CES 2019: Lenovo gør sine produkter endnu smartere

På teknologimessen CES 2019 har Lenovo ræsenteret en række nye intelligente enheder på tværs af produktkategorier. Her får du en lille resume over alle de mange nye produkter fra den kinesiske it-gigant

Lenovo Smart Clock med Google Assistant

Lenovo har igen samarbejdet med Google, og denne gang udmønter samarbejdet sig i Lenovos Smart Clock med Google Assistant – den seneste tilføjelse til Lenovos innovative smart living-produktlinje.

Lenovos Smart Clock er designet til soveværelset og har til hensigt at hjælpe brugeren med at slappe af om aftenen, kickstarte dagen, kontrollere smart home-enheder og lytte til favoritmusik gennem multirum-lyddeling. Som den nyeste enhed i Lenovos smart home-familie tilføjes Lenovo Smart Clock til en fortsat voksende serie, der også indeholder det anerkendte Lenovo Smart Display og Lenovo Smart Home Essentials, som blev introduceret sidste år.

Disse tilføjelser fra Lenovo har sammen med resten af smart home-produktlinjen til formål at gøre hverdagen både lettere og mere produktiv for brugerne.

Lenovo Smart Tabs med Amazon Alexa

I samarbejde med Amazon har Lenovo netop præsenteret Lenovo Smart Tabs, som er en ny kategori af to-i-én-tablets, der kan omdannes til fuldfunktionelle smart screens udstyret med Amazon Alexa.

Serien er rettet mod familier med mange enheder i hjemmet, og produkterne er skulle være lette at opsætte; placér Lenovo Smart Tab’en i den medfølgende Lenovo Smart Dock, og tabletten omdannes til en ”Show Mode” Smart screen-enhed med fuldskærmsbilleder og skarp rumfyldt lyd, der komplimenterer Alexas respons fra næsten hvor som helst i rummet.

Med Lenovo Smart Tabs får hjemmet nu adgang til en fuldt udstyret Android-tablet, der også fungerer som hub for flere af hjemmets smart home-enheder. Det gør den nye to-i-én tablet samt Smart Dock til meget mere end summen af de enkelte dele, da den åbner op for nye og spændende måder, hvorpå hjemmet lettere kan kontrolleres.

De hidtil smarteste Yoga-computere

Kunstig intelligens kombineret med avanceret lyd- og displayteknologier placerer Lenovos seneste generation af Yoga-computere blandt de smarteste lige nu.

Uanset om du er en digital nomade, forretningsmand eller -kvinde, digital kreatør eller designer vil teknologien i de nye Yoga S940, Yoga A940, Yoga C730 med AMOLED og Yoga-musen med laser pen hjælpe dig med at få tingene gjort hurtigere.

Den tyndere og smartere Yoga S940

Yoga S940, en ultratynd Windows 10 bærbar, leverer sikkerhed og privacy uden at gå på kompromis med produktivitet og bekvemmelighed takket være en hel række Lenovo Smart Assist AI-aktiverede funktioner.

Ved udnyttelse af AI gives der mulighed for automatisk at filtrere ydre støj væk og fjerne distraherende baggrundslyd under videoopkald. I det øjeblik du drejer dit hoved væk fra din skærm, kan Yoga S940s AI-sensorer registrere dit fravær og automatisk låse skærmen for at beskytte dine data imod uønskede blikke.

Den kan også opfange og advare dig, hvis en nysgerrig nabo kigger dig over skulderen eller hjælpe med at øge produktiviteten ved automatisk at flytte de åbne vinduer og indhold over til en tilsluttet ekstern skærm.

Den nye Yoga S940 er også verdens første bærbare computer, der har contour-glas, som er foldet om hængslerne, hvilket giver et endnu mere strømlinet design.

Bliv kreativ på den kraftfulde Yoga A940

Den splinternye Yoga A940 alt-i-1 computer er udstyret med Windows 10, Lenovo Smart Assist og mulighed for en produktkonfiguration med 27 tommer 4k IPS touchscreen display med Dolby Vision.

Computeren er lavet i et fleksibelt design, som giver en fleksibilitet og stabilitet, når der tegnes eller skitseres med en digital pen.

Med Lenovo Smart Assist’s AI funktioner, Dolby Vision 4K displays fantastiske lyskomposition og de indbyggede Dolby Atmos højtalere er Yoga 940 det ideelle produkt i enhver kreativ persons hjem eller det oplagte produkt på den kreative persons arbejdsplads.

Yoga C730 med AMOLED

Udstyret med JBL-højtalere og Dolby Atmos leverer Yoga C730 en fortryllende klar lyd. Den 15-tommers 2-1 konvertible Yoga C730 bærbar har desuden fået en krystalklar opgradering. Den fås nemlig med en produktkonfiguration på op til 4K AMOLED-display.

AMOLED giver en markant mere livlig visningsoplevelse med en utrolig grad af farveklarhed og –kontrast, der sikrer en bedre skærmoplevelse. Skærmen udsender også mindre skadeligt blåt lys, hvilket gør det lettere og mere behageligt for øjnene samtidig med at det sørger for en fantastisk video- og billedkvalitet.

Yoga C730 er udstyret med 8th Gen Intel Core i7 processer, Windows Ink til digital pen-konfiguration, Windows Hello til øjeblikkelig log-in og den smarte stemmestyring med Cortana og Alexa.

Yoga computermus med indbygget laser-pen

Alle kender til følelsen af at slæbe alt for mange gadgets med sig i arbejdstasken. Alt for tit glemmer man dem fra det ene møde til det andet. Lenovo løser nu denne udfordring ved at lancere produktet Yoga Mouse.

Yoga Mouse er en ergonomisk computermus med op til 1.600 DPI med indbygget laser-peger. Med et enkelt twist kan du konvertere computermusen til at blive en laser-pen og vice versa.

Produktnyheder til gaming-folket

De nyeste produktlanceringer fra Lenovos gaming-serie, Lenovo Legion, er mere kraftfulde end nogensinde. Lenovo lancerer nemlig nye, kraftfulde bærbare computere og en hel familie af redesignet spiltilbehør og gaming-skærme. De seneste spiltilføjelser til Lenovo Legion-serien omfatter følgende:

  • Lenovo Legion Y740 og Lenovo Legion Y540
  • Lenovo Legion K500 RGB Keyboard og M500 RGB gamer-mus
  • Lenovo Legion H500 Pro 7.1 Sourrond Sound Gaming Headset og H300 Stereo Gaming Headset
  • Lenovo Legion Y27 gq skærm og Y44w skærm
  • Opdatering af Lenovo Legion T730 Tower, T530 Tower, C730 Cube og C530 Cube til det seneste NVIDIA® GeForce RTX™ 2060 GPUs grafikkort.

Hvert af disse produkter er designet til at levere den hastighed og ydeevne som spillere har brug for, for at lykkedes på højeste niveau, hvad enten det er hjemme eller på farten.

Produkter til at forbedre din arbejdsdag

Lenovo starter 2019 med store opdateringer til ThinkPad X1 Carbon og X1 Yoga. De nye produktopdateringer, som vil gøre hverdagen nemmere for brugerne, omfatter:

  • X1 Yoga er fremstillet med et stærkt aluminiumskabinet i farven Iron Grey
  • ThinkPad X1 Carbon 7th Gen og X1 Yoga 4th Gen er begge tyndere og lettere end nogensinde
  • Nye displaymuligheder, herunder inkluderet et 400 nit FHD display med ThinkPad PrivacyGuard
  • Nyt Dolby Atmos Speaker System med fire indbyggede mikrofoner
  • Nye 8th Gen Intel Core processorer
  • Mulighed for produktkonfiguration til Cat16 LTE-A og forbedret WLAN og WWAN antennedesign
  • ThinkShutter er nu tilgængelig for både HD og IR kameraer
  • Ny ThinkVision 43.3” P44w multifunktionsskærm med 32:10 billedformat og 3840×1200 opløsning
  • En lang række af produkttilbehør, herunder ThinkPad Thunderbolt 3 Dock Gen 2, et Lenovo Pro Stereo USB Headset, Lenovo VOIP 360 Camera Speaker, Lenovo Powered USB-C Hub, Lenovo 700 Ultraportable Bluetooth Speaker og Lenovo Commuter Backpack.

Læs også:

CES 2019: Netatmo klar med smart Video-dørklokke Med Smart Video-dørklokken ved brugeren altid, hvem der ringer på deres dørklokke. Brugeren kan se de besøgende direkte via sin smartphone, tale med d...
Verdens første Tango-smartphone kommer fra Lenovo Som den første telefon er PHAB2 Pro drevet af Tango-teknologi – et sæt af sensorer og software fra Google, som sanser og kortlægger omgivelserne. Resu...

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (2128 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?