Nye Surface-enheder fra Microsoft

Surface-enhederne er meget populære, og nu er Microsoft klar med en hel række af nye enheder i serien

Surface Laptop 5. Foto: Microsoft

Den første af de nye Surface-enheder der Microsofts nyeste laptop, Surface Laptop 5. Microsoft har haft stor succes med deres laptop, og den nye enhed er en lille slank enhed, og Microsoft lover at den har batterilevetid nok til hele dagen.

Den er udstyret med Thunderbolt 4-porten, er baseret på den nyeste Intel Evo-platform, og det skulle gøre den 50% mere kraftfuld i forhold til forgængeren.

Skærmen er en 3:2 PixelSense-skærm, der findes i både 13,5″ og 15″-versioner, og begge understøtter Dolby Vision IQ.

Når det kommer til lyd, understøtter den Dolby Atmos 3D spatial-processering, hvilket lover godt for ikke mindst spiloplevelsen på den lille laptop.

Den kommer med et frontvent HD-kamera der kan justere eksponeringen, så den giver det bedste billede under alle lysmiljøer. Den har også en studiemikrofon, der lover at give den bedste tænkelige og virkelighedstro lyd.

Surface Pro 9

Microsoft introducerede også deres Surface Pro 9, der bedst kan betegnes som en blanding af laptop og tablet. Microsoft selv siger at den har laptoppens styrke og tablettens fleksibilitet.

Skærmen er en 13″ PixelSense-skærm, og den har det, efterhånden velkendte, støtteben på bagsiden af skærmen.

Surface Pro 9. Foto: Microsoft

Under skærmen er der et HD-kamera, Omnisonic-højttalere, retningsbestemte mikrofoner og så har den fået Microsofts egen G6-chip, der lover at løfte arbejdet med Surface Pen til nye taktile højder.

Microsoft lover selv, at den nye Ink Fokus i OneOnte og GoodNotes-appen til Windows 11, skulle sikre at digitalt blæk på skærmen, føles stort set som at skrive med pen og papir.

Processoren er 12. generation Intel Core, bygget på Intel Evo-platformen med Thunderbolt 4, og så findes den i en version med Microsoft SQ 3, drevet af Qualcomm Snapdragon med 5G-forbindelser.

Ifølge Microsoft betyder det at den har op til 50% mere ydeevne end Surface Pro 8.

Surface Studio 2+

Den sidste Surface-enhed Microsoft har sendt på gaden er Surface Studio 2+, der har fået en opdateret Intel Core H-35-processor, hvilket lover op til 50% hurtigere cpu-ydevene. Den har også fået Nvidia Ge Force RTX 3060, der skulle fordoble den grafiske ydeevne og give en realistisk grafik ved 3D-designs.

Surface Studio 2+. Foto: Microsoft

Den har fået Studio Mics og usb-c samt Thunderbolt 4-porte, og så har den Secured-core PC-standarder.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.