CES 2019: Ny video dørklokke fra Ring, gør dørkikkerten intelligent

Ring Electronics har netop præsenteret deres nyeste video dørklokke, Ring Door View Cam, ved CES 2019. Ring Door View Cam er en trådløs video-dørklokke, der transformerer en dør-kikkert om til en intelligent sikkerhedsenhed

Ring har netop præsenteret deres nyeste video dørklokke, Ring Door View Cam, ved CES 2019. Ring Door View Cam er en trådløs video-dørklokke, der transformerer en dør-kikkert om til en intelligent sikkerhedsenhed, og er rettet mod lejligheder og lejeboliger, hvor man ikke bare kan bore i eller ændre på hoveddøren permanent.

Jamie Siminoff, Ring’s grundlægger og chefopfinder siger i en pressemeddelelse: “Vi har over årene hørt fra talrige kunder som ønsker at sikre deres hoveddør med en Ring dørklokke, men ikke har mulighed for at installere en af vores eksisterende dørklokker. Med tilføjelsen af Door View Cam kan vi nu give fred i sindet til alle kunder.”

Den nye dørklokke kan bl.a. selv fornemme aktivitet udenfor hoveddøren og meddelele boligejeren det med en besked via en app, ligesom den kan optage video i både lys og mørke og registrere hvis nogen banker på i stedet for at bruge dørklokken. Døren kan overvåges og besvares via smartphone og dørklokkens samtaleanlæg.

Ring oplyser i pressemeddelelsen at den forventede pris på den nye video-dørklokke bliver 1.999,- svenske kroner, og er planlagt til at komme på markedet i Danmark, Sverige, Norge og Finland senere i 2019.

About Lars Bennetzen 3837 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?