Samsungs ‘Bespoke Life’ vil gøre forbrugernes liv energieffektive

Samsung Electronics indleder et nyt kapitel for sine hvidevarer ved den tredje udgave af Bespoke Life 2023

Bespoke Life. Foto: Samsung

Samsungs ‘Bespoke Life’-koncept blev skabt ud fra den overbevisning, at hjemmet og hvidevarer kan være nøglen til at skabe en mere energieffektiv fremtid. Ifølge Samsung vil dette års Bespoke-event derfor fremhæve Samsungs indsats for at reducere sin miljøpåvirkning, såsom et nyt Less Microfiber-filter, som er en enkel løsning der reducerer mængden af mikrofibre og mikrosites, der udledes i spildevandet fra vaskemaskiner.

Samsung redesigner hvert trin fra indkøb og produktion til distribution, brug og genbrug for at hjælpe med at reducere energiforbruget og sænke CO2-udledningen. Eksempler på virksomhedens bæredygtighedsindsats omfatter drift af cirkulære genbrugscentre, brug af bioplastmaterialer fra spildolie i skræddersyede opbevaringskurve til køleskabe og øget brug af genbrugte fiskenet. Når et produkt er blevet lavet, bliver det sendt i Samsungs nye emballage, hvor gaffatape og plastikstropper er blevet erstattet af papir siden begyndelsen af dette år.

For at tilskynde til energieffektiv brug af produkter fortsætter Samsung med at øge antallet af løsninger, der gør det nemt at spare på energien. Derfor vil fem Bespoke-enheder i form af køleskabe, vaskemaskiner, tørretumblere, opvaskemaskiner og klimaanlæg samt Samsungs Eco Heating System være udstyret med en opgraderet version af “SmartThings AI Energy Mode”, som snart vil være tilgængelig i 65 lande.

Ud over at arbejde på at reducere energiforbruget for visse produkter fortsætter Samsung med at reducere mængden af mikrofibre og mikroplast, der udledes i spildevandet. Efter at have skabt vaskeprogrammer, der reducerer mikrofiberudledningen med op til 54%, har Samsung og Patagonia endnu engang samarbejdet om at lancere Less Microfiber Filter. Filteret kan opfange op til 98 % af de mikrofibre, der frigives under en vaskecyklus. Hvis filteret bruges til at vaske to kilo tøj fire gange om ugen, kan det være med til at reducere udledningen af mikrofibre med op til 132 gram pr. person pr. år – omtrent det samme som otte halvliters plastflasker. Less Microfiber Filter er i øjeblikket tilgængeligt i Korea og Storbritannien, og vil være tilgængeligt i flere lande, inklusiv Norden i løbet af tredje kvartal dette år.

Connected Life – baner vejen for hyperforbundne hjem

“Bespoke” handler om at skræddersy enheder, der forenkler og optimerer dine rutiner. Ved at øge forbindelsesmulighederne på tværs af produktlinjen og bruge AI i flere produktkategorier baner Samsung vejen for en ny æra med hyperforbundne hjem.

Ved at kombinere de nyeste SmartThings-opgraderinger med AI-teknologi tilbyder Bespoke-produkter en problemfri automatiseret hjemmeoplevelse, hvor enheder lærer brugsmønstre at kende og tilpasser funktioner baseret på formen og livsstilen i det smarte hjem. For at gøre det nemt at udnytte disse muligheder har Samsung annonceret, at de integrerer Wi-Fi-support i nye Bespoke-produkter og gør forbindelsesmuligheder til en standard for alle fremtidige produktlinjer.

Samsung har også annonceret lanceringen af Bespoke Jet AI – virksomhedens kraftigste ledningsfrie stangstøvsuger og verdens første støvsuger, der er blevet verificeret af UL (Underwriters Labratories), en førende uafhængig sikkerhedsorganisation, for AI.

Bespoke Jet AI kombinerer en sugeevne på 280 W med en driftstid på op til 100 minutter pr. opladning og har det, der skal til for at gøre grundigt rent. AI Cleaning Mode overvåger børstebelastning og sugeeffekt for at skelne mellem forskellige rengøringsmiljøer og gulvtyper, så indstillinger som sugeevne og børstehastighed automatisk optimeres for at maksimere rengøringsresultater, brugstid og manøvredygtighed. Støvsugeren har også en ny All-in-one Clean Station, som skaber en kraftig roterende cyklon, der øjeblikkeligt og effektivt tømmer støvbeholderen.

Stylish Life – tager personligt design til det næste niveau  

De tre millioner Bespoke-køleskabe, der er solgt på verdensplan, siden produktlinjen blev lanceret, er en klar indikation af kundernes store interesse for produkter, der tilbyder flere muligheder og funktioner end traditionelle standardløsninger. I dag er det fortsat nytænkning af, hvad produkter skal tilbyde, der definerer Bespoke-designet – en tilgang, der får et mere dynamisk og karakteristisk design, hver gang det føjes til en ny produktkategori.

Fra i år består Bespoke-linjen af i alt 15 produktkategorier, der er tilgængelige i 52 lande. Hver udvidelse af produktlinjen gør det muligt at imødekomme flere livsstile og behov. På baggrund af dette øger Samsung antallet af Bespoke-køleskabe med lanceringen af Bespoke 4-Door Flex med Family Hub+ samt nye side-by-side- og kombinerede køle-/fryseskabsmodeller. Disse forventes at komme til Norden i 2024.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.