5G verdensnyhed fra Huawei

Midt i alt virakken om Huawei, overvågning og indblanding fra Kinas regering, har netværkseksperterne lanceret et nyt 5G chipset der både understøtter selvstændige 5G-netværk og 5G-netværk der bygger på 4G-infrastrukturen

Huawei lancerer verdens første enkelt-chip multi-mode modem. Foto: Huawei

Nogle af de dygtigste udviklere når det kommer til 5G-teknologien sidder hos Huawei – det er der ingen der er i tvivl om, og derfor kommer der næppe heller som nogen overraskelse, at de lige har lanceret et helt nyt 5G-produkt – chipsettet Balong 5000. Det kan opnå donwloadhastigheder, der er op til 10 gangen hurtigere end dem, der kan opnås med 4G LTE-netværk, uanset 5G-netværkets karakter.

“Balong 5000 sparker den sidste dør ind til 5G-æraen. På visse 5G-netværk er vi oppe på downloadhastigheder på 6,5 gigabit i sekundet,” siger Marie Dam Feldborg, Head of Marketing & Communication hos Huawei Consumer Business Danmark.

Samtidig med lanceringen af Balong 5000 præsenterer Huawei desuden routeren 5G CPE Pro, der er virksomhedens nye 5G-produkt. 5G CPE Pro betjenes af netværksoperatøren og installeres på abonnentens adresse, så hjem og små og mellemstore virksomheder opnår super hurtig bredbåndsforbindelse. 5G CPE Pro kører på Balong 5000-chipsettet på både 4G- og 5G-netværk. På sidstnævnte kan brugerne downloade 1 GB HD-video inden for 3 sekunder.

“Koblingen mellem Balong 5000 og 5G CPE Pro trækker 5G-revolutionen helt ud til forbrugerne. Den integrerede løsning vil sikre forbrugerne fri og exceptionelt hurtig adgang til internettet, devices og cloud-løsninger,” siger Marie Dam Feldborg.

Huawei har siden 2009 arbejdet med udvikling og testning af 5G i samarbejde med myndigheder og partnervirksomheder verden over. Huawei beskæftiger 5700 ingeniører, der udvikler virksomhedens netværksløsninger og virksomheden er i dag verdens eneste, der udbyder end-to-end 5G-systemer.

Læs også:

Sådan bliver den nye P20 fra Huawei D. 27. marts lanceres den nye topmobil fra den kinesiske smartphone-producent, Huawei, på et stort pressearrangement i Paris. Tech-Test er naturligvis...
Endelig – notebook fra Huawei til danske forbruger... Tre nye laptops fra Huawei blev i går præsenteret i Berlin. Matebook X kommer til Danmark, og den er lille. Faktisk mindre end et A4-ark, dog uden at ...

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (2093 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?