De to nye modeller, 24G2SPU og 27G2SPU erstatter modellerne 24G2U og 27G2U, er udstyret med ergonomiske skærmfødder, der gør at du kan lave højde-, hældnings-, drejnings- og rotationsjusteringer. Begge har integreret 4-port usb-hub, så du kan tilslutte tastatur og mus direkte til skærmen, der forresten også har indbygget 2W højttalere.
De nye skærme har IPS-paneler der giver full HD-opløsning, og opdateringshastighed på 165Hz. Responstiden er på 1ms MPRT, hvilket, ifølge producenten, stort set eliminerer ghosting og skulle give skarpe sløringsfri billeder.
Designet er rammeløst på tre sider, hvilket skulle gøre det let at have flere skærme sat op ved siden af hinanden.
Der er også kommet to skærme mere fra AGON by AOC, 24G2SPAE og 27G2SPAE, der dog ikke har usb-hub og som har enklere skærmfødder. Det er samme panel der er i disse modeller, men de har ikke så mange funktioner som de to større modeller.
Alle fire skærme er udstyret med Game Color, Dial Point og LowBlue Mode når du skal game.
24G2SPU og 27G2SPU kommer på markedet enten i slutningen af marts eller starten af april, og priserne bliver på 1.849 kroner hhv. 2.199 kroner.
24G2SPAE og 27G2SPAE dukker op til juli og får priser på 1.799 kroner hhv. 1.999 kroner.