Logitech introducerer nye opdateringer og produkter, der hjælper dig med dine præsentationer

Opgradér dine evner til at holde oplæg med softwareopdateringer til både Spotlight fjernbetjeningen og den helt nye R500 laserfjernbetjening

Logitech har lige opdateret linjen af fjernbetjeninger til præsentationer. Det gør de med en række softwareopdateringer til Logitech Spotlight Presentation Remote og en helt ny Logitech R500 Laser Presentation Remote, en enkel, pålidelig og problemfri fjernbetjening for bedre præsentationer overalt.

Da Spotlight Presentation Remote blev sendt på markedet sidste år, satte den nye standarder for fjernbetjeninger til præsentationer. Den gav dig mulighed for at fremhæve og forstørre indholdet på skærmen, således at du får nemmere ved at understrege dine pointer.

Med opdateringerne til Spotlight-softwaren og udgivelsen af R500 Laser Presentation Remote udbygger Logitech deres vision om at hjælpe folk til at blive bedre – og mere selvsikre – når de holder oplæg. Det gør de ved at styrke dem med redskaber, der får dem til at virke mere professionelle foran et publikum.

Spotlight fjernbetjeningen er unik, eftersom den digitale pegepind både virker på TV/LED-skærme, til online web-møder samt på opsætninger med flere skærme, plus at den naturligvis også virker på traditionelle projektorlærreder.

Den kan derudover “parre sig” med Logitech Presentation App, og den seneste softwareopdatering til denne beriger oplægsholderen på følgende måde:

  • Frys highlight: Bevæg et oplyst område på skærmen fra et sted og videre hen til det sted, du ønsker, og lad det ”hænge” der, mens du taler videre.
  • Flere muligheder for at tilpasse med timere: Sæt timeren, så det passer med lige præcis dit oplæg. Få vibrations-alarm med intervaller, eller sæt timeren til at vibrere på et specifikt tidspunkt, hvis du holder en forelæsning eller underviser.

Den nye Logitech R500 Laser Presentation Remote er specielt gode til oplæg af den mere fysiske slags, hvor du anvender projektorlærred, brochurer eller 3D-modeller. Den lader dig lave oplæg uden at anstrenge dig fra en distance på op til 20 meter væk, uanset om du er i et småt eller et stort mødelokale, og inkluderer en rød laserpointer, der er meget nem at bruge. Du forbinder R500 til din computer via enten en USB-receiver eller Bluetooth Low Energy-teknologi, og er kompatibel med Windows, Mac OS, iOS og Android.

Den er dertil konturformet, således at den passer ind i din håndflade, og har en blød gummioverflade samt teksturerede knapper, der giver alle håndstørrelser et komfortabelt og sikkert greb.

Pris og tilgængelighed

Logitech Presentation App opdateringen til Spotlight er tilgængelig fra i dag som gratis download via dette link.

R500 forventes tilgængelig i løbet af juni 2018 til en forventet udsalgspris på 429 kroner.

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (3335 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?