Bronze

TEST: To nye headset fra B&O med fed lyd

Der er ikke længere noget nyt i at have et headset der er helt trådløst. Apple startede det, Jabra fulgte trop, og ret hurtigt derefter var det bare et krav at alle skulle levere headsets helt uden ledninger. Sidste år kom B&O med på vognen, og nu har de sendt version 2 på gaden. Navnet er E8 2.0, og for at slå det fast med det samme – det leverer noget af den bedste lyd jeg nogensinde har oplevet i et helt trådløst headset. Inden jeg går videre med headsettet så skal jeg lige nævne, at en af opdateringerne er, at den kasse/oplader du opbevarer headsettet i, nu kan oplades trådløst. Det synes jeg altså er ret smart. Det andet headset er et traditionelt ’over-ear’ headset, og her blev jeg med det samme lidt forelsket. Super design, elegant læder, og meget behageligt at have det på. Og når vi snakker om god lyd – så er det imponerende så god en lyd H9i leverer. Det var faktisk svært at stoppe igen – jeg nød virkelig at teste det. Godt design Begge headsets har et godt design, og E8 2.0 har undergået et par designændringer. Og hvis jeg starter her, så lad mig komplimentere B&O – det er virkelig blevet et flot headset. Og der er altså ikke så meget at gøre godt med, for hvor meget design kan du lægge ned i to dimser du propper ind i øret? Men noget har det gjort, og en af tingene er, at …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Håndværk og spændende design i nyt headset fra Master & Dynamic

Headsettet har fået navnet MW07, og hører til blandt de stadig mere populære ’ægte trådløse’ headsets, altså dem helt uden ledninger af nogen slags. Master og Dynamic har altid været meget fokuserede på design, og det gælder også her. Der er brugt materialer så som rustfri stål og 10mm beryllium drivere. De bruger bluetooth 4,2 til at forbinde med mobilen og Master og Dynamic lover høj komfort og muligheden for at personalisere pasformen. Samtidig er det hele bygget ind i en slank form der passer godt til øret. Materialerne er specielt behandlede og blandt andet bruger de et materiale de kalder for acetat (aner ikke hvad det er), men det er håndlavet og skulle bruges i luksussolbriller. Beryllium-driverne bruges normalt kun i hi-fi produkter, hvilket lover godt for en rigtig god akustik og super god lyd. Der er optiske sensorer der automatisk lægger mærke til om headsettet er placeret i øret, så lyden både starter og stopper, alt efter om headsettet er i øret, eller fjernes. MW07 skulle have op til 14 timers brug, 3,5 timer i selve headsettet og yderligere 10,5 timer i æsken det ligger i, og du kan oplade det til 50% på bare 15 minutter via usb-c-kabel. Nå ja – farverne er ”Tortoiseshell, Steel Blue, Grey Terrazzo og Matte Black”, så kan du selv forsøge at afkode hvordan de farver ser ud. Jeg glæder mig personligt til at testet headsettet, for Master & Dynamic her kendte for deres fede lyd. Du kan læse mere om MW07 …. (læs mere her)