PM: Nye one-stop-løsninger fra Lenovo gør virksomheders AI-ambitioner til virkelighed

Lenovo styrker sin ”Smartere AI for alle”-strategi med nye AI-brugsscenarier og energibesparende teknologier, der flytter virksomheders AI-planer fra koncept til virkelighed.

Foto: Lenovo

Generativ AI er den største teknologiske investeringsprioritet for virksomheder i 2024. Det viser en ny global undersøgelse om AI blandt it- og forretningsbeslutningstagere, som Lenovo har foretaget sammen med IDC. Rapporten viser samtidig, at mange virksomheder forsat kæmper med at indføre AI-drevne løsninger hurtigt, effektivt og sikkert. 

Derfor er Lenovo nu klar med et udvidet økosystem af hybride NVIDIA-drevne AI-løsninger, der skal hjælpe virksomheder på tværs af en lang række brancher med at udvikle og implementere AI med nøglefærdige tjenester og tværgående forretningsklare applikationer.

Tech-Test mener:

Der er ingen tvivl om at AI er kommet for at blive – også selvom AI stadig kun er et flot begreb for avanceret Machine Learning. AI kan gøre mange spændende og gode ting for os alle. Men jeg kan godt blive bekymret over, at vi bruger AI ‘bare fordi vi kan’.

Mon det i virkeligheden ikke var smart om virksomheder ikke bare tænkte over hvad den nye teknologi kan gøre for dem, men om den virkelig er nødvendig for dem, og ikke mindst samfundet.

Husk på: AI koster virkelig meget energi at have kørende…

Sidste år søsatte Lenovo en ambitiøs målsætning om at bane vejen for “Smartere AI for alle” sammen med en investering på 1 milliard dollars i AI hen over de næste tre år. De nye løsninger skal bidrage ved at styrke og forenkle virksomheders implementering af generativ AI og fremskynde udviklingen på ethvert stadie i deres AI-rejse. På den måde kan virksomheder hurtigt og effektivt frigøre værdien af data ved at udnytte AI.

At levere generativ AI til alle virksomheder kræver end-to-end-infrastruktur, der er specialbygget til at forenkle vejen til AI-innovation og muliggøre applikationer i den virkelige verden. Med lanceringen af vores nye tjenester og løsninger gør Lenovo det nu muligt at skabe validerede, AI-klare brugsscenarier for kunder på tværs af alle brancher.

Scott Tease, vice president og general manager for High-Performance Computing og AI hos Lenovo

Derudover introducerer Lenovo en række AI-rådgivningstjenester via Lenovos AI Services Center of Excellence (AI COE), en udvidet AI-pc-portefølje samt den seneste generation af virksomhedens energieffektive vandkølingsteknologi, Lenovo Neptune, der er designet til udrulning af AI-klar computing uden at gå på kompromis med energieffektiviteten.

’Fast Start’ til en AI-klar organisation

Udvidelsen af Lenovos AI-brugsscenarier inkluderer også en række AI-rådgivningstjenester, hvor AI-eksperter hjælper virksomheder tværs af detailhandel, hotel- og restaurationsbranchen, produktion, sundhedspleje, finans og smart city-applikationer med at vurdere organisationens AI-parathed og herefter finde de rigtige løsninger til at implementere AI i netop deres organisationer hurtigt, omkostningseffektivt og i stor skala.

Porteføljen af AI-tjenester er støttet af NVIDIA og tilpasset Gartners fem faser for AI-implementering. Den indeholder mere end 165 AI Innovators-programløsninger, der via ’AI Fast Start for AI Innovators’ kan kombineres til skræddersyede klar-til-brug AI-løsninger, som hurtigt og effektivt viser og driver AI’s værdi og ROI.

De nye Lenovo AI Fast Start-tjenester inkluderer:

  • Smart virtuel assistent: Virtuel kundeservicemedarbejder udviklet af Lenovo, NVIDIA og DeepBrain til at betjene kunder med en AI-drevet kiosk.
  • Smart travel: Automatiseret løsning til lufthavne, der beskytter luftrummet og modvirker fugleangreb under flyrejser.
  • Smart Manufacturing: Videobaseret analyse, der øger sikkerheden og øger nul-hændelser på arbejdspladsen.
  • Smart detailhandel: Selvbetjening-løsning til detailhandlen, der øger kundeoplevelsen og reducere eventuelle tab ved hjælp af Everseen Visual AI™-platformen.

Smartere AI baner vejen for AI

Lenovos udvider også sin AI-pc-portefølje med NPU-aktiverede ThinkPad-enheder og Dynamo AI for AI Innovators – herunder Lenovos første CoPilot+ pc – den slanke, ThinkPad T14s bærbar Generation 6 med 40+ TOPs kapacitet, indbygget AI-ydelse og markedets mest effektive processor. Samt Lenovos mest kraftfulde AI-pc,ThinkPad P1 Geneneration 7, der giver førsteklasses AI-oplevelse med en dedikeret neural processor (NPU) og  avanceret NVIDIA RTX professionel grafik.

Dertil kommer Lenovo største portefølje af NVIDIA-certificerede stationære og bærbare arbejdsstationer til dato – NVIDIA AI Enterprise, der muliggør mere avancerede AI-arbejdsgange med de mest højtydende computerfunktioner. Endelig har Lenovo optimeret verdens mest kraftfulde arbejdsstation til AI-udvikling, ThinkStation PX, til desktop og rack. Den kan understøtte op til fire af NVIDIA’s avancerede RTX professionelle GPU’er.

Vandkøling bliver mainstream

Kunstig intelligens, især generativ AI, bruger enorme mængder computerkraft og dermed energi. Derfor har Lenovo også opdatereret sin patenterede Neptune-vandkølingsteknologi. Den direkte vandkølingsløsning genbruger sløjfer af vand til at køle serverkomponenter og kan sænke strømforbruget med op til 40 procent sammenlignet med traditionelle luftkølede systemer.

Køleteknologien har været verdens førende til datacentre i mere end et årti, og nu er den seneste generation udvidet til mainstream-brug i hele ThinkSystem V3- og V4-porteføljen og designet til flere multi-node-, traditionelle virksomheds-, HPC- og AI-optimerede servere og komponenter.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.