekerer kompleks information og …. (læs mere her)
Nyheder

Scan din hud med ny app og hold styr dit helbred

Skinchange.ai er den første og indtil videre eneste app, der ved brug af AI (kunstig intelligens) sammenligner billeder af samme hudområde og fortæller brugeren, hvor den ser ændringer imellem to billeder. Skinchange.ai er henvendt til privatpersoner, der ønsker et ekstra sæt ’øjne’ på deres hud for at finde forandringer og søge læge, hvis der viser sig forandringer, som kræver en grundigere undersøgelse eksempelvis for celleforandringer. Men app’en henvender sig også til hudlæger, der kan bruge den til at holde øje med patienternes hud baseret på en faktuel sammenligning med tidligere fotos. På sigt kan app’en desuden give øget viden om hudkræft via de store datamængder, som opsamles og lagres, og dermed gøre app’en endnu bedre. Det handler om fakta Skinchange.ai er stiftet af Brian Vangsgaard, der selv har haft hudkræft og derfor kender til de udfordringer, der ligger i at holde øje med sin hud. “Hudkræft er en meget udbredt kræftform i Danmark. Der er mellem 18-19.000 tilfælde af almindelig hudkræft om året, og ca. 2.500 personer får konstateret modermærkekræft i Danmark hvert år. Langt de fleste af disse tilfælde kan standses og helbredes, hvis de opdages i tide. Men mange mennesker – måske mest os mænd – går først til lægen, når det er for sent. En app på mobilen gør det let selv at holde øje med forandringer i huden. Jeg har selv oplevet, at besøget hos lægen giver en bedre oplevelse af tryghed, når man faktuelt kan se, at for eksempel et modermærke har forandret sig. Omvendt …. (læs mere her)
Bronze

TEST: Effektiv og smart tandbørstning

Jeg har brugt elektriske tandbørste i rigtig mange år, og der er ingen tvivl om, at ikke alle tandbørste er skabt lige. De to nye tandbørste fra Oral-B, Pro 3 3000 og iO-Serie 6, er to meget forskellige tandbørster til to forskellige priser, men begge er et kæmpe skridt frem i forhold til tidligere tandbørster jeg har prøvet. Den mindst af de to tandbørste, Oral-B Pro 3 – 3000 mindre i første omgang relativ meget om de klassiske tandbørste fra producenten. Men designet er ændret en anelse, så den ligger lidt bedre i hånden, og den er ikke så glat længere, hvilket gør det lettere at holde den i hånden under tandbørstning. Herudover har Oral-B indført en tryksensor, der virker uanset hvordan du vinkler tandbørsten. Hvis du trykker for hårdt under tandbørstningen, så får du med det samme et rødt advarselslys, der forsvinder så snart du gør trykket mindre. Det virkede forbløffende godt, og jeg blev markant bedre til ikke at trykke for hårdt med min tandbørste – noget jeg er sikker på at min tandlæge vil sætte pris på. Oral-B siger selv, at den fjerner op mod 100% mere plan end en manuel tandbørste. Det skal jeg ikke udtale mig om, for det er umuligt at måle. Men hvis jeg kunne konstatere var, at mine tænder føltes markant glattere end ved min forgående tandbørste, og det var en superfed følelse. Der er dog også ting ved Oral-B Pro 3 – 3000 jeg ikke er så glad for, og det …. (læs mere her)
Nyheder

Danskerne tror ikke på kunstig intelligens

Kunstig intelligens er allerede en del af vores hverdag. Digitale (stemme)assistenter som Siri fra Apple eller Alexa fra Amazon er gode eksempler på dette. Men hvordan ser forbrugere over hele verden på denne teknologiske udvikling? Den mest udbredte følelse i forbindelse med kunstig intelligens er at ’være skeptisk’ på tværs af 17 undersøgte markeder. 28% er således skeptiske over for kunstig intelligens. De mest skeptiske er tyskerne (40%) samt briterne og amerikanerne (39%). Indonesere er de mindst tilbøjelige til at sige, at de er skeptiske over for kunstig intelligens (9%). At være skeptisk er også den mest udbredte følelse i Danmark, hvor 35% er skeptiske overfor kunstig intelligens. 45% af danskerne mener også, at vi skal være opmærksomme på udviklingen, så det ikke løber løbsk. Særligt befolkningen over 55 år deler denne opfattelse (48%). 34% ad danskerne ser til gengæld kunstig intelligens som et naturligt skridt i den teknologiske udvikling.  Store regionale forskelle Accept af kunstig intelligens er den næst mest udbredte følelse globalt, idet det nævnes af 23% af respondenterne på de 17 markeder. Befolkningen i Mexico (39%), Hong Kong (36%), Indien (33%) er mest tilbøjelige til at sige, at de accepterer kunstig intelligens. Accept af kunstig intelligens er mindst udbredt i Frankrig (7%). Også Danmark ligger under det globale gennemsnit. 18% af danskerne føler accept og en tilsvarende andel spænding i forbindelse med kunstig intelligens. Om undersøgelsen Undersøgelsen er baseret på data fra YouGov BrandIndex og YouGov Profiles samt en dybdegående undersøgelse. Alt i alt gennemførte vi over …. (læs mere her)
Business

Let at misbruge AI til at sprede misinformation

Analytikere fra F-Secures Artificial Intelligence Center of Excellence har netop gennemført en række undersøgelser med det formål at lære, hvordan simple manipulationsteknikker af kunstig intelligens kan påvirke sociale mediers anbefalinger til brugerne. Systemer, der genererer anbefalinger på baggrund af kunstig intelligens, benyttes af mange onlinetjenester, herunder søgemaskiner, netbutikker, streamingtjenester og sociale medier. Den stigende brug af kunstig intelligens har dog også vakt bekymring over, om teknologierne kan misbruges til at sprede misinformation og konspirationsteorier. Twitter og andre sociale netværk er blevet en kampplads, hvor forskellige brugere og grupperinger forsøger at drive forskellige budskaber frem. Det sker blandt andet via almindelige diskussioner og reklamer men også gennem beskeder, der kun har til formål at underminere og fjerne tilliden til reel information. Ved at undersøge hvordan disse internetkrigere kan manipulere kunstig intelligens, kan vi se begrænsningerne af kunstig intelligens, og hvordan vi kan forbedre teknologien i fremtiden . Andy Patel, analytiker hos F-Secure En undersøgelse fra PEW Research Center i 2020 viser, at hele 53 procent af alle amerikanere får nyheder fra sociale medier. Desuden fortæller respondenterne mellem 18 og 29 år i samme undersøgelse, at sociale medier er deres primære kilde til nyheder. Desværre kan det være en potentiel faldgrube at stole på nyheder udelukkende fra sociale medier. Således viser en undersøgelse fra 2018, at Twitter-beskeder med falske postulater har 70 procent større chance for at blive retweetet. Simpel metode kan påvirke anbefalinger fra AI I F-Secures undersøgelse samlede analytikerne data fra Twitter og brugte dem til at træne samarbejdsfiltreringsmodeller, der …. (læs mere her)