Håndværk og spændende design i nyt headset fra Master & Dynamic

Det er ikke så ofte vi ser nye headset fra Master og Dynamic i Danmark, men nu er det på vej med et nyt og spændende headset, der har fokus på design og lydkvalitet

Headsettet har fået navnet MW07, og hører til blandt de stadig mere populære ’ægte trådløse’ headsets, altså dem helt uden ledninger af nogen slags.

Master og Dynamic har altid været meget fokuserede på design, og det gælder også her. Der er brugt materialer så som rustfri stål og 10mm beryllium drivere. De bruger bluetooth 4,2 til at forbinde med mobilen og Master og Dynamic lover høj komfort og muligheden for at personalisere pasformen. Samtidig er det hele bygget ind i en slank form der passer godt til øret.

Materialerne er specielt behandlede og blandt andet bruger de et materiale de kalder for acetat (aner ikke hvad det er), men det er håndlavet og skulle bruges i luksussolbriller.

Beryllium-driverne bruges normalt kun i hi-fi produkter, hvilket lover godt for en rigtig god akustik og super god lyd.

Der er optiske sensorer der automatisk lægger mærke til om headsettet er placeret i øret, så lyden både starter og stopper, alt efter om headsettet er i øret, eller fjernes.

MW07 skulle have op til 14 timers brug, 3,5 timer i selve headsettet og yderligere 10,5 timer i æsken det ligger i, og du kan oplade det til 50% på bare 15 minutter via usb-c-kabel.

Nå ja – farverne er ”Tortoiseshell, Steel Blue, Grey Terrazzo og Matte Black”, så kan du selv forsøge at afkode hvordan de farver ser ud.

Jeg glæder mig personligt til at testet headsettet, for Master & Dynamic her kendte for deres fede lyd.

Du kan læse mere om MW07 på www.masterdynamic.com.

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (2195 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?