Motos g7-familie har fået vokseværk

Der kommer fire nye modeller i moto g-familien: moto g7 plus, moto g7, moto g7 power og moto g7 play. Hver har sit eget fokus på funktionalitet

Overordnet set har den syvende generation bedre kameraer, batteritid, processorer og skærme end nogensinde.

moto g7 plus: Stabil billedkvalitet.

Den nye moto g7 plus er udstyret med klassens bedste kamerateknik, så en smule rystelser eller dårlige lysforhold ikke skulle påvirke det endelige resultat. Det sikres ved hjælp af et dobbelt kamerasystem med 16 MP opløsning i kombination med optisk billedstabilisering.

Derudover bidrager en AI med funktioner som Smart Composition og Auto-Smile Capture, som gør det nemmere at fange vigtige øjeblikke.

Takket være det 27 W stærke TurboPower-system kan batteriet lades med strøm til 12 timers brug på kun 15 minutter. Smartphonens hjerte er den ottekernede Qualcomm Snapdragon 636-processor, som gør moto g7 plus til det hurtigste medlem i moto g-familien.

Den 6,2” Max Vision-skærm i Full HD+-opløsning er indrammet i det nye ”u-design”. Lyden leveres gennem Dolby AudioTM-klassificerede stereohøjttalere.

moto g7: Enkelt at være kreativ

Den nye moto g7 er designet til at gøre det enkelt at fange, skabe og dele kreativt indhold. Video og billeder vises på den 6,2” Max Vision-skærm i Mac-design med Full HD+-opløsning.

Det dobbelte kamerasystem på 12 MP gør det muligt at tilføje slørede effekter, baggrundsfarver, Auto-Smile capture og Google Lens TM.

Processoren er en ottekernet Qualcomm Snapdragon 632 mobil platfom2, som gør g7 50 % hurtigere end den foregående generation og i stand til at håndtere selv de mest krævende kreative opgaver.

Med TurboPower-opladning får du batteri til hele dagen. Det opdaterede design er omkranset af Gorilla Glass.

moto g7 power: Enormt batteri

Det seneste tilskud i moto g-familien er moto g7 power, som er udviklet specifikt til at råde bod på et af de største irritationsmomenter for brugere over hele verden: utilstrækkelig batteritid. moto g7 power har et batteri på 5.000 mAh, hvilket er branchens største.

Dermed kan den bruges til både arbejde og spil i op til 60 timer på én enkelt opladning. Takket være TurboPower-opladningen får du flere timers batteritid med få minutters opladning.

Skærmen er en 6,2” Max Vision med HD+-opløsning. Processoren er en ottekernet Qualcomm Snapdragon 632 på 1,8 GHz, som sikrer lynhurtig respons.

moto g7 play: Kraftfuld ydeevne

Den nye moto g7 play er en kraftfuld smartphone, som reagerer lynhurtigt. Den ottekernede Qualcomm Snapdragon 632-processor gør moto g7 play 60 % hurtigere end sin forgænger.

Den lidt mere kompakte model har en ultrabred 5,7” Max Vision HD+-skærm i 19: 9-format.

Bagsidekameraet med 13 MP opløsning, PDAF og en blændeforsinkelse lig nul gør det nemt at fange de magiske øjeblikke.

Unikke Moto Experiences

Den seneste generation moto g-smartphones har stadig de populære Moto Experiences. En nyhed i moto g-familien er One Button Nav-funktionen, som erstatter navigationsknapperne med en enkel bjælke på skærmen.

I kombination med Android 9.0 Pie fungerer hvert eneste swipe og tryk bedre end nogensinde. Three Finger Screenshot gør det enklere at tage screenshots, som er større end det, der vises på skærmen, og redigere dem med det samme.

Tilgængelighed og pris:

  • Moto g7 plus er tilgængelig i Danmark fra udvalgte forhandlere og koster fra 2.499 kroner. Læs mere på https://www.motorola.com/dk/home
  • Moto g7 er tilgængelig i Danmark fra udvalgte forhandlere og koster fra 1.999 kroner. Læs mere på https://www.motorola.com/dk/home
  • Moto g7 power er tilgængelig i Danmark fra Elgiganten og koster fra 1.799 kroner. Læs mere på https://www.motorola.com/dk/home
  • Moto g7 play er tilgængelig i Danmark fra udvalgte forhandlere og koster fra 1.199 DKK. Læs mere på https://www.motorola.com/dk/home

Læs også:

Nye smartphones fra Samsung i glas og metal: Galax... I går præsenterede Samsung deres nye flagskibstelefoner Galaxy S6 og Galaxy S6 edge under World Mobile Congress. De er udformet i gode materialer og u...
Huawei lancerer ny smartphone i P-serien med længe... Mobilproducenten Huawei skyder det nye år i gang med en ny smartphone. Huawei P Smart 2019, der er det nyeste skud på stammen i P-serien, er udstyret ...

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (2093 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?