Motorola one action har en speciel funktion – den kan nemlig optage film i liggende format, mens du holder telefonen lodret, det er altså lidt spændende.
Telefonen drives af kunstig intelligens (AI) og er desuden Motorolas første med tredobbelte kamerasystem.
Tre kameraer
Motorola one actions tredobbelte kamerafunktion har en ultravidvinkel på 117°, og en kombination af hardware- og softwareinnovation der gør det muligt at indspille i ultrabredt format, mens telefonen holdes lodret.
Når telefonen efterfølgende holdes vandret, genskabes filmen i fuldskærmsvisning. Derudover leverer 2.0 μm Quad Pixel-teknikken fire gange højere lysfølsomhed, så du får skarpere og lysere indspilninger i alle situationer.
Hovedkameraet med 12 MP har autofokus med faseregistrering (PDAF), som sætter motivet i fokus, mens 1,25 μm pixels og en f/1,8-blænde er med til at lukke mere lys ind og give dig endnu lysere billeder.
Kameraet med 5 MP-dybdekamera gør det nemt at skabe billeder med et naturligt sløret udseende og gå tilbage og justere intensiteten eller fokusområdet, efter at billedet er taget, så du får det perfekte portræt. Derudover har telefonen moto AI-funktioner såsom shot optimization, smart composition og auto smile capture(4), som gør det nemt at tage gode billeder.
En filmisk oplevelse
Displayet strækker sig fra kant til kant med en 6,3” CinemaVision-skærm i Full HD+ og 21:9-format, som gør kameraet i stand til at filme og tage billeder i ultrabredt format. 21:9-billedformatet på motorola one action gør også telefonen behagelig at holde i én hånd, mens du scroller gennem indhold.
Skabt til at være smart
Motorola one action er udstyret med avancerede kamerafunktioner, som drives af deep learning ved hjælp af en ottekernet processor. Telefonen har en intern hukommelse på 128 GB, så der er ikke den store risiko for, at du løber tør for plads til dine billeder, men hvis det skulle knibe, kan du tilføje yderligere 512 GB i form af et microSD-kort.
Stort batteri
Takket være det 3500 mAh store batteri kan motorola one action klare sig hele dagen på en enkelt opladning. Batteriet gør det muligt at se op til 11 timers film eller høre musik i 47 timer – og den kan stå på standby i 6,5 dag, hvis det skulle blive nødvendigt.
Nyt fra Google
Motorola fortsætter sit samarbejde med Google for at kunne levere en god softwareoplevelse med månedlige sikkerhedsopdateringer i 3 år, et opdateret styresystem og en enkel brugergrænseflade i form af Android One.
Pris og tilgængelighed
Motorola one action fås i farverne Denim Blue og Pearl White. I Danmark kan mobilen købes fra den 30. august til en vejledende udsalgspris på 1.999 kroner.
Du kan læse mere om den nye smartphone her.