Nye gamermikrofoner fra SteelSeries

SteelSeries har lige lanceret to nye mikrofoner til gameren, Alias og Alias Pro

Alias Pro. Foto: SteelSeries

De to nye mikrofoner er, ifølge SteelSeries, resultatet af mere end 20 års arbejde med design- og ingeniørekspertise.

De nye mikrofoner har en specialbygget kondensatorkapsel, der er tre gange større end standardmikrofonkapsler, som lover at opfange den enkelte gamers stemme uden problemer. SteelSeries lover også at mikrofonerne minimerer baggrundsstøj, via et optagemønster der sikrer, at mikrofonerne primært opfanger lyd forfra og fra siden.

Der medfølger et specialbygget stødbeslag, der absorberer vibrationer og giver gamere mulighed for at udtrykke sig under deres streams, uden at skulle spekulere på lydkvaliteten.

Der medfølger en softwarepakke, Sonar for Streamers, der skulle være et alt-i-et-lydstudie, og indeholde alt det en streamer har brug for, når det kommer til lydproduktion.

Der er en EQ med 10 uafhængige bånd, broadcast-presets, audio routing, finindstilling og mixing af lydniveauer samt ClearCast AI støjreduktion.

Alias og Alias Pro. Foto: SteelSeries

Alias-mikrofonen er en usb-mikrofon der leverer lyd i 24bit/48kHz, og har en femtrins LED-indikator der viser indgangssignalet og stemmens lydstyrke og som skifter et et rødt X, når mikrofonen er slået fra.

Alias Pro tilsluttes via XLR-forbindelsen, og kræver 48V phantom power og reducerer støj og interferens og leverer lyd i 24bit/48kHz. Denne mikrofon monteres på en boom-arm og sikrer dermed at der er masser af plads på skrivebordet.

Alias får en pris på 1.500 kroner, Alias Pro på 2.650 kroner og SteelSeries Boom Arm kommer til at koste omkring 750 kroner.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.