Nyt harddiskværktøj fra Sandberg

En ny gadget fra Sandberg gør det muligt at håntere løse harddiske og SSD'er uden de skal monteres i en computer

Det kan være kompliceret skulle få data ud fra en harddisk eller SSD. Det vil normalt kræve at den bliver monteret i en computer, og med laptoppen som det foretrukne arbejdsredskab kan det være sin sag at klare den operation.

Men nu har danske Sandberg lanceret et værktøj der kan hjælpe til med det, nemlig deres USB 3.2 Cloner and Dock for M2 + NVMe + SATA – en dejligt mundret navn ikke sandt.

Men det er faktisk en rigtig spændende gadget. Ved at montere den i en usb-a- eller usb-c-port, kan man tilslutte forskellige diske direkte i Cloneren, uden brug af skruetrækkere, uden at skulle skille kabinettet på computeren ad og uden at skulle ind i indmaden af din computer.

Der kan tilsluttes to diske samtidig i Cloneren, og hvis du samtidig tilslutter den til en computer kan du både læse og skrive fra begge enheder, fortæller Sandberg i deres pressemeddelelse.

Hvis du omvendt ikke tilslutter den til en computer, kan den bruges – via et indbygget cloningsprogram – at lave en komplet kopi af indholdet fra den ene disk til den anden.

Den understøtter 2,5″ og 3,5″ SATA harddiske og SSD’er, samt NVMe, M.2 og M Key.

Den kan også tilkobles en mobil eller tablet via usb-c, og derved få adgang til indholdet på en harddisk herfra.

I teorien kan der opnås overførselshastigheder på op til 10Gbps, men igen – det er klart teoretiske hastigheder.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.