Huawei lancerer verdens kraftigste AI-processor

Huawei lancerer nu AI-processoren Ascend 910, der bruges til modeltræning af kunstig intelligens, og AI-frameworket MindSpore til nemmere udvikling af AI-applikationer. Tilsammen udgør nyhederne techgigantens første full-stack AI-portefølje til alle tænkelige løsninger

Ascend 910, der har mere computerkraft end nogen anden AI-processor i verden, er en del af Huaweis serie af Ascend-Max-chipsæt. Huawei offentliggjorde de planlagte specifikationer for processoren ved Huawei Connect, en af virksomhedens største events sidste år. Efter et år med løbende udvikling viser testresultater nu, at Ascend 910-processoren leverer sine resultater med et langt lavere strømforbrug end først antaget.

Ascend 910 bruges til modeltræning til kunstig intelligens. Under en typisk træning er kombinationen af ​​Ascend 910 og MindSpore cirka dobbelt så hurtig til at træne AI-modeller end konventionelle træningskort, der bruger TensorFlow.

– Ascend 910 præsterer langt bedre, end vi forventede, og har uden tvivl mere computerkraft end nogen anden AI-processor i verden. Vi lovede en full-stack AI-portefølje til alle scenarier. Det har vi nu leveret med lanceringen af ​​Ascend 910 og MindSpore, siger Eric Xu, Rotating Chairmand hos Huawei.

MindSpore er navnet på det AI-framework, som Huawei lancerede sammen med Ascend 910. Det nye AI-framework understøtter udvikling af AI-applikationer i alle scenarier – på tværs af enheder, edge og cloudmiljøer – og tilbyder on-demand samspil mellem dem.

Øger udvikleres effektivitet

MindSpore vil være open source fra januar til og med marts i 2020, og dets designkoncept, AI Algorithm As Code, giver udviklere mulighed for nemt at udvikle avancerede AI-applikationer og træne modeller hurtigere.

I et typisk, neuralt netværk til behandling af naturlige sprog (NLP) har MindSpore 20 procent færre linjer med kernekode end førende frameworks på markedet. Det kan øge effektiviteten hos udviklere med mere end 50 procent.

AI-frameworks er afgørende for lettere udvikling af AI-applikationer, for at gøre AI-applikationer mere udbredte og tilgængelige samt for at sikre beskyttelse af personlige oplysninger. Gennem framework-innovation samt optimering af MindSpore- og Ascend-processorer kan Huaweis løsning hjælpe udviklere med mere effektivt at tackle udfordringer på komplekse AI-projekter og imødekomme behovet for alsidig computerkraft til forskellige applikationer.

Ud over Ascend-processorer understøtter MindSpore også GPU’er, CPU’er og andre processortyper.

Ifølge Huawei er deres første full-stack AI-portefølje til alle scenarier et bevis på virksomhedens engagement i at opbygge et mere robust og dynamisk økosystem for kunstig intelligens.

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (2425 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hvis du ikke allerede får vores nyhedsbrev, har du her muligheden for at tilmelde dig.

Vi udsender 1 gang om ugen, så vi kommer ikke til at spamme din mailboks.

Vi holder dine data private, og deler dem ikke med tredjepart