Mad Max på syre!

Tilhører du den moraliserende og politisk korrekte elite, der pakker tankegods og udtalelser ind i hensyn og bløde formuleringer, vil du kun blive stødt, hvis du indsætter Borderlands: The Handsome Collection i din maskine.

For samlingen byder på punkersyre i golde miljøer, der får selveste George Miller til at bryde ud i latter og fryd, eftersom Millers egen Mad Max har været en dominerende inspirationskilde til alle tre Borderlands-spil. Er du familiær med Mad Max, ved du også, at sproget er ligeså vulgært som udklædningerne og behandlingen af medmenneskerne, der går op i flammer, blyregn og eksplosive skyer. Har du ikke fløjlshandsker på, men nærmere tungen hængende ud af mundvigen, når du spiller syrede spil, bør du atter forberede dig på tungetørke.

Borderlands-spillene bruger meget tid på våben, og derfor er det vigtigt, at du bruger tiden, når du ikke pløkker Mad Max-inspirerede syrepsykopater, til at plyndre de faldne for penge, medicin og ammunition. Eller du skal bruge tiden på at tømme skabe, mobile toiletter og kasser for ammunition – det er nærmest obligatorisk, hvis du vil overleve. For du bruger mange patroner, granater og raketter. Sjældent gennemfører du en mission uden at have tømt dit arsenal for et tusindtal af patroner. Borderlands mangler ikke action.

Således kan gameplayet opsummeres til skyd, led efter genstande og køb våben. Jo, du kan desuden købe våben og andre genstande, der gør kampene lettere for dig, ligesom du kan opgradere dine figurs krigeregenskaber, men Borderlands forbliver stadig lettere overfladisk. Spillet har en lang, men pædagogisk indlæringsperiode, hvor dine fjender i de første 5-10 timer er umådeligt stupide – de agerer nærmest som stillestående målskiver. Når du gennemført en række hovedmissioner, begynder fjenderne at blive større, listigere og hurtigere, og det er her, udfordringen så småt begynder – indtil da er gameplayet lettere trivielt.

Hvad redder gameplayet fra komplet kedsomhed er den allerede omtalte skæve vinkel. Spillenes skævhed er så fantastisk, at du bare vil følge spillene til ende. For Borderlands har også mange sidemissioner, du frit kan vælge som supplement til hovedhistorien. Ved at bruge timer, dage, ja sågar uger på sidemissionerne får du flere syrede våben, og det er ren underholdning at pløkke en punker med outreret krigsmaling med en specialdesignet riffel, der sender 10000 volt igennem kroppen på ham, mens han hyler efter sin moaaaar – kom i kontakt med din indre sadist.

Spillets humor er også limen, der klistrer dig til controlleren i ugevis. I begge spil er du tvunget til at følge robotten, Claptrap. Hils på verdens mest irriterende og talende blikdåse på et hjul! Hvad Claptrap ikke bliver udsat for – og hvad han ikke gør for at fortjene behandlingen! Hans stemme alene… Og når han synger…

Fænomenet Claptrap byder på ekstatisk humor, når han behandler en tydelig mereværdig spiller som sin håndlanger i Borderlands 2. Claptrap vil gerne være venner med de fjendtlige psykiske tilfælde, der til gengæld afbrænder ham, udsætter ham for elektrochok, sparker til ham mens han ligger ned, hiver øjet ud på ham og meget andet godt. Samtidig er den kære, uheldige robot så provokerende, at hans ynkelige bønner om hjælp virker underholdende. At du vælger at følge Claptrap skyldes en løjerlig kombination af selvmasochisme og robotsadisme.

Fryd for øje og øre

Borderlands: The Handsome Collection byder ikke på mange opgraderinger i forhold til de oprindelige udgaver til PlayStation 3 og Xbox 360. Det er faktisk kun grafikken, der har fået et løft, men her står alting skarpere, og billedet kører flydende med 60 billeder i sekundet, når du spiller singleplayer – også når der er heftige skudscener med masser af fjender.

Borderlands-spillene indeholder et utal af voldsomme scener med blodsprøjt og lemlæstelse af både mennesker, monstre og robotter. Alligevel sidder du ikke med opkastfornemmelser hver femte minut, fordi grafikken, traditionen tro, er baseret på tegneseriestilen, hvilket gør alting endnu mere imaginært og harmløst. Tegneseriestilen er utrolig velvalgt, fordi spillene bliver endnu mere psykedeliske at opleve, når du traver gennem ødemarker, mens yeti-lignende uhyrer kaster kampesten efter dig. Eller når du bevæger dig ind i forfaldne landsbyer, hvor lig af malede punkere er neglet til et stykke træ for at hilse ubudne gæster velkommen.

Spillenes lydside bidrager i stor stil til din lyst til at gennemføre dem. Ejer du et surround sound anlæg, bliver du grebet af, hvor effektfuld og detaljeret et lydbillede, spillene byder på. Vi bliver især betaget af lydoplevelserne, da vi bevæger os ind i en stor betonkuppel, hvor vi støder på en mindre hær af steroidebamser bevæbnet med haglgeværer. Skudsavlerne får hele rummet til at runge, mens strømmen af vand og hånende kommentarer konkurrerer om højttalernes kraft.

Endelig er der alle dialogerne, monologerne og one-linerne i begge Borderlands-spil, der er sprængfyldte med humor, filmreferencer og groteske øjeblikke. Historien i begge spil er tynd og intetsigende, men replikkerne giver den liv og masser af latterfyldte øjeblikke. Alle stemmer og replikker kører på overdrevet, hvilket bidrager markant til spillenes stil. Og selv om Claptrap er en royal smerte i ”siddemusklen”, når han taler med sin skingre stemme, er der også noget charme over hans kiksede forsøg på at være smart og alvidende. Det er disse øjeblikke, der gør Borderlands-spillene værd at opleve.

Rig på indhold

Har du ikke spillene Borderlands 2 eller Borderlands: The Pre-Sequal, har du en rig mulighed for at opleve begge spil med alt DLC, hvilket giver dig flere ugers underholdning – såfremt du også går på opdagelse i sidemissionerne. Vi har set Borderlands: The Handsome Collection til kr. 425 til Xbox One og kr. 439 til PlayStation 4, og det er en fantastisk pris – underholdningsværdien taget i betragtning.