Samarbejde kan være svært, ikke mindst i tider, hvor de ofte sker på tværs af tidszoner, landegrænser og kontorer. Derfor findes der en række forskellige apps til at hjælpe her, og nu har Apple så lige lanceret en ny, gratis, app til det formål.
Navnet er Freeform, og den kommer automatisk med den nyeste version af iOS, iPadOS og macOS. Hvis du ikke har den nyeste version, så kræver det så også en opgradering at få fat i FreeForm – det slipper du ikke for.
FreeForm kan hjælpe dig med at organisere indhold, og lave et virtuelt layout af dine tanker på et fleksibelt lærred. På den måde kan FreeForm give dig mulighed for at se, dele og samarbejde på et sted, uden at spekulere på layout eller sidestørrelse.
FreeForm kalder det siderne for ‘Tavler’ og på dem kan du tilføje mange forskellige former for medier og tekst, og du kan altid se et ‘preview’ af dem uden at skulle forlade din tavle.
FreeForm er designet til samarbejde, og udover at du automatisk deler dem mellem alle dine æble-enheder, så kan du også dele med andre brugere i samme økosystem, så I kan arbejde sammen om et projekt eller opgave.
FreeForm er også udviklet til at du kan arbejde sammen med andre under et FaceTime-opkald, og alt du laver gemmes automatisk i iCloud.