Blue lancerer ny usb-mikrofon: Yeti Nano

Blue udvider nu familien af populære USB-mikrofoner med en ny, kompakt skrivebordsmodel af deres topsælgende Yeti-mikrofon: Yeti Nano. Den nye model leverer Blues velkendte lydkvalitet og gør det nemt for fx youtubere, vloggere og podcastere at optage og streame lyd

Blue lancerer nu endnu en premium USB-mikrofon, Yeti Nano, udviklet til at optage lyd i studiekvalitet. Yeti Nano er en ideel mikrofon for fx youtubere, streamere og podcastere, men den er også velegnet til at bruge på kontoret til Skype og videokald. Yeti Nano er inspireret af Blues topsælgende Yeti – og præcis ligesom den klassiske Yeti, leverer Yeti Nano den velkendte Blue-lydkvalitet.

Yeti Nano er en såkaldt plug’n’play mikrofon, der gør det muligt at optage lyd direkte fra computeren, og med sit kompakte design og flotte finish vil den tage sig godt ud i ethvert “skrivebords-setup”. Kombineret med forsinkelsesfrit stik til høretelefoner samt volumenkontrol, muteknap og mulighed for at vælge optagemønster direkte på mikrofonen gør det Yeti Nano til et oplagt valg som hjemmestudie-mikrofon.

Legendarisk lyd i nyt design

Yeti Nano – der er lidt mindre og mere kompakt end Blues Yeti – leverer lyd, som var den optaget i et professionelt studie:

Yeti Nano har nemlig to proprietære kondensatormikrofon-kapsler, som er specialtunede til at gøre ens stemme exceptionel nærværende og detaljeret. Mikrofonen understøtter optagelse ved 24-bit/48kHz, og plug’n’play -funktionen understøtter en række forskellige software- og styresystemer, så Yeti Nano har brede anvendelsesmuligheder.

Fleksibilitet med to optagemønstre

Med Yeti Nano kan man via en kontrolknap på mikrofonen skifte mellem to forskellige optagemønstre. På den måde kan man vælge enten at optage enten fra én eller flere lydkilder på samme tid. I ‘cardioid mode’ optager Yeti Nano lyd direkte foran mikrofonen, hvilket er ideelt, hvis man optager podcast, streamer eller har et videokald alene, mens ‘omnidirektionel mode’ er velegnet til fx konferenceopkald, interviews eller podcasts med flere personer.

Første mikrofon med spritny Blue-app

Yeti Nano kommer med Blues nye app, Blue Sherpa, som gør det nemt og hurtigt at ændre mikrofonens indstillinger direkte fra ens computer. På den måde kan man – via softwaren – `mute´ og `unmute´, fintune forstærkningen og skifte optagemønster, så man får mest ud af sin mikrofon. Sherpa sørger også for at downloade nye firmware-opdateringer direkte til ens Nano, så den hele tiden er opdateret. Inden længe kommer Sherpa også til at fungere med alle øvrige USB-mikrofoner fra Blue.

Yeti Nano er udstyret med et indbygget metalstativ, så man nemt kan justere mikrofonens vinkel. Desuden er Yeti Nano kompatibel med Blues eget shockmount, Radius III, og mikrofonarmen Compass.

Priser og tilgængelighed

Yeti Nano kommer i fire farver: grå, klar blå, mineralrød og guld. Den grå version kan købes fra slutningen af august hos bl.a. Komplett. De øvrige farver kommer snart. Vejledende udsalgspris: 949 kr.

For mere information om Yeti Nano, besøg Bluedesigns.com/products/yeti-nano

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (2794 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hvis du ikke allerede får vores nyhedsbrev, har du her muligheden for at tilmelde dig.

Vi udsender 1 gang om ugen, så vi kommer ikke til at spamme din mailboks.

Vi holder dine data private, og deler dem ikke med tredjepart