Seniormobilerne bliver smarte

For ganske får år siden, var mobiler til seniorer store, firkantede og ikke specielt smarte. Men det har Doro ændret på, og de to nyeste, 8050 og 8080 viser hvor smart en seniormobil kan blive

Bare fordi du ikke længere er nogen årsunge, behøver det ikke betyde at du skal droppe tanken om at få en smartphone, og i stedet bruge en mobil med knapper så store som enkroner, og et design der får mobilen til at ligne et barns første lommeregner.

Jeg har kigget nærmere på to smartphones rettet mod seniorer. Begge mobilerne kommer fra svenske Doro, og navnene er 8050 og 8080. Hvorfor man ikke lige har fundet på bedre navne ved jeg så ikke, men det er så de navne som svenskerne har fundet på.

Doro 8050

Denne seniormobil er i sandhed en ægte ‘begynder’ mobil for seniorerne. Mængden af funktioner er begrænset til et absolut minimum, alt på skærmen er stort og letlæseligt, og alle lyde er høje og klare.

Mobilen er baseret Android, men der er virkelig skåret mange funktioner væk fra den, for at du får en mobil der er så let at benytte som muligt.

Der er gjort meget ud af, at gøre den så let at bruge som muligt, blandt andet er der en funktion, så du med tryk på en knap kan gøre dine pårørende eller primære kontakter, opmærksomme på, at du har brug for hjælp. Det er en fed funktion, som burde være standard på alle mobiler til seniorerne.

Der er et ganske fint kamera i mobilen, 13MP giver måske ikke verdens bedste billeder sammenlignet med, hvad vi ser på andre smartphones i dag, men til en mobil til under 2.000 kroner er det et fint kamera. Og hvorfor skal vores bedsteforældre ikke have lov til at tage billeder af deres børnebørn i god kvalitet?

De vigtigste funktioner som lommeregner, kalender, vækkeur, påmindelser, browser, adgang til Facebook og mere er installeret på forhånd, så det er muligt at holde den daglige kontakt med familien, også på sociale medier.

Opløsningen på skærmen er på 1.440 x 720, så selvom det absolut ikke er en UHD-skærm, så er det en fin opløsning, og billedet er let at se, selv når du har nedsat syn.

Med en vægt på kun 165 gram og taletid på op til 13 timer, har Doro sikret at der ikke er nogen undskyldning for at have den med over alt.

Doro 8080

Med Doro 8080 har svenskerne lavet en mobil der i højere grad retter sig mod de seniorer, der nok har behov for en mobil der er lettere at betjene, men som samtidig har de fleste af de funktioner du finder i de smartphones som du kan købe fra Samsung, Apple, Huawei, OnePlus og mange flere.

Umiddelbart så ligner mobilen en lidt større og ældre iPhone. Men som 8050 er det en Android-baseret smartphone, der også har adgang til Google Play, så du kan installere alle de apps på mobilen som du måtte have lyst til.

Den har, som 8050, en knap til at alarmere venner, familie eller bekendte, og igen er det en funktion jeg sætter stor pris på.

Kameraet har fået en opgradering, hvor opløsningen nu er 16MP, hvilket naturligvis giver bedre billeder og videoer end på lillebroderen.

Skærmens opløsningen er det samme som på 8050, og igen giver det et fint billeder, der let at se. Faktisk står skærmbilledet ret godt og det er en fornøjelse at arbejde på Doro 8080.

Mobilen er blevet en anelse større og den har taget 10 gram på i forhold til 8050. Men det har batterilevetiden også, og med 15 timers taletid, kan den bruges døgnet rundt, så det gør ikke det store, at du glemmer at lade den op en enkelt aften.

Opsamling

Her har vi to forskellige mobiler, med hver deres prisklasse, der dog begge retter sig mod nogenlunde samme segment, nemlig seniorerne. Men de har også hver deres unikke målgruppe, nemlig de helt nye smartphonebrugere, og dem der ønsker at være med på beatet, men som måske ikke kan betjene en af de nyere smartphones.

Jeg er vildt med brugerfladen, den er flot og let at betjene. Skærmen er stor og let at læse på, og der er nogle meget vigtige funktioner, så som en knap der kan alarmere familien, hvis det skulle være nødvendigt.

Doro 8050 kan du købe til omkring 1.800 kroner, men du skal slippe med 2.900 kroner for Doro 8080. Begge priser er meget fair, for der er ingen tvivl om, at de to mobiler dækker et vigtigt område.

Derfor giver jeg begge mobiler 90% og samtidig får de en anbefaler med fra mig. Godt gået Doro.

Både Doro 8050 og Doro 8080 er fortrinlige mobiler til vores seniorer.

De bedste priser lige nu

De bedste priser lige nu

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.

Kommentar til artiklen?