Nyheder fra gl. site

OnePlus lancerer deres første 5G smartphone bare ikke i Danmark

OnePlus lancerer deres første 5G smartphone i andet kvartal af 2019. I første omgang bliver 5G-enheden lanceret i Finland i samarbejde med det finske teleselskab Elisa. OnePlus fremviser en 5G prototype i forbindelse med denne uges Mobile World Congres, og som vil være drevet af Qualcomm’s Snapdragon 855 mobile platform. Her kan deltagerne blandt andet oplevelse 5G cloud gaming. Elisa er OnePlus’ første teleselskabspartner, og samarbejdet bliver kun stærkere i takt med udrulningen af 5G. Elisa var den første operatør til at lancere et kommercielt 5G netværk i Finland, der pt. dækker allerede adskillige byer.  Dette gør dem til den oplagte partner, der skal udbrede den nye teknologien til resten af det finske marked. 5G’s forbedrede fart, responstid og kapacitet giver en verden af muligheder. Med en kombination af high-end grafik og sideprocessering, bliver det muligt med højkvalitets Cloud gaming, som ikke blot er begrænset til hjemmet eller dyrt hardware. Kombineret med OnePlus telefoner, bliver det med 5G muligt at spille selv de mest krævende spil på farten.
Nyheder fra gl. site

5G verdensnyhed fra Huawei

Nogle af de dygtigste udviklere når det kommer til 5G-teknologien sidder hos Huawei – det er der ingen der er i tvivl om, og derfor kommer der næppe heller som nogen overraskelse, at de lige har lanceret et helt nyt 5G-produkt – chipsettet Balong 5000. Det kan opnå donwloadhastigheder, der er op til 10 gangen hurtigere end dem, der kan opnås med 4G LTE-netværk, uanset 5G-netværkets karakter. “Balong 5000 sparker den sidste dør ind til 5G-æraen. På visse 5G-netværk er vi oppe på downloadhastigheder på 6,5 gigabit i sekundet,” siger Marie Dam Feldborg, Head of Marketing & Communication hos Huawei Consumer Business Danmark. Samtidig med lanceringen af Balong 5000 præsenterer Huawei desuden routeren 5G CPE Pro, der er virksomhedens nye 5G-produkt. 5G CPE Pro betjenes af netværksoperatøren og installeres på abonnentens adresse, så hjem og små og mellemstore virksomheder opnår super hurtig bredbåndsforbindelse. 5G CPE Pro kører på Balong 5000-chipsettet på både 4G- og 5G-netværk. På sidstnævnte kan brugerne downloade 1 GB HD-video inden for 3 sekunder. “Koblingen mellem Balong 5000 og 5G CPE Pro trækker 5G-revolutionen helt ud til forbrugerne. Den integrerede løsning vil sikre forbrugerne fri og exceptionelt hurtig adgang til internettet, devices og cloud-løsninger,” siger Marie Dam Feldborg. Huawei har siden 2009 arbejdet med udvikling og testning af 5G i samarbejde med myndigheder og partnervirksomheder verden over. Huawei beskæftiger 5700 ingeniører, der udvikler virksomhedens netværksløsninger og virksomheden er i dag verdens eneste, der udbyder end-to-end 5G-systemer.