Editors choice

TEST: Let overvågning med Ring

For ikke så længe siden testede jeg en videodørklokke fra Ring, og nu har jeg så fået fat i et overvågningskamera også fra Ring, og hvem har ikke brug for at overvåge huset, kontoret, stuen eller bilen? Kameraet findes for resten både som kablet og batteridrevet. Jeg havde fået fat i den kablede udgave, men det er muligt at købe et batteri og bruge det til kameraet. Jeg nøjedes dog med at bruge den medfølgende eksterne strømforsyning. Let opsætning Selve opsætningen af kameraet var dejlig let. Vanen tro leverer Ring alt det med du skal bruge – lige fra raw plugs og skruer til den skruetrækker du skal bruge til jobbet. Men du behøver altså ikke skrue kameraet op på væggen. Den holder kameraet monteres på, kan både bruges på væggen, og som holder på bordet. Og her skal Ring have ros, for uanset hvordan du benytter den, så fungerer holderen godt, og den er disket og lige så nydelig på væggen som når den står på bordet. Selve kameraet er også pænt designet. Der er ingen tvivl om at det er et kamera, men det er stadig diskret nok til at du glemmer at det står der efter et stykke tid. Ring Stick Up Cam Wired. Foto: Ring Den efterfølgende ibrugtagning gik som en ren leg. Alt klares direkte fra app’en, hvorfra du scanner en QR-kode der følger med i pakken, og vupti så er kameraet en del af din Ring-app. Hvis du ikke allerede har en Ring-konto, så …. (læs mere her)
Bronze

TEST: Videodørklokke med flere funktioner

Muligheden for at se, hvem der egentlig står foran din hoveddør inden du åbner den, vil de fleste os nok gerne have. Og muligheden for at se hvem der er ved din hoveddør, selvom du ikke er hjemme, er en funktion jeg personligt virkelig godt kan bruge. De funktioner er blot nogle af dem du får med Ring Doorbell 2, en videodørklokke fra firmaet af samme navn – Ring. Ring Doorbell 2. Foto: Ring Doorbell 2 kommer i en pakke med et stort genopladeligt batteri, ekstra frontplade så Doorbell 2 kan skifte farve fra lys grå til koksgrå, og en række forskellige monteringsbeslag, så du kan montere Doorbell 2 i forskellige vinkler og forskellige flader. Det er let at komme i gang med Doorbell 2, når du altså lige har ladet batteriet op. Herefter henter du app’en, og den guider dig igennem processen med at forbinde videodørklokken til dit WiFi, og lave den grundlæggende opsætning. Når du altså lige har oprettet en, gratis, konto hos Ring. Her kan du blandt andet sætte Doorbell 2 op til at detektere bevægelser foran din hoveddør. Og i første omgang sætter den et standardområde op, baseret på dine ønsker om følsomhed, og afstand fra din dør til gaden – hvis din dør altså vender ud mod en gade. Efter den grundlæggende opsætning kan du så blive guidet igennem den fysiske montering af Doorbell 2, via en række videoer. Hvis du ikke lige her nu ønsker at se de videoer, kan du få Ring til …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

CES 2019: Ny video dørklokke fra Ring, gør dørkikkerten intelligent

Ring har netop præsenteret deres nyeste video dørklokke, Ring Door View Cam, ved CES 2019. Ring Door View Cam er en trådløs video-dørklokke, der transformerer en dør-kikkert om til en intelligent sikkerhedsenhed, og er rettet mod lejligheder og lejeboliger, hvor man ikke bare kan bore i eller ændre på hoveddøren permanent. Jamie Siminoff, Ring’s grundlægger og chefopfinder siger i en pressemeddelelse: “Vi har over årene hørt fra talrige kunder som ønsker at sikre deres hoveddør med en Ring dørklokke, men ikke har mulighed for at installere en af vores eksisterende dørklokker. Med tilføjelsen af Door View Cam kan vi nu give fred i sindet til alle kunder.” Den nye dørklokke kan bl.a. selv fornemme aktivitet udenfor hoveddøren og meddelele boligejeren det med en besked via en app, ligesom den kan optage video i både lys og mørke og registrere hvis nogen banker på i stedet for at bruge dørklokken. Døren kan overvåges og besvares via smartphone og dørklokkens samtaleanlæg. Ring oplyser i pressemeddelelsen at den forventede pris på den nye video-dørklokke bliver 1.999,- svenske kroner, og er planlagt til at komme på markedet i Danmark, Sverige, Norge og Finland senere i 2019.