Samsung satser på IoT til hjemmet

På årets gadgetmesse i Las Vegas, CES, lancerede Samsung en lang trække teknologier der bringer tingenes internet ind i hjemmet

Samsung kommer i år til at samle flere funktioner fra forskellige apps som Samsung Connect, Smart Home, Smart View og SmartThings i én enkelt app under navnet “SmartThings”. Dette gør det muligt for forbrugeren at styre en stor del af hjemmet fra en og samme platform.

I løbet af året vil Samsung ligeledes udvikle den cloud-baserede tjeneste Bixby med stærkere understøttelse af AI (kunstig intelligens). Det gør, at forbrugerne vil kunne interagere med den enhed, der er nærmest, eksempelvis kan det nye FamilyHub, et Smart TV eller en mobiltelefon bruges til at udføre tjenester eller få informationer.

Verdens første forbrugertilpassede 146-tommers modulære MicroLED-tv

MicroLED-teknologien i ”The Wall” eliminerer behovet for farvefiltre og baggrundsbelysning og giver brugeren den bedst mulige oplevelse. MicroLED-skærmen udmærker sig også ved holdbarhed og effektivitet – herunder lysstyrke og strømforbrug – og sætter en helt ny standard for fremtidens skærmteknologi.


Læs også:

CES 2019: Så er den foldbare smartphone en realite... Det er Techcrunch.com der har fundet den spændende mobil på årets store gadgetmesse, og selvom journalisten er lidt i tvivl om, hvorvidt det er en sma...
Samsung Gear S3 lover teknologi, design og mode i ... Classic-modellen har et klassisk urdesign og Frontier-modellen spræller lidt mere og Samsung siger at den er rettet mod de mere eventyrlystne. Begge m...

Sammen med ”The Wall” fremviste Samsung også flere nyheder, som kommer til at indgå i Samsungs portefølje af TV-modeller for 2018, blandt andet en ny skærmteknologi og teknologier, der kan gøre seeroplevelsen enklere ved at forbinde TV’et med andre enheder i hjemmet.

Læs mere om ”The Wall” her.

Vægmonterbar soundbar

Samsung præsenterede ligeledes den nye soundbar NW700 Sound+ for første gang. Den vægmonterbare NW700 Sound+ er en efterfølger til den prisvindende model MS650 Sound+, og er fyldt med funktioner som Distortion Canceling, diskanthøjttalere med stort omfang og Multi-Speaker Control-teknologi.

Det 53,5 mm tynde udvendige design gør NW700 Sound+ 41 procent tyndere end den foregående model, og den er derfor optimal til vægmontering og et perfekt match til Samsungs tynde TV. Teknologien i NW700 Sound+ gengiver stærkere bas, et mere komplet lydbillede og en klar og ren lyd. Distortion Cancelling-teknologien er blevet anerkendt for effektivt at synkronisere højttalerkomponenter i soundbaren, hvilket giver en klar og kraftfuld lyd.

Læs mere om NW700 Sound+ her.

Interaktive Digital Flip Chart

Med den nye skærm, The Flip, præsenterede Samsung sin seneste innovation inden for fremtidens arbejdsplads. Flip WM55H skal indbyde til mere digitalt engagement med bedre samarbejdsmuligheder, der kan reducere de udfordringer, virksomhederne står over for, når de organiserer og opsummerer møder.


Læs også:

Samsung Galaxy Note 9 kan få masser af lagerplads I takt med at vores filer og apps fylder mere og mere og vores mobilkameraer tager billeder og video i højere opløsning, vokser behovet for den fysisk...
CES 2019: Nye udendørs produkter fra Philips Hue Mulighederne for intelligent udendørsbelysning udvides endnu engang, når Signify, lancerer nyheder i deres Philips Hue Outdoor-serie. En af de største...

Flip WM55H er en videreudvikling af sædvanlige flipboards og analoge tavler da Samsung Flip-skærmen giver flere muligheder for at skabe banebrydende ideer, samtidig med at man bevarer den velkendte følelse af traditionel noteringsteknik. Med det hjulbaserede stativ kan alle lokaler omdannes til et mødelokale og dermed give øget fleksibilitet for virksomheder med få mødelokaler.

Læs mere om The Flip her.

Næste generation Family Hub-køleskabe

På CES-messen præsenterede Samsung også den næste generation af de prisvindende Family Hub-køleskabe.

Family Hub 2018 bliver mere intuitivt og intelligent med tilføjelse af Bixby Voice Control og dets integration med Samsungs SmartThings økosystem, der giver et nyt niveau af smart opkobling til det rum, hvor vi tilbringer mest tid – køkkenet. Brugere kan styre og overvåge deres forbundne hjem direkte fra Family Hub-skærmen. Ud over at tjekke hvad, der er i køleskabet fra supermarkedet eller efterlade en besked til børnene efter skole, kan brugerne nu også se, hvem der er ved hoveddøren, justere termostaten, holde øje med en sovende baby i et andet rum og meget mere.

Læs mere om Family Hub her. (https://news.samsung.com/global/samsung-electronics-debuts-next-generation-of-family-hub-refrigerator-at-ces-2018)

Ny Thunderbolt 3 QLED Curved Monitor

Samsung kunne desuden afsløre, at de udvider porteføljen af skærme med den nye CJ791 skærm – den første buede skærm, der har Intels Thunderbolt 3-port.

Via et enkelt Thunderbolt 3-kabel kan CJ791-brugere forbinde og ’docke’ deres skærm og bærbare computer uden omfattende tilslutninger. Thunderbolt 3-forbindelsen giver hastigheder på op til 40 GB pr. sekund (Gbps) – en hastighed, der er næsten fire gange hurtigere end USB-alternativer – og som giver brugerne mulighed for at arbejde med et komplet økosystem af docks, displays og periferiudstyr. Thunderbolt 3-grænsefladen giver også CJ791 mulighed for at levere op til 85 watt (W) strøm til bærbare computere.

Læs mere om CJ791 her.

Læs også:

Samsungs nye foldemobil Når den nye smartphone foldes sammen, bliver den til en kompakt telefon med frontskærm, som kan tages med i lommen. Så her er hvad vi ved om mobile...
Huawei rykker op på listen over verdens mest værdi... Værdien af de 100 firmaer der optræder på Forbes liste over de mest værdifulde firmaer i verden er imponerende. For andet år i træk er Huawei med på l...

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (2128 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?