Nye mobiler fra Samsung

Samsung har netop præsenteret deres nye 2017-modeller, A5 og A3, der har fået et bedre kamera, skarpere skærm og længere batterilevetid

samsung-a-serie
samsung-a-serie

Den nye Galaxy A5 har fået en 5,2”-skærm og Galaxy A3 har en 4,7”-skærm, og begge mobiler er IP68-certificerede, hvilket gør dem støv- og vandafvisende – så ikke noget med at smide dem ned i vand eller begrave dem i støv, det holder de ikke til.

Både A5 og A3 har fået forbedrede kameraer så du får endnu bedre detaljer i billederne, de har autofokus og øjet lysfølsomhed, så du kan tage billeder i mørke miljøer.

Galaxy A-serien har fået en forbedret batterilevetid og en hurtig opladningsfunktion, så du ikke skal bruge så lang tid på at oplade din mobil.

Begge mobiler er udstyret med fingeraftrykslæser (hvilken mobil har ikke det i dag?), så du let kan tænde og låse mobilen, og de er udstyret med KNOX-sikkerhedsløsningen, så du kan beskytte dine vigtige oplysninger og adskille arbejdsindhold fra privat indhold.

Fakta Galaxy A5 (2017): Samsung Galaxy A5 er udstyret med 1.9 GHz Octa-core-processor med 3,0 GB RAM, 32GB intern hukommelse samt plads til op til 256 GB med microSD. Har en 5.2’’ FHD 1920 x 1080 Super AMOLED-skærm. 4G (300/50) Mbps. Batteri på 3,000 mAh med hurtigopladning. 146.1 x 71.4 x 7.9mm. Kamera bagsiden: 16MP (PDAF/F1.9), kamera front: 16MP (F1.9), Operativsystem Android 6.0.16 Marshmallow. WiFi: 802.11 a/b/g/n/ac (2.4/5GHz), USB Type-C, ANT+, NFC (UICC, eSE), Bluetooth v4.2, GPS + Glonass. Sensorer: Accelerometer, Proximity, Geomagnetic, RGB Light, Barometer, Fingertrykaflæser. IP68-certificering. S-Voice og Samsung KNOX.

Fakta Galaxy A3 (2017): Samsung Galaxy A3 er udstyret med 1.6 GHz Octa-core-processor med 2,0 GB RAM, 16GB intern hukommelse samt plads til op til 256 GB med microSD. Har en 4.7’’ HD 1280 x 720 Super AMOLED-skærm. 4G (300/50) Mbps. Batteri på 2,350 mAh. 135.4 x 66.2 x 7.9mm. Kamera bagsiden: 13MP (AF/F1.9), kamera front: 8MP (F1.9), Operativsystem Android 6.0.16 Marshmallow. WiFi: 802.11 a/b/g/n/ac (2.4/5GHz), USB Type-C, ANT+, NFC (UICC), Bluetooth v4.2, GPS + Glonass. Sensorer: Accelerometer, Proximity, Geomagnetic, RGB Light, Barometer, Fingertrykaflæser. IP68-certificering. S-Voice og Samsung KNOX.

Samsung Galaxy A5 og A3 lanceres den 3. februar og findes i farverne Black Sky, Gold Sand og Peach Cloud. Forsalget af Galaxy A5 og Galaxy A3 starter fra den 13. januar.

Priserne bliver: A5, 3.299,- kroner og A3, 2.599,- kroner.

About Lars Bennetzen 3834 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?