Business

Sådan bliver fremtiden

Det er anden gang, at Huawei på baggrund af egne kvantitative data kombineret med et blik på den teknologiske udvikling forudsiger kommende megatrends. 5G, AI-udrulning, hjemmerobotter og brugen af smarte assistenter er blot nogle af de teknologier, der stormer frem og gennemsyrer alle brancher. De 10 megatrends som Huawei forudsiger i 2025 er: Et liv med bots: Fremskridt inden for materialevidenskab, perceptuel AI og netværksteknologier er drivkraften for inddragelse af robotter i mange forskellige hjemme- og personlige scenarier. GIV forudsiger en 14% global udbredelsesrate for hjemmerobotter. Supersyn: Konvergens af 5G, VR/AR, maskinlæring og andre nye teknologier vil få os til at være tilstede og deltage uafhængigt af afstand, støj, topografi og historik. Det åbner op for nye perspektiver for mennesker, virksomheder og kulturer. GIV forudsiger, at procentdelen af virksomheder, som vil udnytte AR/VR, vil stige til 10%. Slut med søgning: Da datadrevne applikationer og apparater med sensorer begynder at kunne forudsige vores behov, vil informationerne finde os. Fremtidige søgninger vil være knapfrie, personlige sociale netværk vil blive skabt legende let, og branchen vil få fordel af “nul-søgningsvedligeholdelse”. GIV forudsiger, at 90% af ejerene af smart teknologi vil bruge intelligente personlige assistenter. Intelligente veje: Intelligente transportsystemer vil forbinde mennesker, køretøjer og infrastruktur og vil eliminere køer, fremme hurtig respons i nødstilfælde og andre funktioner, som vil gøre livet nemmere. GIV forudsiger, at 15% af alle køretøjer vil have trådløs teknologi, der tillader køretøjet at kommunikere med sine omgivelser. Samarbejd med robotter: De ændrer allerede mange brancher, og intelligent automatisering vil overtage …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Færøerne og Huawei banker Danmark på 5G

I Danmark har vi hængt godt i bremsen når det kommer til 5G, og nu må vi se os slået af vores brødre på Færøerne. De har allerede oprettet et 5G-netværk, leveret af Huawei for resten, og siden 2015 har de sammen med Føroya Tele opbygget og udviklet et 5G-netværk på det naturskønne område. I en pressemeddelelse fortæller Eva Skeel Nolsø, der er marketingsdirektør i Føroya Tele: ” Vi har en stærk partner i Huawei, som vi nu har samarbejdet med i flere år, og jeg glæder mig til at opleve den forskel, som 5G på sigt kommer til at have for færingerne, når det bliver muligt at tage helt nye teknologier i brug. Færøerne bliver endnu bedre forbundet – både øerne imellem og med resten af verden.” Brugerne af mobilteknologier på Færøerne har længe været vant til god dækning og høj hastighed, på trods af det noget vanskelige terræn. Faktisk så har 98,6% af Færøerne været dækket af 4G, og derfor har det været vigtigt for dem, også kunne få en god dækning af 5G. Ikke underligt har man hos Huawei også hænderne oppe. De har en af de, for tiden, sjældne sejre med deres teknologier. I pressemeddelelsen skriver Mads Rasmussen, teknisk direktør hos Huawei: ” Vi er rigtig glade for sammen med Føroya Tele at bringe Færøerne et vigtigt skridt nærmere alle de muligheder, der ligger i 5G. Den succesfulde test betyder, at Føroya Tele snart kan tilbyde kommercielt brug af 5G-teknologier.” Det første 5G-opkald på Færøerne gik …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

Debatten om 5G og Huawei er dybt underlig

Nu er valget så taget. TDC vælger Ericsson som leverandør af det kommende 5G-datanetværk i Danmark. Og medierne er ved at koge over i overskrifter som: “TDC dropper Huawei” og “Huawei droppet”. Og naturligvis kører mistankerne på, om det er fordi Huawei er kinesisk, og dermed mistænkt for at kunne tvinges til at spionere for den kinesiske regering, og i værste tilfælde at kunne ‘slukke’ for vores 5G-netværk, hvis Kina forlanger det. Det er heller ikke kun i Danmark at den mistanke mod Huawei ruller. Flere steder i Europa bliver Huawei nægtet adgang til kritisk it-infrastruktur, og USA går så vidt som til at advare deres partnere i NATO om at arbejde sammen med Huawei. Nu skal jeg ikke gøre mig klog på, hvorvidt Kina kan tvinge en virksomhed som Huawei til at spionere for dem eller ej, for det kender jeg bare ikke nok til den kinesiske lovgivning eller interne virkemåde til. Men der er et par ting der pisser mig af i hele den debat. Hvor er den rygende pistol? Hvor er beviserne for, at Kina kan tvinge virksomheder til at spionere for dem? Vores forsvarsminister, Claus Hjort Fredriksen (V), var hurtigt ude og sige at han var bekymret over, at Huawei måske skulle levere 5G-netværket i Danmark. Faktisk var han åben overfor at kigge på lovgivningen, og derigennem forbyde Huawei at være en del af 5G-netværket, f.eks. i denne artikel på DR. Men på intet tidspunkt har han kunne understøtte anklagerne mod Huawei. Jeg har spurgt forsvarsministeren, …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

5G vil udgøre 23 pct. af vesteuropæisk mobiltrafik i 2022

5G-teknologien forventes at spille en vigtig rolle i verdens digitale fremtid. Ifølge en ny rapport fra IT-virksomheden Cisco vil 5G-teknologien på blot fem år vinde stort indpas i Vesteuropa og udgøre 23,2 pct. af den samlede mobiltrafik. Ifølge Michael Nielsen, teknisk chef hos Cisco Danmark, har 5G-stort potentiale – også for Danmark: “5G er højt på agendaen – både teknologisk og politisk. Fra et dansk perspektiv er 5G ikke kun interessant for forbrugere, men i ligeså høj grad for virksomheder, der benytter IoT og har behov for at flytte store datamængder fra mange forskellige steder.” Ifølge Michael Nielsen er det dog vigtigt ikke at stirre sig blind på 5G. “5G-udbredelsen bliver vigtig, men det er ikke den eneste teknologi, man skal holde øje med. WiFi vil også få en central rolle, og vi forventer en stor vækst i udbredelsen af antallet af hotspots og ikke mindst den samlede mængde data, der bliver transporteret over WiFi-netværk,” udtaler Michael Nielsen. Geografisk forskel i 5G-udrulning På globalt plan forventes 5G at udgøre 3 pct. af det samlede antal enheder og forbindelser i 2022. Men 5G-teknologien vil ikke udrulles i samme hastighed – hvorfor der vil være store forskelle. Mens 5G-forventes at udgøre 23,2 pct. af al trafik i Vesteuropa, vil det globale tal blot være 12 pct. i 2022. “Vi forventer, at udrulningen af 5G-teknologi i Vesteuropa, hvor Danmark er medregnet, vil ske hurtigere og forventes at udgøre 23 pct. af den samlede internettrafik i 2022, mens det globale gennemsnit vil være omkring …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

MWC19: Qualcomm satser på 5G

Der findes ikke ret mange Android-baserede smartphones der ikke har en Qualcomm-processor, og derfor er det ret spændende at se, hvad de har af planer for fremtiden. De planer kan skrives kort – 5G. Alt skal være klar til 5G, og 5G bliver det der kommer til at drive os ind i fremtiden for smartphones og IoT. På gårsdagens pressemøde fortalte de, hvordan 5G-udrulningen sker endnu hurtigere end det vi så for 4G og hvordan 5G vil gøre oplevelsen ved brug af smartphones endnu bedre. De lancerede da også en række produkter der alle er rettet direkte mod 5G, og i dag har de så deres Snapdragon X50 5G modem familie, Snapdragon 855 mobile platform, Qualcomm 5G miniWave antenna module og teknologien Qualcomm 5G Power Save. Helt nyt var deres 5G Snapdragon processor, der dog først rammer det kommercielle marked i første halvår 2020. Men hvis du tror at det kun er på mobiltelefonen at Qualcomm vil være i fremtiden, så tro om igen. De forventer at komme ind på markedet for laptops med deres nye 5G-processor, og har allerede indgået et samarbejde med Lenovo. Hvornår det munder ud i 5G-laptops med en Qualcomm processor må vi dog vente på. Hverken Qualcomm eller Lenovo ønskede at komme nærmere ind på det. Qualcomm, og deres samarbejdspartnere, så alle hvordan 5G kommer til alle vores enheder, og vil blive hjertet i den fremtidige udvikling ikke mindst når det kommer til autonome enheder som fx selvkørende biler.