Panasonics hårdføre tablet får en markant hardwareopgradering

ToughPad, Panasonics hårdføre tablet, er kommet i en ny version, FX-G1, hvor ram og lagring er fordoblet, og processoren er opgraderet til 7. generation Intel Core i5

ToughPad FX-G1 kan derudover tilsluttes et valgfrit højopløseligt termisk kamera, der nemt kan kobles op på andre applikationer. Tablettens fleksible og konfigurerbare opsætning gør den ideel til et endnu bredere udvalg af erhvervssektorer og applikationer.

Den 5. generation af den fuldt robuste Panasonic Toughpad FZ-G1 kommer med en opgraderet Intel Core i5-7300U vPro, der har et lavt strømforbrug og dermed en minimal varmegenerering.  Med en RAM-fordobling til 8 GB og 256 GB SSD lagring løfter Toughpad FZ-G1 standarden for tablets til feltarbejde i robuste miljøer til nye højder.

FZ-G1 er en Windows 10 Pro-enhed med op til 11 timer batterilevetid og valgfrit hot swap-batterikapacitet, der giver 22 timers batterilevetid.Toughbook FZ-G1 indeholder også integreret mobile point-of-sale (mPOS) betalingsløsning, og dens omfattende økosystem af tilbehør sikrer, at tabletten kan bruges i ethvert miljø.

Ligesom Panasonics andre fuldt robuste enheder er tabletten designet og testet til at fungere i ekstreme forhold med sine MIL-STD 810G og IP65 ratings. Udover termisk kamera og mPOS betalingsløsning er det muligt at tilpasse FZ-G1mk5 med blandt andet en 2D stregkodelæser, GPS, micro SD, 2nd USB 2.0, LAN og smartkortlæser, så den passer til særlige arbejdsopgaver.

Toughbook FZ-G1mk5 vil være tilgængelig fra slutningen af august 2018 og vil have en vejledende udsalgspris på 2.299 euro.

Læs også:

Samsung præsenterer iPad-klon på MWC17 Vi vidste godt at Samsung ikke ville fremvise en ny smartphone på Samsungs pressemøde i går. Vi havde også regnet med at der kom deres nye tablet, men...
iPad mini-klon til kun 1.500 kroner fra Nokia Den ligner en iPad mini, men den har bedre specifikationer, den kører på standardversion af Android 5.0 Lollipop, og så koster den kun $250, lige unde...

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (1978 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?