Det nye headset fra Shokz har lige lanceret deres nyeste sports-headset. Personligt kender jeg dem bedst fra Aftershokz, men kommer de så ind på sports-segmentet også, og de hævder i pressemeddelelsen, at de kan levere en fornuftig bas med det nye headset.
Shokz benytter sig af teknologien, bone-conducting, hvilket betyder at de sender store dele af lyden via knoglerne i dit hoved. Det har også givet problemer med bas, men det skulle så være løst nu – hævder Shokz.
Producenten fortæller i pressemeddelelsen lidt om, hvordan teknologien virker:
Shokz OpenRun Pro og andre bone-conducting-baserede høretelefoner fra Shokz virker ved at sende vibrationer gennem dine tindinger til dit indre øre, direkte til din cochlea – en spiralformet, væskefyldt sneglestruktur i dit øre.
Vibrationerne laver små bevægelser i væsken, som får små hår til at bøje sig. Disse hår frigiver et elektrisk signal, som overføres til hjernen, hvor det behandles og fortolkes som lyd. Det giver en overraskende behagelig lyd, som nærmest kommer indefra.
Lyd fra bone-conducting-baserede høretelefoner mangler dog normalt den dybde, du ville få fra mere traditionelle løbehøretelefoner. OpenRun Pro har forbedrede bastransducere, der giver en mærkbar forskel med de lave frekvenser, så løbemusikken rigtig kan sætte tempo på din løbetur.
Citat: Shokz pressemeddelelse
Headsettet hører også til typen ‘open design’, hvilket betyder at dine ører altid er fri, og du kan følge med i alt der sker omkring dig.
Det burde også betyde, at du ikke bliver træt i øret når du har headsettet på, hvilket mange faktisk har problemer med.
Shokz fortæller at headsettet har en batterilevetid på 10 timer, og at en tur i opladeren på bare 5 minutter giver halvanden times batterilevetid.
Det er også IP55 certificeret, og det betyder at det tåler både regn, sved og støv.