To nye spændende smartphones fra Motorola

Knapt nok havde Motorola lanceret den nye Moto Z før de nu sender deres nye Moto G5S og G5S Plus på gaden

Moto G5S er bygget op i et kabinet skåret ud af et stykke aluminium, det giver både et flot udseende og et meget stabilt kabinet. Mobilen er udstyret med et 3.000 mAh batteri, der burde være mere end rigeligt til en hel dags  brug.

Den er udstyret med TurboPower-opladning, der giver op til fem timers batterilevetid på bare 15 minutter.

Motorola har puttet et 16MP kamera i den nye mobil, og kameraet bruger en såkaldt phase detection autofocus (PDAF), det gør at du kan få fokus på dine billeder lyn hurtigt.

Hvis du er til gruppe selfies, så klarer det indbyggede 5MP vidvinkel-kamera med indbygget LED-flash sagen for dig.

Skærmen er et 5,2” fuld hd-display, processoren er en 1,4 GHz octa-core og den indbyggede fingeraftryksscanner har fået flere funktioner udover at låse mobilen op. Den kan nu bruges til at navigere rundt på skærmen med, eller tappe på den for at navigere eller betale med mobile løsninger.

Hvis vi så lige kigger på Moto G5S Plus, så er det den bedste mobil som Motorola har i porteføljen. Den har blandt andet fået et dobbelt kamera, hvor begge er på 13MP, og så har den fået en speciel foto-forbedringssoftware der skulle gøre det muligt for dig at tage bedre billeder end før.

Selfiekameraet er også blevet opdateret til et 8MP-vidvinkelkamera med et LED-flash og panorama-tilstand, så der er plads til endnu større grupper.

Skærmen er også blevet lidt større, den er nu på 5,5” i fuld HD, og så bruger den Qualcomm Snapdragon 2.0 GHz octa-core processoren, så der er masser af hestekræfter at lege med.

Batteriet er dog ikke vokset, det er stadig på 3.000 mAh, men understøtter heldigvis TurboPower charging som Moto G5S.

Vi har endnu ikke fået priserne oplyst, men mon ikke prisen kommer til at ligge omkring 3.500 til 4.000 kroner?

Læs også:

TEST: Sony Xperia XZ3 – fin smartphone der ikke ko... Sony har længe kæmpet for at komme tilbage på markedet for smartphones, og med deres nye XZ3 gør de et fantastisk forsøg. Designet er blevet markant f...
Smartphonekameraet har overtaget kameraets rolle Engang var man mobilsmart, hvis man ringede eller sms’ede i nærheden af andre. I dag er det normalt at snappe billeder over morgenmaden, på gaden elle...

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (2009 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?